En dag der feder - og glæder !

En kavalkade – på godt og ondt – VALENTINES DAG !

Der er langt mellem mine blog-posts stadigvæk ! Jeg ved ikke helt om jeg kan lide det eller ej ?! I al fald kan jeg bestemt ikke lide følelsen af, at alle jer søde mennesker der har beriget mit liv via bloggen her, fader stille og roligt ud. For ingen posts – ingen læsere. Den er selvfølgelig klar nok. Men jeg har det samtidig godt. Jeg hviler bestemt i mig selv og i mit liv. Så det gør ikke heeelt så meget, som det har gjort før i al fald. Men nej, jeg savner jeg altså stadig !

I dag er det tirsdag. Lilletut er kommet hjem fra en forlænget weekend hos mama, da bedsterne var på besøg og gerne ville have lidt ekstra tid med Tutten. Og selvfølgelig får de det. Så længe det ikke er FOR lang tid, for vores trods alt “kun” 4 årige pige. For selvom hun er stærkere, end hun var til start, vores lille Tut, så har hun det stadig svært med skiftedage og at undvære. Hun bliver skrøbelig i dagene derefter. Meget skrøbelig !

Åhr; de skilsmisse-børn <3

img_2998

Der er sket meget på de to år, som jeg kom til at tænke tilbage på her i dag. Både fordi mama og bedstemor kom med Tutten og vi efterfølgende sad sammen og hyggede med kaffe og kage, og snakkede om alt muligt. Det var rigtig hyggeligt – og jeg tænker at vi alle nød det. Tutten især. Også selvom hun er sjov – og direkte – den lille Tut: “I har været kærester, mor og mama” sagde hun pludselig smågrinende, for derefter at blive helt stille og fortsætte…”Men piger kan ikke være kærester” !!

Vi grinede, og mama måtte sige at JOOO, det kan piger jo godt, og at hvis nogen måtte vide det, så var det da Tutti. Men NOPE, Tutten lod sig ikke så nemt “narre”…”NEJ, mama ! Piger kan ikke være kærester og det kan drenge heller ikke !” ! “Du skal være kæreste med en dreng…og mor med…Ellens far !”

Hehe, den måtte vi så lige hurtigt skyde ned med, at EJ, det var nok ikke Verdens bedste ide. Hverken for mama, mig eller Ellens mor.  (Ellen er Tuttis gode veninde fra bh)

Jeg har siddet og scrollet tilbage på bloggen – det synes jeg egentlig er lidt sjovt for tiden. Det er vildt så meget der har ændret sig. Både til det gode – men også til det lidt mere kedelige måske !? Jeg synes ikke jeg skriver helt lige så passioneret længere ?! Mit – lidt barske – talesprog er pakket lidt ned, og nogen gange tænker jeg vist for meget ?!

Men det kan selvfølgelig – for nogen – også være netop godt ! For jeg kunne godt være lidt grænsesøgende, provokerende og måske for direkte dengang… I al fald fik jeg lidt på puklen omkring Valentines dag i 2015, kan jeg forstå på DET HER  ! Og så er Maj, som har kommenteret på indlægget der, én jeg stadig følger flittigt på instagram. Og hun er sgu også kommet langt siden da <3

I 2014 var jeg vist mest af alt en temmelig bittermås ! Shit mannn ! Men de af jer, der har fulgt med, ved selvfølgelig også at livet var noget hårdt dengang med nyopfunden utroskab, sygt barn og halv-depression-anti-selvværd-ting going on… En god Valentines dag var det vist ikke i 2014 !!

Om det så var bedre i 2016 ??? Jeg kan så tydeligt huske mit rimelig totale psykiske nedbrud efter den følelses-udmagrende tur i Statsforvaltningen, nedtrapningen af mit anti-depressiv medicin og så bruddet med min ex-kæreste dengang ! Shit mannn bestemt ikke den fedeste tid heller. Tinder kom aldrig til at funge for mig btw 😉

Og så er vi vel fremme endnu engang ved Valentines Dag i dag. Bedre ! Bestemt ingen bitterhed. Kun glæde…og så træthed efter en HÅRD fredagsbar med jobbet for 4 (!!) dage siden, og så en forkølelse der snart skal skride efter to uger ! Mit hovedet summer stadig over nogen ting, men jeg har mødt én – som I måske har kunnet se på snappen (og instagram måske) ?!? Spændende, rart, dejligt – og hårdt med et lille skilsmissebarn, der skal skærmes og skånes.

Men rart <3

img_3057

2 kommentarer

  • Maj

    Og jeg elsker at følge med hos dig stadigvæk- og at du giver mig gode “tilråb” når tiderne er svære <3 Men for filan vi er begge kommet langt – og hvor er det bare helt igennem fantastisk <3 Så dejligt for dig at du nu igen kan mærke kærligheden på ny <3 Jeg leder lidt videre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du er sød ! Og jeg synes nemlig du er mega sej…og sys også at det er lidt “fedt”, at jeg har været med dig fra “starten” af…hvis du forstår <3
      Og så har jeg jo tilmed mødt dig 🙂
      Jeg hepper på dig…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag der feder - og glæder !