Vi anbefaler: det lækre, sunde og laktosefri alternativ Kefir fra Valio

Sponsoreret

Lilletut og jeg er blevet spurgt om noget, der ligger mig meget nært på sinde, nemlig om vi vil være en slags ambassadører for den finske mejeriproducent Valio, som i nu 100 år har forsket og udviklet i laktosefrie produkter. Valio betyder “det bedste” på finsk, og jeg kan da kun give dem ret; de laver nogen rigtige lækre og velsmagende produkter, så valget var ikke svært; selvfølgelig ville vi det. Især fordi jeg jo faktisk netop er laktose intolerant, og altså har en mave, der reagerer ret kraftigt på mælkesukkeret i normale mejeri produkter og derfor helt undgår dem.

At have mælkeallergi og at have laktose intolerance / malabsorption er to forskellige ting, og må ikke blandes sammen. Folk med mælkeallergi kan altså IKKE tåle laktosefrie produkter, da de reagerer mod mælkeproteinet (og ikke mælkesukkeret), som ikke er fjernet fra de laktosefrie produkter. Mælkeallergi er altså langt mere om-sig-strækkende og krævende end laktose intolerancen typisk er det. Ved laktose intolerancen / malabsorptionen kan man typisk tåle 1.5 – 2.5 dl mælk (7-12 g laktose) uden at få symptomer. Intolerancen er altså en ikke-allergisk overfølsomhed, og skyldes at man har for lidt enzymer (laktase) i tarmen til at nedbryde laktosen i mejeriprodukterne. At være laktose intolerant behøver ikke at være noget medfødt, men kan fremtræde senere i livet enten spontant eller efter sygdom i tarmen. Min laktose intolerance har jeg nok haft i en hel del år, uden at tænke at det var det, fordi jeg oven i hatten havde mine andre ret markante maveproblemer/smerter. Min søster derimod fik hendes laktose intolerance efter at hun på en udlandsrejse fik nogen parasitter i tarmen, som desværre fik ødelagt hendes slimhinder i tarmen. Hun var rigtig syg i en lang periode, og kunne knapt hænge sammen. Efter hun gik over til laktosefrie produkter, blev hun markant bedre / rask. Hun reagerer dog stadig meget voldsomt på laktose (meget voldsommere mere end mig), da hun kan blive decideret syg – jeg får “blot” mavesmerter, oppustethed og evt diarre.

Så hvor laktosefrie produkter er helt nødvendige for nogen af sundhedsmæssige årsager, som for min søster og jeg, så kan det for andre “bare” være på grund af den lækre smag og konsistens, at de laktosefrie produkter ryger i kurven. Og det er jo også helt legalt. For selvom man ikke har laktose intolerance, synes jeg da ikke, at man skal lade sig snyde for at smage dem. De HAR altså en god smag – og kan nydes af alle.

Netop smagen har finske Valio altså kælet for. En rund, ren smag uden tarvelig eftersmag. Ingen kunstig sødet smag. Bare ren smag. For mig er dét noget af det vigtigste. Ting skal smage af noget, men ikke af “ting” – man skal ikke få tanken om at det er fremstillet i et laboratorie, mens man sidder og spiser. Heller ikke selvom der faktisk er mange års forskning til grund for det produkt man sidder med. Og sådan er det heldigvis med Valio. De har været banebrydende indenfor forskningen og udviklingen af de laktosefrie produkter, og vundet en nobelpris sågar, men man kan “kun” smage den rene gode smag.

Hjemme hos os drikker vi/jeg selvfølgelig deres laktosefrie mælk – Lilletut drikker også nogen gange almindelig mælk – og så har jeg lige fået øjnene op for deres Kefir produkter; en Kefir med hindbær og en Kefir naturel. And I kid you not; de er SÅ gode !

Jeg har fornyeligt formået både at spise dem som aftensmad (det skulle gå hurtigt og være lidt friskt), til eftermiddagssnack (jeg var lidt hurtig-sulten) og så selvfølgelig som morgenmad. Kefir er den laktosefrie pendant til Skyr, et godt alternativ til A38 og så har det flere gavnlige mælkesyrebakterier og mindre sukker end joghurt har.

Kefir kan både drikkes ala en drikke-joghurt (og tages med på farten fx) og så altså spises med en ske. Personligt er jeg mest vild med det sidste; så er det ligesom mere mad. Og så kan der – hvis man lyster det – komme lækker topping på. Min favorit er Kefir naturel med lidt knas müsli og lidt honning.

Lilletuts yndlings er Kefir hindbær med bær eller frugt – og evt lidt honning.

I begge Kefir er der nænsomt tilsat D-vitamin, i natural varianten også kalcium og så indeholder de blot 2.1 – 2.5 % fedt.

Hindbær-kefiren er noget mere sød end den neutrale (naturel), og er en hel klar børnefavorit – hvert fald Lilletuts. Hun elsker den – også fordi den er lyserød. Og fordi der ikke er nogen bær i ! Den er blot lækker lind med en let perlende konsistens. Og så indeholder den mindre sukker end andre drikke- og frugtjoghurter – win-win for moren !

Kefiren kan nemt gøre det ud for mælkeprodukter i madlavningen og giver en god smag og en lækker cremet konsistens til bla boller, pandekager, smoothies og koldskål. Især koldskål med hindbær varianten er et hit – skift blot den normale kærmemælk ud med kefir og tilsæt evt lidt vand (eller laktosefri mælk). Så har du et sommerhit !

Hos os er morgnerne i hverdagen tit lidt travle – så morgenmaden skal være nem. Og lækker – ellers gider Tutti ikke spise den. Og så skal den nogen gange varieres og nogen gange bare være helt den samme som i går. Kefir kan begge dele – vi er fan !