Om at gå til noget – ballet ! #Tuttilife

Tutti er her for et par uger eller tre siden startet til ballet. Hun ville det selv, altså balletten og har snakket om det i flere måneder før og henover sommeren. Jeg har egentlig altid villet ha at hun skulle gå til noget, tiden har bare ikke været rigtig før nu. Hun har været for lille. For “lige startet i børnehave”. For træt. For præget af deleordning. Og… jeg har nok været alle delene også.

Men over foråret, efter min operation og gennem sommeren har hun blevet mere og mere klar. Og ligeledes har jeg. For når man har et 3 årigt barn, så er det jo altså ikke kun hende der går til noget. Det er jo også moderen (og den anden forældre, hvis man har sådan en) – og jeg skulle altså lige finde overskuddet til det igen. Vi har nemlig gået til usandsynlig mange ting, da Tutten var helt lille (før vuggestue). Vi gik nærmest på et hold hver dag; mor/barn gymnastik, tumlestik, musik, rytmik, svømning…aaaalt muligt hver dag. Og det var lidt hårdt til sidst – også fordi jeg godt kan tvivle på HVOR meget Tutti egentlig fik ud af det ?!?

Da hun startede i vuggestue og fortsat var meget syg, gav det sig selv; ingen yderligere tiltag. Børnehavestart og utilpasset deleordning; heller ingen tiltag. Men nu: hun har behov for at lære at “gå til noget” og “indordne sig andre” ! Curling-barnet har i den grad brug for (tvungen) luft under vingerne… 😉

Så da jeg skulle vælge fritids-interesse til Tutti her i sommers, var Verden egentlig temmelig åben; for bare at det var noget på et hold med fysisk aktivitet, så var jeg fan !!

Som (gammel) fodboldpige vil jeg gerne have hende til noget gymnastik eller dans først. Så hun kan få lidt god motorik og brug af kroppen før hun skal træne fodbold på højt plan…ej, mindre kan også gøre det off course – de bedste fodboldspillere har bare tit sådanne aktiviteter i bagagen 🙂

Både dans og gymnastik kan være så tæske-dyre her på Østerbro – og overbookede for 2 år i forvejen, så man skal virkelig have næsen godt fremme (i god tid) og være heldig… Da jeg begyndte at tjekke diverse gymnastik og dansehold ud, prøvede jeg først at ramme efter hendes venindes dansehold, men lørdag/søndag formiddag var ikke lige mig…så jeg måtte kigge videre. Og bang, så var det der….

Ballet – som var Lilletuttens største ønske…

Onsdag eftermiddag lige efter børnehave…

Tæt på både børnehaven og os her på Østerbro…

Tæt på Riccos kaffebar…

Og bedst af alt havde hjemmesiden denne tekst: “Forældre må godt være til stede i lokalet, indtil børnene føler sig trygge nok til at være der på egen hånd. Men Signe understregner, at det er godt, hvis forældrene på et tidspunkt kan løsrive sig, for så er det lettere at opretholde børnenes koncentration. Der afholdes forældredage ca. hver fjerde gang, således er det muligt at følge børnenes udvikling og følge med på sidelinjen.” – seriøst, jeg var solgt !! Riccos; Here I cooooome….

Og så var det billigt. Og hun fik en plads på holdet, på trods af at hun på skrivende indmeldelses-tidspunkt kun var 3.5 år – man skulle være 4 år ! Ballet it was !

Og det har været et hit ! Et kæmpe hit mens vi er der !! Selvom hun herhjemme aftenen før aldrig vil afsted…fx udtalt grædende og hylende i går aftes (alt for sent) “Jeg vil ALDRIIIIIG til ballet igen, aldriiiiiiig” ! Men når jeg henter hende ved bussen med pakket ballettaske og lidt snacks til cykelturen, så glæder hun sig bare. Og når hun er derhenne, giver hun den gas. Også uden mig ! Hverken sidste gang (som var anden gang) og denne gang måtte jeg være derinde i salen; den klarede hun selv !

Sidste gang dog med lidt panik – hos de andre – da hun tissede i bukserne inde i salen, og moren ikke var at finde lige uden for døren. Hun sad – selvfølgelig – ude i solen med en af de andre mødre og snakkede !! De andre forældre var en smule i panik, især fordi de fleste andre små piger åbenbart herefter ikke ville ind i salen igen, men blive ude hos deres forældre. UPS ! Tutten var videre og ikke ramt af hændelsen overhovedet, hun skulle ind og danse det sidste.

Og der ER altså ikke noget mere yndigt end 10-15 små tøzzer i lyserøde tylskørt dragter – de fleste identiske. Seriøst cuteness overload. Og jo, jeg fik tårer i øjnene første gang jeg så dem. Og jo, vi laver lidt sjov med yndigheden os forældre i mellem – og det er fandme god stil synes jeg. Ingen snobberi. Bare yndighed, cuteness over-flod og lyserød tyl…og smil. Hos alle parter.

Går jeres unger til noget ??? Og hvad har jeres tanker i bag det været ??? Eller ikke været, hvis de ikke går til noget ??