Børnevenlige, laktosefri og lækre opskrifter på koldskål og amerikanske pandekager med Kefir.

“Undskyld, men sidder dit barns fødder omvendt på “!!?!?

Helt seriøst, jeg elsker når folk spørger en om noget – i stedet for bare at kigge (vantro) til ! Og når folk roser eller siger søde ting, bare fordi. Det gør mig så glad. Og giver mig lyst til at sprede glæden og karmaen videre.

I går var Lilletut og jeg inde ved Torvehallerne for at få taget et pas foto – til vores begges to kommende pas (i flertal – et hver!). Vi havde fået en fotoforhandler derinde anbefalet, og da vi blot bor max 10 minutter på cykel derfra, var det et naturligt valg – også fordi at Torvehallerne så lå lige ved siden af ! De har jo så sygt mange lækre ting ! Mange is-bikse, kaffe-bikse og lækkeri-bikse, så jeg skyndte mig at love is, når billederne var i hus. Det ER en god undskyldning til at få muligheden for at købe is – altså det med at have børn. Jeg ville aldrig købe en is selv uden “grund”, så når Tutti kan være min grund, så er det kun fedt !

De fleste af jer har nok set Tuttis pas billede på instagram – hold nu kæft hvor jeg elsker det billede ! Utrolig rundt hovedet (det ved jeg ikke lige hvor kommer fra?!), møg-bejordede kinder, ingen briller fordi blitzten gik i dem og så kæmpe “Vild med Mary” strit hår, fordi man absolut ikke må vise et elastik på sit pas-billede (why??), og jeg derfor måtte slide og slæbe med at få elastikken, der holdt det solcreme stive og fedtede pandehår i en tut, ud. Elastikken havde vist siddet der ca alle dagene hjemme hos mama, så det var næsten umuligt !

IMG_8204

Cutie ikke?!?!

Mit eget billede viser jeg ikke; cutie not so much !

Efter den utrolig nemme og veloverståede pas-billede-seance gik vi så over til Torvehallerne. Lynhurtigt spottede Tutti en dame med en is, og vi gik den vej, hvorfra hun var kommet. En paradis-is-bil blev vores første syn ! Vi stillede os i kø for at købe Tuttis chokoladeis og min frappe med espresso (IKKE hvad min kostplan foreskriver det – jeg blir formentlig straffet imorgen !!), og midt der i køen tilspurgte to unge søde piger os (mig) pludselig om noget.

Jeg havde godt set, at de havde kigget lidt på Tutten, som havde haft svært ved at stå stille. Hun havde hevet i min nederdel og sagt / sunget: “MOAR, JEG ELSKER DIG”! Højt. En sød sang for moren, men måske irriterende for andre. Yderligere havde hun danset lidt rundt, svinget sig i et gelænder og været 3 år gammel.

IMG_8191

“Øh, Undskyld…men sidder dit barns fødder omvendt på “!?!?

“Øhhh, nej, hvorfor…?! ÅHR Nej, det der, er bare fordi hun selv tager sandaler på i bussen hjem fra hendes udflytterbørnehave – haha” !!

Og ja, det er I flere, der har bemærket gennem tiden. Tutten tager altid selv hendes sko omvendt på ! “Banan-fødder” kalder hende og mama det. Og JO, vi har prøvet at lære hende det – altså vi lærer hende det stadig. Men hver eneste dag ud fra bussen i børnehaven, kommer Tutti med omvendte sko. Hun tager dem jo selv af og på i børnehaven, og de retter hende øjensynlig ikke. Om det er en pædagogik med ikke at ville give børnene nederlag, når de selv har gjort noget, det ved jeg ikke. Og ellers er det bare fordi, de har VIRKELIG mange børn, der skal have sko på næsten samtidig (de er næsten 100 børn i hendes børnehave)…

IMG_6903

IMG_8113

Pigerne fra køen og jeg fik os en sjov snak omkring det, og jeg forsikrede dem om, at selvfølgelig var det ok at spørge om sådanne ting. Egentlig bare lidt hyggeligt. Hvert fald for mig.

Da isen var spist, gik vi i Tiger-butikken og kiggede efter nødvendigheder. Og midt i vores søgen kom en sød ekspedient over og sagde at hun bare elskede, når børn selv fik lov til at tage sko på, og det så endte ud som Tuttens sko.

Sikke meget fokus på Tuttens sko for en eftermiddag <3

4 kommentarer

  • Liv

    Det er da også mega sødt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tænker i sikkert har prøvet dette sko tricks. Men prøv at tage et stort elsa plaster med motiv, og klipper det over på langs (ikke vandret). Sætter hver halvdel i hver sin sko. På den måde kan tutten se, hvordan billedet hænger sammen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    I min søns bhv retter de på det😊 Siger at storetåen græder, når den ikke kan være inde i skoen – eller noget i den dur😊 jeg retter det også, men mest fordi jeg tænker, det må være ubehageligt. Jeg retter ikke, når han vender sine bukser forkert – heller ikke selvom det er med vilje 😉 Jeg synes, det ser sødt ud! Og hvor var du god at tage snakken med pigerne 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • s

      Jeg tænker da også det må være helt vildt ubehageligt at gå rundt, og risikere at få skæve tæer 😀 men sødt er det i hvert fald 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnevenlige, laktosefri og lækre opskrifter på koldskål og amerikanske pandekager med Kefir.