Når dagens kur har budt på to flødeboller og en snickers !

Torsdag uden Lilletut og med “vin før 12” og lækre damer

// Sponsoreret event //

Når musen er ude spiller katten på bordet, som man siger – eller det var vist omvendt i virkeligeheden, det passer bare bedre i min rækkefølge. For Lilletut var ude i dag (altså hos mama efter børnehaven) og katten (miiig) fik i den grad spillet på bordet.

Jeg havde nemlig taget en afspadseringsdag væk fra mit rigtige arbejde på hospitalet, for at kunne være med til et event, der lød lidt anderledes end dem jeg plejer at være inviteret til. Vi skulle drikke vin. Fra kl. 12 af. Og hvem vil ikke hellere det end at arbejde med mennesker i nød 😉

Efter Tutten var afleveret i børnehaven satte jeg mig lige nogen timer på den nye lokale Starbucks, som vi åbenbart har fået lige i baghaven på Trianglen. Fedt ! Jeg elsker Starbucks. Det er så ferieagtigt – og passer nok meget godt til min nye form at holde ferie på: hjemme i DK ! Jeg skulle svare på nogen spørgsmål til et interview i et af de nye online magasiner. Og det er altså sjovt hvordan jeg efterhånden kan få flere og flere ovenfra sete sider af vores/min historie frem. Og hvordan jeg egentlig bliver mere og mere gennemtænkt – uden overhovedet at finde det endegyldige svar på hvordan jeg egentlig har det og hvor langt jeg egentlig er kommet. Jeg blev fuldstændig opslugt af arbejdet, og jeg tror det bliver godt. Skal nok tippe jer om det, når det udkommer.

Kl. 12 skulle jeg være på Papirøen til det her arrangement, hvor Hardys vine ville præsentere os for en ny vin-guide på app, som de netop har lanceret. Ret smart koncept med samtlige af deres mange (lækre) vine langt ind og matchet med forskellig mad. Og alt mad, fra vegatar, til kylling, til okse og vildt, så alles smagssanser kan opfyldes. App’en kan findes på app-store nu og udkommer til android snart.

 photo 06D00129-5453-46FA-9E11-4651CA887281_zpsjaufrpeh.jpg

Dagens udfordring til os presse og bloggere var at finde maden til den vin, vi havde fået på bordet, rundt omkring i Papirøens Street-food boder. N.I.C.E ! De har jo alt mulig lækker mad – virkelig alt hvad hjertet, og vin-app’en, kunne begærer. Vi fandt ret hurtigt ud af at vi skulle have “Fat burgere”. Bare navnet ikk’? Så var maden til rødvinen hjemme. Deres helt igennem lækre hvidvin blev matchet med nogen andefedt pommes frites, noget kebab halløj og humus. Jeg tænker bestemt at vi ace’de den. Maden var hvert fald sindssyg lækker og ligeså var vinen – og selskabet. Vi hyggede os virkelig meget os 6 mommys og en enkelt bolig-haj (Tina, Heidi, Jelena, Nanna, Sebrina og Juila). Dét var altså et lækkert crew at bruge sin eftermiddag sammen med – og drikke vin med.

 photo 45922B8B-41EB-449E-8248-1DB08DBF17D8_zpsalzq7ymi.jpg

Fire af os måtte lige have en kaffe, før vi kunne afbryde hygge-snakken og fortsætte ud i den ellers vante dagligdag med afhentning af børn for de flestes vedkommende. Jeg selv havde ingen Tutti at skulle hente, så jeg tøffede hjem med min cykel på en af havnebusserne (det er altså smart) og krøb sammen nogen timer på sofaen, før jeg skulle ud igen. Min mave kan nemlig – mellem os – for tiden slet ikke tåle noget som helst med mælk, mel, gluten, alt ! Mega irriterende.

 photo 122F860D-3E59-490A-9544-4C9C2260214E_zps2p9cgeds.jpg

Aftenen stod nemlig på en længeventet aftale med en af mine bedste veninder, som jeg bare ikke ser nok. Vi tog på Kalaset på Nanasensgade, hvor verdens situationen blev vendt og hun fik en burger og min mave måtte nøjes med en salat. Og så sluttede vi da lige af med denne herlighed…

 photo 6D5B243D-BBE0-48B2-B035-1C58D49A60A3_zpsnlvjkf0u.jpg

En dag i super godt selskab – masser af mor-tid. Så er det okay at skulle undvære sin elskede Tut.

Hvad gør du når du er uden dine børn ? Eller bare skal bruge tid på dig selv ?

// Sponsoreret event //

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dagens kur har budt på to flødeboller og en snickers !