Lilletuts lungestatus og en fredags-date

I fredags var en stor dag for Lilletut. Hun var nemlig med mig på arbejde !! Siden jeg fortalte hende for halvanden uge siden, at hun skulle med mig den fredag på arbejdet, har hun glædet sig sindssyg meget – og spurgt hver eneste morgen om det var idag !

“Jeg skal med mor på arbejde og hjælpe syge mennesker på hospitalet” har hun glædeligt fortalt. Jeg har prøvet lidt gelende at nedjustere hendes forventninger lidt, for at behandle syge mennesker ville hun nu altså ikke komme til. Det må man trods alt ikke i det danske sundhedssystem ! Altså vi mangler hænder – men de skal ikke komme fra vores (små) børn !

Tutti var med i Fysioterapien i to timer. Det passede nemlig lige med at jeg skulle introducere en ny medarbejder, og altså ikke selv have patienter mens vi var der. Jeg er specialeansvarlig fysioterapeut, så jeg har også en del administrative opgaver. Og når man har et barn, der ad åre har været MEGET syg, så er der altså ufattelig mange af mine feriedage, der er gået på diverse læge besøg sammen med Tutten. Pisse irriterende, men sårn’ er det bare ! Tutten hyggede sig. Fik mødt mine søde kollegaer, fik en bolle med pålægschokolade (vi fejrer altid nye medarbejdere med morgenmad), fik set på “drengene” træne inde på hjerteholdet og fik spillet fodbold med vores store og små træningsbolde. Og heldigvis for det sidste – for det mindede mig lige om noget vigtigt, som jeg ellers havde svedt lidt ud igen, som jeg skulle huske at nævne på vores besøg på riget lidt senere.

For det var derfor at Tutten var med mig på arbejde. Vi havde vores halvårlige tjek-op på Dansk BørneLungeCenter inde på Rigshospitalet kl 11. Og når man går i udflytterbørnehave, er det en af minusserne. Enten er man der en hel dag eller også er man der ikke – eller bliver hentet (eller bragt) til udflytteren i Allerød… Så Tutten tog med mig et par timer på job, og så tog vi på riget bagefter – og jeg slap for at tage en hel fridag.

Vi er kommet på Riget i en del år nu efterhånden. Jeg har skrevet om det tidligere – bla HER HER og HER – og Dansk Børne LungeCenter har vi vel været tilknyttet en to års tid nu… Tutti har prøvet boksen til lungefunktionstest en gang før, men der var nu lidt for lille til det. Denne gang var lidt bedre, og hun forstod næsten at imødekomme alle instrukserne. Men det er altså svært når man er 3.5 år gammel ! Men hun var top-sej. Og prøvede virkelig.

Efter boks-testen skulle vi snakke med en læge. Jeg synes altid det er så svært med spørgsmålet “Nå, hvordan går det så nu ?” Altså alt er jo relativt !! Vi er levende, Tutten fejler ikke så alvorlige ting, som de andre børn i LungeCenteret og vi har tøj og mad på kroppen. Men jo, hun hoster fortsat næsten dagligt – og altid om morgenen og tit om natten. Hun er stadig en del syg, men SLET ikke i nærheden af, hvor hårdt ramt hun var engang. Men så kom jeg jo i tanke om det jeg – endnu engang – havde oplevet på jobbet en times tid før; når Tutti løber eller anstrenger sig, så får hun lynhurtigt og næsten momentant en meget hvæsende vejrtrækning. Og generelt stopper hun og undgår fysisk aktivitet ret hurtigt. Og som barn af to meget aktive, så springer det altså i øjnene ! Lægen var da også lynhurtig til at sige…jamen lad os teste det ! Ud og løb en tur på gangen med jer (tror egentlig hun mente udenfor, men så lanagt behøvede vi ikke at løbe) ! Vi løb op og ned af den (korte) gang udenfor døren et par gange, og lægen stod klar til at sætte stetoskopet på Tuttis bryst lige når vi stoppede…og hun var ikke i tvivl ! “Hun har astma” ! “Det der er en typisk astmatisk vejrtrækning – endda fremkommet enormt hurtigt. I har jo slet ikke løbet særlig meget” !

Med det samme kom en medicin plan frem – med mere medicin end tidligere. Og jeg skulle love at kontakte dem, hvis ikke det blev bedre, for så skal hun have en pille udover maskerne.

Øv, ikke lige det jeg havde forestillet mig ! Men det er jo synd for det lille skind. Tænk at få det dårligt hver gang man bevæger sig, og ikke vide hvorfor… Og tænk sig at vokse op og tro at sådan er fysisk aktivitet ! Sån skal mamas og mit barn hvert fald ikke have det, hvis det kan undgåes !

Som lægen sagde det: “Hun vil vokse op med at vælge at være målmand altid. Eller bare sætte sig i sandkassen” !

Lilletut har i mange år haft “astmatisk bronkitis” diagnosen, men nu altså med en “astma” diagnose også.

Og så var vi på fredags-date. Tutten og jeg. På Jensens Bøfhus ved Trianglen, som er vores foretrukne. Jeg er ret vild med deres børnemenu (til Tutten) og at det er så børnevenligt. Og så var der sørme gratis børne-hovedretter i hele september – nice ! Og yep, masser af ice (lame I know) til Tutten bagefter. Hun fik lov – det var fredag og hun havde været så top-sej. Og skulle hen til mama fordi jeg skulle til fest. Hvor teenage var det lige. Så is skulle der til.