Er "morblogger" mærkatet begrænsende ?

Dødsangst og kommende operation

De af jer, der har fuldt med i lidt tid, ved at jeg har nogen mavesmerter der i tide og utide driller mig rigtig meget. “Driller” er et lille ord. Mavesmerterne slår mig fuldstændig ud, og har senest i påsken krævet indlæggelse på Bispebjerg til smertebehandling. Forløbet med smerterne, der sidder lige under højre ribbens kurvatur og omme i ryggen svt samme sted, har generet mig og negativt påvirket mit liv de sidste 15-20 år. I kid you not – så lang tid. De har fulgt mig og generet mig i næste alle faser af livet; legen i folkeskolen, festerne i gymnasiet, sporten og festerne på idrætshøjskolen og i hele min “voksen”-tid med forskellige kærester. Er der nogen der har været mig tro, så er det unægteligt de smerter.

IMG_6947

Selvfølgelig har jeg været bange for at smerterne skyldtes cancer. Jeg har været så angst for dem, da jeg var mindre, at jeg holdt dem hemmelige for mine forældre og veninder. Jeg kan huske tilbage til folkeskoletiden, hvor jeg hjemme hos en veninde brækkede og i en busk af smerter og elskede at ligge fladt på den varme asfalt for at blive varmet igennem. Jeg forestillede mig altid at der, dér i højre side af min krop, var et råddent stykke kød, der for at holde op med at gøre ondt, skulle varmes igennem.

Varme hjalp.

Da en af professorerne på Herlev, der de sidste 8 års tid har haft mit forløb, fik fortalt i en bisætning, at folk med den diagnose, jeg havde på det tidspunkt (kronisk pancreatit), ofte døde af cancer, stoppede mit hjerte en smule med at slå og en ny angst plantede sig i mig. I 3 mdr turde jeg knapt trække vejret, fordi alle mine tanker drejede sig om den cancer-død, jeg formentlig havde i udsigt. Jeg måtte i den periode ikke drikke alkohol – grundet pancreatit diagnosen – men gjorde det alligevel, fordi jeg var så bange og usikker og opgiven på alt. Og jeg græd hver gang – af indelukket angst, der pludselig turde komme ud. Vælte ud !

Min kroniske pancreatit diagnose er heldigvis fjernet fra mig igen. Og jeg har netop overstået det seneste års nye igen-igen-igen-igen-igen udredning for de mavesmerter. Jeg har været SÅ mange medicinske mave-tarmlæger igennem, at jeg ikke tænker de kan stille med flere overlæger på Herlev snart, som ikke har været indover mig. Og de kan hvert fald ikke stille med de samme igen, for de er selvfølgelig holdt op igen. Det er noget af “bitchen” ved det offentlige; man synes lige, man har fået et godt forhold til ens behandlende læge (og har fortalt sin sygehistorie for 17.gang), og så stopper de næste gang !

Galdesten er den nuværende diagnose. Alle symptomer passer som fod i hose til dette. Som de har gjort suverænt hele tiden !! ALLE praktiserende læger har sagt det, men da de ikke har kunnet finde sten på skanninger, så har lægerne i det offentlige system stilet anderledes. Knap 7-8 år har de brugt med diverse udredninger, skanninger, tonsvis af blodprøver og altså en diagnose, hvor jeg ikke opfyldt nogen symptomer andet end smertens placering. Jeg har været tilknyttet dagshospitalet på den medicinske gastroenhed med en åben indlæggelse, og mødt op i skadestuen med adskillelige smerteanfald uden nogen konkrete undersøgelser. Min søster slog til sidst i bordet, da medicinerne igen løb rundt om den varme grød og ikke ville tage stilling til noget, og sagde at NU måtte jeg be om at blive vurderet af de kirurgiske mavetarm læger. Og så kom der skred i tingene ! Bum – så kom der en diagnose, en plan og en løsning til. Jeg er glad men så skide bange !

I skrivende stund på sofaen er endnu et smerte-anfald ved at komme væltende. Atypisk fordi der ingen symptomer har været hele dagen, men typisk fordi jeg har fri i morgen. Og måske fordi jeg spiste noget fiskepålæg lavet på mayonnaise i går på job ?! Og så har jeg haft en lorte nat i går nat.

Jeg kunne ikke sove, da jeg gik i seng samtidig med Lilletut. Mine tanker kværnede rundt, og pludselig stoppede de brat op ved: dødsangsten ! Angst for at dø ved den operation jeg skal have lavet om en lille måneds tid, hvor de fjerner galdeblæren. Angsten for at kramme Lilletut for sidste gang. Angsten for at føle at jeg bliver kvalt og dør kvælningsdøden – den følelse jeg fik under min gastroskopi for et par uger siden, da de bare tævede en kameraslange ned i halsen på mig uden at jeg var beroliget og uden at jeg kunne trække vejret. ALDRIG har jeg haft det klammere og tænkt dødstanker, mens jeg blev holdt fast og følte jeg kæmpede for mit liv ! Seriøst klamt ! Dét er jeg bange for at føle igen. Jeg er bange for at vågne af narkosen under operationen. Bange for at dø der på bordet. Og i bund og grund være alene. Tænk hvis ingen – på nær min mor – opdager at jeg ikke giver lyd efter operationen. Tænk hvis jeg lader Lilletut vokse op uden sin mor. Tænk hvad hun ville skulle gå igennem – jeg har jo lige læst om sorg-og krisereaktioner for børnehavebørn.

Voldsomme forstyrrende tanker, der samme med min stenhårde seng, bare gjorde aftenen og natten ulidelig. Og nu kan jeg have (formentlig) galdesmerter i nat også. Ihh jeg gider det ikke. Men forhåbentlig er det slut om en måned – smerterne altså ! I so wish…

IMG_0006

2 kommentarer

  • Michelle

    Jeg har lige fået fjernet galdeblæren i dag. Jeg har også haft mange slemme anfald, men heldigvis “kun” i 6 mdr.
    Du skal være forberedt på at rigtig ondt i din højre skulder grundet luften de blæser ind så der er plads når de laver det med kikkert. Der er ikke nogle piller som hjælper på mig, men en varmepude gør det mere udholdeligt.
    Jeg siger det ikke for at skræmme dig mere, men blot fordi jeg selv synes at det var rart at vide det med varmepuden, da jeg græd af smerte tidligere.
    Men det er jo forskelligt hvor ondt man får, da det kommer an på hvor meget luft de får suget ud.
    Jeg glæder mig bare til om en uge, så er jeg forhåbentlig klar igen.

    Held og lykke.:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder bestemt ikke særlig rart. Jeg sender dig en masse tanker og håber det hele kommer til at gå godt :*
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er "morblogger" mærkatet begrænsende ?