Har du snakket med et menneske i dag ? Eller flere for den sags skyld ? Og har du virkelig lyttet -
Se næste indlæg >
“Min far er død” !
Vega har egentlig ret godt styr over, at hun ikke har nogen far. Men lige så tit, som jeg bare regner med at det har hun HELT styr på, lige så tit kan jeg godt blive i tvivl.
For det er også sket, at hun som det første ude af bussen med børnehaven out of the blue proklamere: “Min far er død…ikke mor?!” …Øhhh…
Eller, især en af, hendes veninder, der med mellemrum spørger, hvorfor Vegas far er død ?! “Jamen Vega siger at han er død” !!
Og så er jeg ikke sen til at svare, at Vega jo slet ikke har nogen far. At der ikke er nogen der er død, men blot at Vega ikke har en far, men en mama i stedet for. Det beroliger dem vist lidt at, der ikke er nogen (læs flere) der er døde. (Læs bla Døden og en 3årig) Jeg tror egentlig ikke, at det er Vega, der går rundt og siger at hendes far er død. Men jeg kunne godt tro, at det er tøserne i fællesskab, der finder frem til den løsning. For HVOR skulle Vegas far ellers være, når nu han ikke er her ??
Vega kan nemlig godt gøre rede for, hvordan hun selv havnede i min mave – og hun ved også hvordan hun skal få en mulig lillesøster eller lillebror (det fastlagde hun HER) helt uden brug af en far. Men når hendes historie bliver lagt sammen med de andres, så kan jeg da godt forstå, at der danner sig lidt tvivl… For det ER da også anderledes og meget abstrakt, at der går en “sæddoner” rundt derude, der kan give mødrene babyer i maven ?!
Og er de andres pigers fædre også sæddonere – eller er det noget helt andet ?! Dét er det lige nu. En far er en far. Og en sæddoner er en sæddoner ! Og så er der en mama – hvert fald hos Vega. Og så er der de halvsvenske børn i børnehaven, der også har en mama – OG en far…og så bliver det liiiidt indviklet 🙂
Vega har jo også en morfar og en bedstefar – og hendes onkler, så hun savner ikke nogen far, fortæller hun gerne. Og så er der jo mændene i børnehaven og Mossi’s Jakob. Mange faderlige figurer, heldigvis. For ikke at glemme hendes mama igen 😉
Men heldigvis ingen døde. Trods alt !
Har jeres unger styr på det med mor, far og børn – og hvordan de blev til ? Eller hvordan de øvrige (anderledes) familie-former, I støder på i jeres hverdag, er blevet til ?? Og god søndag i øvrigt <3
Her er der heller ingen far, men det er ham der har valgt det fra da nr 2 barn blev en realitet. Min ældste husker jo at der har været en far og ved at han er smuttet. Men han ved også at en far ikke behøver at være ham der har lavet dig. Min egen far er nemlig ikke min biologiske, og min biologiske er ikke min far, men blot Steven. Min ældste har styr på hvordan babyer bliver lavet, det var der nemlig stor interesse for da lillesøster lå i maven og jeg var så syg. Og han har helt styr på at en familie kan se ud på MANGE måder. Dog savner han gevaldigt et mandligt input i hverdagen (muligvis mest pga min kroniske sygdom og dermed de begrænsninger det sætter). Men børn er heldigvis ret gode til at snakke med hinanden og med de voksne, så hvis bare vi lytter og taler med dem så får de nok styr på tingene ☺