Når skilsmisse- og singlelivet bare ads up… #dageimitliv1

Som i “ikke” ! “IKKE ads up…” Både i dag og i går har virkelig været nogen dage, hvor jeg ikke bare har skulle tælle til ti – men snarere ti-tusinder ! “Test-dage” om man vil. Tests for om ens temperament virkelig kunne holde. Tests for om man virkelig var blevet klogere. I går var faktisk værst, da både lidt konflikt med ex-konen og ex-kæresten kom ind i billedet. Intet virkelig alvorligt men stadig krusninger på vandoverfladen – på det hav man er endt ud i på en tømmerflåde – en læk tømmerflåde. Konflikten med førstnævnte dame of course omkring Lilletut, og nok mest bare essensen i, hvorfor vi i det hele taget er endt ud sådan her, skilt efter...

Jeg elsker dig. Jeg vælger at elske dig og rumme dig.

Man elsker ubetinget sit barn. Sin ægtefælde, ens forældre og ens bedste veninder. Også selvom de alle sammen opfører sig tarveligt nogen gange. Ikke høre hvad man siger. Selvom de gør nogen ting, som man bare slet ikke elsker, så elsker man dem alligevel. Men hvorfor er det man – jeg – ikke elsker sig selv ubetinget ? Andre kan man godt elske på trods af alt, men ikke sig selv. Jeg er ikke hundrede procent sikker på, hvornår jeg stoppede med at elske mig selv ubetinget. Eller bare elske. Om der var nogen, der havde en finger med i spillet ? Om der var ét specielt øjenblik eller en begivenhed, der var med, ved jeg heller ikke helt. Jeg...

Vanrøgt…

– altså af bloggen her. Vanrøgten altså. Og måske er vanrøgt så meget – og voldsomt – sagt. Jeg har egentlig bare ikke været herinde, så direkte misrøgtet den har jeg vel egentlig ikke. Det er mærkeligt det med blogging – for mig i al fald – jeg både savner og magter det ikke på samme tid nogen gange. Min hjerne slipper det dog typisk aldrig helt – lige undtagen igår, hvor jeg bare faldt pladask i søvn sammen med Lilletut efter nogen hårde dage, og skænkede ikke bloggen én eneste tanke. Lige indtil jeg nærmest fik et chok i morges, da jeg kom til at tænke på at “GUUUUUD, nu fik jeg ikke blogget igår heller – 3.dag i...

Vi var der også ! På kirkegården for at se lyserøde træer – og snakke begravelse

Sidste år var det HELT vildt. Nettet flød jo fuldstændig over med lyserøde billeder af de lyserøde kirsebær træer på Bispebjerg kirkegård. Det var som om hele Danmark var der – lige undtagen Lilletut og jeg. Det lavede vi så om i år. Nettet har ikke på helt samme crazy måde flydt med de lyserøde billeder; måske vejret ikke helt har været til det, måske folk ikke har været så hurtige på post-aftrækkeren i år i frygt for at blive skudt i skoen at de er kliché, måske de bare ikke har haft tid… Jeg har egentlig tænkt lidt af hvert, lige indtil igår – Store Bededag – hvor det pludselig var godt vejr samtidig med vi (Tutti og jeg)...

Vi anbefaler: det lækre, sunde og laktosefri alternativ Kefir fra Valio

Sponsoreret Lilletut og jeg er blevet spurgt om noget, der ligger mig meget nært på sinde, nemlig om vi vil være en slags ambassadører for den finske mejeriproducent Valio, som i nu 100 år har forsket og udviklet i laktosefrie produkter. Valio betyder “det bedste” på finsk, og jeg kan da kun give dem ret; de laver nogen rigtige lækre og velsmagende produkter, så valget var ikke svært; selvfølgelig ville vi det. Især fordi jeg jo faktisk netop er laktose intolerant, og altså har en mave, der reagerer ret kraftigt på mælkesukkeret i normale mejeri produkter og derfor helt undgår dem. At have mælkeallergi og at have laktose intolerance / malabsorption er to forskellige ting, og må ikke blandes sammen. Folk med...
Older posts