Vi var der også ! På kirkegården for at se lyserøde træer – og snakke begravelse

Sidste år var det HELT vildt. Nettet flød jo fuldstændig over med lyserøde billeder af de lyserøde kirsebær træer på Bispebjerg kirkegård. Det var som om hele Danmark var der – lige undtagen Lilletut og jeg.

Det lavede vi så om i år.

Nettet har ikke på helt samme crazy måde flydt med de lyserøde billeder; måske vejret ikke helt har været til det, måske folk ikke har været så hurtige på post-aftrækkeren i år i frygt for at blive skudt i skoen at de er kliché, måske de bare ikke har haft tid… Jeg har egentlig tænkt lidt af hvert, lige indtil igår – Store Bededag – hvor det pludselig var godt vejr samtidig med vi (Tutti og jeg) lige havde nogen timer tilovers.

Tutti skulle til mama om eftermiddagen, så et lille smut “på vejen” til kirkegården passede bare godt. Tilspurgt om hun ville se nogen flotte lyserøde træer, var Tutti slet ikke i tvivl: “JA, vi skal se lyserøde træer !”

Elsker når man kan sælge en begivenhed for pigen, og hun bare er engageret på !

Da vi nærmede os Bispebjerg kirkegård, var der parkerede biler over alt. Allerede der vidste man så småt hvad “klokken var slået”; vi ville ikke være alene ! Vi fandt en parkering på en blind villavej et ret godt stykke væk fra kirkegården, og måtte gå ret langt forbi både den kæmpe store Grundtvigs kirke og igennem nærmest hele kirkegården, før vi nåede til den utrolig velbesøgte – og velfotograferede – allé af japanske kirsebærtræer. På vejen gennem kirkegården fik vi snakket om K fra børnehaven, og at hun også er begravet på en kirkegård. Og at når man er død og begravet på en kirkegård, så kommer man op i himlen – og efter Tuttis mening; alle blomsterne ved gravene er til hestene. Hestene spiser blomsterne <3

Der var SORT af mennesker ! I titusindvis af selfie-tagende mennesker ! Billedtagende mennesker ! En summen af snak, gråd og skrig fra en del børn og ellers bare “kliks”. Rundt om alléen sad der lige så mange tusinder mennesker og kiggede på begivenhederne. Og jeg tror nærmest ikke det var muligt at få et billede uden at der optrådte nogen andre på det. Hermed allerede på forhånd undskyld til dem der helt eller halvt figurerer på mine billeder. Kun hvis man lavede selfie-tricket med den udstrakt arm, kunne man undgå at få andre med på ens billeder.

Jeg fik Tutti med på en del. Først synes hun det var sjovt, men efter en del billeder gad hun ikke helt mere, og billederne blev så mere bare af hende observerende andre, legende med træerne og blomsterne og så bare hende. Tutti syntes de lilla blomster på jorden var de pæneste.

En del konfirmander havde også fundet vejen til alléen med fotografer, og dét var nok det Lilletut syntes var mest spændende. Hun ville også have fin kjole på – og ingen jakke. Især det med jakken gik hun meget op i, og kiggede efter alle børn uden jakke. Til slut lavede vi en lille deal (da det faktisk var lidt varmt), at hun måtte få jakken af lidt, hvis jeg måtte tage nogen billeder af hende… Ja, ja, man er vel SoMe-mor 😉

Til sidst vendte vi snuden og dagens redning; loppemarked-paraplyklapvognen til 15 kr – henad mod bilen. Vi ville egentlig havde købt en is på vejen (som Tutti insisterede på hun ville have med hjem til mama…) men der var sgu ikke nogen kiosk lige der ved Bispebjerg kirkegård i Nordvest ?!