Efter en ny indlæggelse #galdeblæreexitpart4

En uplanlagt weekend

De fleste elsker weekender uden for mange planlagte ting engang i mellem. Jeg gør også – altså den der fine mellemting mellem at have plads til spontane aftaler men heller ikke kede sig og ikke komme nogen steder. Når jeg har Lilletut skal vi lave noget udenfor lejligheden hver dag helst, for ellers bliver det nemt for crowded, for indelukket og ja…kedeligt. Ikke at det behøver være store ting; en tur på legepladsen tæller også.

Når jeg er alene uden Tutten er det i store træk det samme, fraset at tingene nemmere kan laves om og nogen gange virkelig er at stene på sofaen en hel dag.

I denne weekend har jeg i den grad både været spontan – og en lort !

En lort fordi jeg var nød til at aflyse en aftale med en veninde fordi jeg lige præcis var lidt for spontan. Og ugennemtænkt vil nogen nok også påstå 😉 Men faktum var at jeg var alt for træt til aftalen…

Til gengæld har jeg været så spontan i min sidste uplanlagte weekend (fraset venindeaftalen) i min sygemeldning, at jeg har tilbragt den meste af den på Amager (!!) og i skrivende stund ikke kan komme med min bil hjem til Østerbro, fordi at Københavns maraton endnu engang lukker min gade fuldstændig inde (for biler) mellem kl 7 og kl 16. Og da min veninde (hooost) er til tandlæge – og har været det siden kl 13 – så sidder jeg bare i nydningen ved Kaffebaren i solen (og blæsten) og ser Suits, drikker kaffe, er på Instagram, snakker med veninder og venter.

En weekend som tager én hen hvor vinden blæser, og hvor tidspunkter såsom til måltider og sengetider er ligegyldige, dét må være præmien for at have overlevet en skilsmisse og have en børnefri weekend.

Suits er god – lækre humoristiske mænd i jakkesæt og kærlighedshistorier der kører rundt, det er noget der dutter. Også for en rimelig forvirret “til piger” pige, som mig.

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efter en ny indlæggelse #galdeblæreexitpart4