Jeg irettesætter andre børn. Og kysser mit barn på munden.

Så sent som i går gjorde jeg begge ting. Irettesatte nogen andre børn i Brændesgårdshaven og kyssede mit eget barn på munden gange flere. Gange rigtig mange faktisk. Jeg elsker den utrolige nærhed det giver – altså at kysse mit barn, ikke at skælde andres ud ! Heldigvis er min datter – Lilletut – helt med på kys. Også på munden. Hun er et sindssygt kærligt menneske, der viser hendes følelser, tillid og kærlighed med fysisk berøring og kys. HELT ligesom mig !

Hverken Tutti – eller mig – kan sidde i en sofa ved siden af nogen, vi kan lide uden at nusse dem. Sidde med armen omkring dem, og gerne give dem et kys på benet, på armen, på kinden eller på munden. For Tutti kan også finde på at kysse andre på munden. Altså folk der giver hende lov – og folk hun specielt godt kan lide…eller jeg specielt godt kan lide. Således kysser hun mormor og morfar på munden, mossi og hendes Jacob, mama selvfølgelig og sikkert også hendes kæreste og så min ex-kæreste. Om hun kysser pædagogerne i bh på munden, ved jeg faktisk ikke. Jeg tror måske, at jeg kan erindre engang at have overværet at hun ville, men den mandlige pædagog stoppede hende, og sagde at det var forbeholdt hendes mor og mama. Ikke at der var noget skidt i det, dét må han selvfølgelig gerne, hvis det er hans grænse, jeg håber bare at min lille Tutti kan rummes med alt hendes kærlighed – indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig ! Hvis tingene er upassende skal hun selvfølgelig “rettes ind” på en god og hensynsfuld måde. Men jeg er da en kende stolt af at mit barn kan vise følelser på den måde, og at hun er så enormt omsorgsfuld og kærlig.

Nogen gange får de andre forældre fra børnehaven også et kram og et kys på armen, ryggen eller benet med på vejen. Også forældre jeg ikke kender. Nogen af dem får et lille chok, men langt de fleste smiler stort og synes det er hyggeligt.

Kærlighed kan så nemt misforståes. Af os voksne ! Og vi kan sgu da ødelægge selv den reneste form for barnlig kærlighed ved at mistænkeliggøre alt. Selv min mor har været godt i gang overfor Lilletut og mig, da hun så Tutti give min søsters kæreste et kæmpe kram omkring hans ben og et dertilhørende kys…og ja, det var tæt hans skridt og altså der hvor hans ædlere dele befinder sig, men det tænker Tutti jo ikke over ! Hun ville bare vise ham, at hun elsker ham og at han betyder meget for hende – og så kan hun jo ikke gøre for at hun ikke er højere !! “Ej, hun kyssede jo hans tissemand” udbrød min mor !!! EJ FOR HELVEDE MOR ALTSÅ !! var mit svar – og fra dengang et alle kram af mænd blevet en smule ødelagt for mig…for JA, hun er da tæt “der på”, men gør det noget ?????!

Og så tilbage til i går, hvor jeg altså satte to drenge på plads i bolderummet i Brændesgårdshaven. For det er jeg til gengæld heller ikke bleg for, og gør det jævnligt hvis der er behov for det ! Det skylder man da børnene – kærlighed og opmærksomhed på en anden måde. For det er altså også vores job som forældre. At være nærværende og hjælpe vores unger til at færdes i Verden – med respekt for andre og med andre der har respekt for dem ! Jeg vil hvert fald ikke have, at Lilletut skal kendes som en møgunge i lokalområdet ! Hun skal respektere andre og opføre sig pænt – og skulle hun ikke gøre det mens jeg ikke ser, så må andre gerne sige det til hende. Ligesom jeg altså også igår sagde (råbte – de var et stykke væk) til to store drenge i bolderummet, som tyrede bolde efter alle de andre børn, at hvis ikke de øjeblikkeligt stoppede med det, så røg de ud ! De stoppede og så helt betuttede ud, men det hjalp. Og legen kunne fortsætte for alle de andre 10-12 børn, som de ellers var i gang med at sabotere. Hvor ville jeg være FLOV som mor, hvis jeg havde set Tutti være sådan en bully !

Selvfølgelig var der ingen forældre til at blive flove, for de var der ikke engang ! Jeg havde ellers håbet på en dialog med dem, hvis de henvendte sig ! Efterfølgende sad drengene i længere tid bare og gloede, de vidste slet ikke, hvordan de skulle lege, hvis ikke de måtte ødelægge det for de andre. SÅ SYND og mega sørgeligt i virkeligheden ! Og lad mig gætte på at de ikke ved hvordan man positivt blander sig i legen med andre børn…det har de formentlig aldrig lært ! Vi forældre SKAL altså bare lære vores børn at blande sig positivt ! Det er vores job – ligesom at give dem kys og kærlighed – og så er vi altså nød til at være nærværende engang i mellem, og altså bryde ind, rette/vejlede og hjælpe.

Da vi lidt senere sad og fik en is, var der to drenge der TYREDE (altså smed hårdt) en masse småsten ned i et fint springvand. Jeg nåede knapt nok at reagere før min far hævede stemmen og henvendte sig til drengene og bad dem om at lade være. Lige præcis samtidig var der også en af min fars gamle elever (min far er skolelærer), der rejste sig fra en anden bænk for at gøre det samme – fortælle drengene at det der var forkert opførsel. Endnu engang: ingen forældre til at høre irettesættelsen !

Og nej, jeg tror ikke på at børn bare er frække og uopdragende fordi deres forældre ikke er der i det sekund, jeg tror på at det er noget grundlæggende. Altså at børnene ikke er tilpas opdraget fra start. Og SELVFØLGELIG kan det glippe, det kan være en fase og der kan være en mega god undskyldning til lige netop DÈN opførsel, men generelt tror jeg ikke på det.

Og ja, vi kan sikkert snakkes ved, når Tutten er blvet lidt ældre 😉