Ferie og tøffetid i Norge

Sutterne på suttetræet dags dato !

Det har været undervejs noget tid. Jeg har prøvet at lægge op til det i et par mdr snart, og Vega har egentlig været ok med på den. Der har bare altid kommet noget i vejen – for mig ! I januar var det deleordningen, så sygdom, så mere sygdom og så ferie med flyvetur. Ja, undskyldningerne har stået i kø, men i Norge begyndte Vega for alvor at snakke om at hun ville af med sutterne på suttetræet – og ha en gave, bevares, en bamse. Vega ELSKER bamser !

De sidste dage måtte jeg virkelig distrahere hende for at snakke om noget andet end at hun ville smide sutterne ud (i Norge)…det sku altså være derhjemme synes jeg.

Og så imorges var det første damen sagde, da hun slog øjnene op: jeg vil hænge sutterne på suttetræet nu!! Kl var 07 og det silede ned – og jeg sku som minimum ha kaffe !

Vi samlede alle sutterne i en pose – forsøgte at vente på godt vejr – og tog så afsted i fortsat silende regn ! Tutti ville have dem i en hank på cykelstyret og det fik hun så…

image

image

Vi fandt suttetræet nede ved trampolin-legepladsen i Fælledparken, fik cyklen bakset hen som skammel og fik hængt sutterne op. Jeg syntes vi skulle stå lidt og blive rørstrømsk og mindes, men Tutten ville afsted i BR med det vuns !

I BR fik hun frit valg på alle hylder – havde sat mig en grænse i hovedet, for nej, jeg er ikke millionær – men heldigvis er store ting ikke de iøjenfaldende for Tut, så hun måtte endda vælge TO ting !

image

Tutten var glad og stolt (tror jeg). Og vi blev enige om at der skulle billeder og FaceTime opringninger til både mama, bedsterne og mormor og morfar… Og veninderne skulle have det at vide. Og Jacob i børnehaven 🙂

image

Velhjemme fik jeg lige hvilet et par timer på laurbærrene og nåede at tænke “easy peasy”, da Tut tog et hovedspring ned fra gyngen i stuen og blev lige dele pisse forskrækket og fik ondt i hovedet – og så kom balladen !!

“SUTTIIIIII, jeg vil have min sutti !!!” “Vi skal køre ned og hente dem igen, moar”!! “Moar, du skal hente den sidste!!!!”

Men vi havde ingen ekstra og selvfølgelig vil jeg ikke give op ! Tutten blev distraheret med en is. Og det gik.

Anden krise er netop oprandt, hvor hun er mega træt. Is er givet (igen) og bamserne fra BR er fundet.

JEG VIL HA MIN SUTTI !!!!!

Puha ! Det skal nok bli hårdt (godt) det her….

Råd modtages med kyshånd <3

4 kommentarer

  • anette

    Hvor er hun bare sød.
    Bedste råd masser af knus og kram, is og tålmodighed😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rysz

    TÅLMODIGHED! Og anerkendelse er nøgleord!
    Hold fast i beslutningen, lad vær at forsøge at snakke fornuft med hende, men sæt ord på hendes følelser – altså når hun vil have sutti, så gentag “du vil gerne have sutti” el noget lign.
    Det skal nok gå – det er i hvert fald gået for et par stykker før ☺️😉
    Men pas nu på at is ikke bliver den nye sutti 😉
    Håber natten er gået godt! 💚💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak ! Adspredelse har hjulpet…en veninde kom forbi igår, da krisen (og trætheden) var på sit højeste…og vupti, sutti var glemt ! Indtil vi skulle sove…så ville hun hente den igen. Men hun kunne distraheres med snak (om det) og bog. Hun var meget urolig i kroppen – men ingen gråd – indtil hun faldt i søvn ! I morges ville hun hente den igen… Men vupti, da vi fik besøg af nogen venner glemte hun det og har ikke snakket om den hele dagen…
      Jeg fandt 3 sutter under sengen, der i al hemmelighed blev smidt ud. Det skal lykkes ! Det lykkes.
      Og ja, det er vist set før 😉
      knus og god søndag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ferie og tøffetid i Norge