Et skridt tilbage og to skridt frem

Onsdagsoptur – og opskrivning til SKOLE til Lilletut !!

Jeg ved ikke lige, om jeg skal grine eller græde !

Jeg har netop opskrevet Lilletut til hendes første skole ! SKOLE ! Hun er lige blevet 3 år ! “Første” fordi det langt fra er sikkert at hun kan komme ind der. Faktisk er det mere sikkert at hun ikke gør. Desværre ! Privat- og friskolerne her i området er meget populære, og der skal både køres optagelsessamtaler OG trækkes lod blandt de mange ansøgere, før man finder de heldige, der reelt kan starte når deres skoletid kommer. På den skole jeg netop har ansøgt, optager de ca 22 børn pr. skoleår. De resterende 22 på årgangen ud af i alt 44 børn kommer fra småsøskende til allerede optagne elever.

Det er jo helt vildt.

Den anden skole jeg vil skrive hende op til, blev (efter sigende fra en af mødrene til en af hendes jævnaldrene veninder) allerede fuldt optegnet 2 dage efter de blev født. Det er jo sindssygt.

Men en af dagens opture er altså, at jeg helt tilfældigt faldt over at fristen til opskrivningen til den første af skolerne (og dén skole mama og jeg har snakket om fra starten af) udløber den 31.marts.2016. Så jubi – ikke overskredet og noget jeg altså kunne nå endnu ! Så den første spæde ansøgning er hermed skrevet og sendt til skolens kontor. Så trækker de først lod blandt alle de mange mange ansøgere efter fristen og opdeler folk i “ansøgere” og “venteliste” – og så skal man til samtaler. Optagelsessamtaler ! Jeg er allerede nervøs, og ved at mama bliver det samme, når hun hører det 🙂

For mama og jeg er selvfølgelig sammen om skoleræset. Det skal vi være – og jeg ønsker heller ikke andet ! Vi bor jo heldigvis også stadig i samme bydel, og derfor vil Lilletut ikke få alt for langt til skole uanset hos hvem af os hun bor.

IMG_6754

En anden af opturene er helt selvfølgelig at det er ferie ! Endelig ferie til os også. Og så starter den med optur 3 og 4 fra idag; at mormor og morfar er kommet og at vejret bare er fantastisk !

Lilletut har allerede nydt i fulde drag at morfar og mormor er kommet, og de har været i fuld leg siden. Og hun har inkasseret hendes to påskeæg fra weekendens sendte gækkebreve, som de bare sleeeet ikke kunne gætte !

IMG_6760

Har du haft nogen opture i dag ? Og / eller har du tænkt over skole til dit lille-bitte-baby-barn ??

8 kommentarer

  • Cecilie

    Ej, håber det er ok, jeg spørger, men nu giver du mig jo stress på mit vuggestuebarns vegne 🙂 Hvilken skole skal man skrives op til inden to dage? Håber sparkme ikke det er den eneste, vi har skrevet op til.. For der var barnet da nogle måneder, haha. Troede ellers selv, jeg var i rigtig god tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, ej Cecilie sorry….ikke min meningen at piiiske en steming op 😛 Det er Ingrid Jespersen Skole her på Østerbro, man skal skrives op til med det samme man blir født… Og så er det Bordings Friskole, den jeg snakker om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker dit billede med skoene. Ser mine øjne forkert, eller har hun skoene forkert på? 🙂 billedet er hvertfald skønt.

    Pyha vi skulle også skrive op til privat 2 dage efter fødslen senest. Vi valgte det så fra, da kommuneskolerne er bedre end de private, ifølge Cepos undersøgelserne ☺️

    I øvrigt elsker jeg at følge din blog. Dejligt og hudløst ærligt at vi må følge dig så tæt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahah, du ser helt rigtigt ! Sys bare det var en fed kontrast til at skrive barnet op til en mega ambitiøs privatskole, at hun tager skoene på sådan på 😀 Mama kalde det grisefødder 😛 Fatter ikke hun kan holde ud at gå sådan – eller også er skoene bare ret store 🙂
      Jeg har faktisk også nogen alm folkeskoler jeg gerne ville have hende ind på – problemet er at det er ligeså svært fordi de blir fyldt op med distrikts børnene…
      TAK ! det er jeg glad for du synes 🙂 Det gør mig glad
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Vi skrev også vores søn op til to privatskoler lige efter fødslen, da vi var klar over problematikken. Men på den ene bliver alle børn, der er skrevet op samme år ligestillet, således det ikke er en fordel at have et januarbarn fremfor et novemberbarn. Vi kender endnu ikke udfaldet, for på begge skoler kommer søskende af eksisterende elever altid først. God Påske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Bo

    Ingen optur til mig! Kæresten igennem 12 år flyttede i fredags….piv😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • EJ NEJ ! Pernille altså – det var da bestemt en nedtur ! Men vent, det skal nok blive optur på et tidspunkt igen. Tro mig <3
      Og ja, jeg ved godt at man har lyst til at tæve folk der siger sådan noget ! Been there !!
      Møs – jeg hepper på dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et skridt tilbage og to skridt frem