Må man vælge at dø – i fred for sin praktiserende læge ?

Bum ! Sikke en overskrift at returnere med ! Halli-halløj Katrine anno 2017 !

Ikke at jeg siger, at det fremover bliver sådan. Altså med store overskrifter om død, pragt og det der er værre (eller bedre)… Lige nu ved jeg egentlig ikke, hvordan jeg kommer tilbage – for det er jo over 10 dage siden sidst ! Om jeg skal lave om, kalde personer for noget andet, skifte stil eller hvad…?? Jeg ved bare, at jeg er forvirret lige nu. Og besværet. Og det er ikke sjovt… Men indtil da, får I lige nogen lidt dystre tanker. Og hårde vil nogen nok mene… Jeg er ikke kynisk. Bare realist efter at have arbejdet i den kyniske danske hospitalsverden i over 10 år nu… Kommentarer til både det ene og det andet er – som altid i en god tone – velkomne 🙂

Min farmor er en sej dame. Viljestærk, stædig og pisse sej. Lige indtil at hun blev mere og mere syg. Nu kender jeg hende knapt nok – hun vejer nærmest ingenting, kan ikke spise og kan heller ikke rigtig gå rundt selv. Og så er hun glemsom og lettere forvirret. Min superseje ukuelige farmor, som har været en kæmpe del af mit liv, er blevet træt. Træt af sygdom, lægebesøg, uværdighed og dage.

Og hvad gør hendes egen læge ? Giver hende medicin, udredninger, henvisninger til operationer og indgreb – overgreb føler min farmor det. Men hun synes ikke, at hun kan sige nej !

“Han bestemmer jo”, siger hun. “Han siger jeg skal”, fortæller hun…alt imens hendes blik er tomt og smertefuldt – og sørgeligt ! Hun kæmper for at holde tårerne tilbage. Min seje farmor ! Helt lille og svag !

Hun skal til opfølgning og kontrol på hendes cancer operation sidste år…siger han, fortæller hun ! “Jeg vil ikke…men han siger jo, at jeg skal…”

…og undskyld mig; hvad er nu det for noget..?!

Man skal som læge se hele mennesket. Man skal have respekt for livet. Og værdigheden. Og døden ! Man skal kunne følge mennesket hele rejsen igennem. Man må ikke svigte på halvvejen. Man må ikke blive bange og “chicken-out”; det skylder man altså mennesket og personen, som sidder der på rejsen lige overfor en. Om de så er nået halvejs på rejsen – eller lige er begyndt…eller er ved enden !

Det er svært ! Men hvis ikke man tør tage de “store samtaler”, så skal man måske holde sig væk fra faget ?! Ikke alt kan reddes med en “kræft-pakke”, nogen kvalmestillende og en videre henvisning.

Min farmor får 15-20 forskellige piller hver dag – på tom mave for hun spiser ingenting og alt “løber lige igennem”. Hun hader pillerne og hun får det dårligt af dem…men han siger jeg skal, fortæller hun ! Bla medicin forebyggende mod blodpropper…til en dame på 87, der har haft 4 blodpropper i hjertet og et par i hovedet…?! En dame der har cancer, KOL, hjerteproblemer, tarmsygdom og…. Jamen hvorfor ? Og må døden ikke have en årsag længere ?

Min søster (som er læge) måtte tage snakken med hende her lillejuleaften. Fortælle hende at hun har et valg. At det er hendes liv, hendes krop, hendes værdighed – og hendes død ! At hun godt må sige NEJ ! Og at vi alle sammen står bag hende. Støtter hende uanset hvad.

For man må godt vælge at dø – i fred for sin praktiserende læge og alt hans “bare fordi” medicin !

Og ha så et godt 2017 jer alle…

Love er ALT <3