Tag i akvarium med Playmobil - og VIND et selv !

Samtalesalon og Tuttis brækkede fod

Har du snakket med et menneske i dag ? Eller flere for den sags skyld ? Og har du virkelig lyttet – sån uden forstyrrelser og distraktioner ? Efterhånden er det nemlig, for manges vedkommende, ikke længere en selvfølge at samtaler foregår uforstyrret og i behørig – og lyttende – respekt for hinanden. Hvor mange gange er det ikke lige at ens telefon vibrere, larmer eller man ligefrem kigger på den, mens man taler med en anden ? Forstyrrelser der gør samtalen og samhørigheden med den anden udviskede, mindre fortrolige og bare mindre “vigtige”. For man føler sig altså ikke vigtig, når man fortæller noget til én, som samtidig glor på beskeder, facebook, instragram eller hvad der måtte forstyrre.

Jeg prøver virkelig at lade være med dette. Altså at lade telefonen være, når jeg er i godt selskab…MEN…det er sgu ikke altid, at jeg kan bibeholde min glorie pudset. Jeg kan da også blive forstyrret i godt selskab, og liiiiige blive nød til at kigge hvem der nu har skrevet til mig….for TÆNK nu hvis det var vigtigt eller ligefrem livsnødvendigt !

Og tænk på dengang det slet ikke var muligt, at få fat i hinanden så let ?! Altså som i bare den gang jeg gik i folkeskolen og i starten af gymnasiet ! Som dengang i 1.g hvor min mor, fredag morgen efter en gymnasie-fest, måtte tilkalde politiet og sende dem til at lede efter mig – I KIRKEN MED HELE GYMNASIET !! (hvor jeg selvfølgelig ikke var…jaja, gæt selv hvor jeg var…tsktsk, møgunge!) Den gang ville en lille mobiltelefon bestemt have været en god hjælp ! …selvom det selvfølgelig også havde forstyrret “noget” i det øjeblik 😉

I går var jeg (og Tutten) inviteret til “Samtalesalon” sammen med Karen Volf hos de søde Lahme-piger. Der var budt på kaffe (og the) i lækkert service og masser af kage og frugt – som et godt grundlag for en god – og uforstyrret – snak.

img_3125

Karen Volf er (eller var for 125 år siden) faktisk en rigtig levende (dengang) ægte dame, der havde en vision. Om kager, kaffeslabberas og samtale… Hun åbnede som 26-årig sit første bageri, som netop skulle rumme datidens store modedille med at gå på visit og konditori til kaffeslabberas, og i Karens kagedisk lå et bredt udvalg af kager, som vi kender dem den dag i dag.

Og hun havde da fat i noget allerede dengang – både på kage- og samtaleniveau… For når vi sætter os ned ved et veldækket kaffebord og ser hinanden i øjnene; når vi taler med nye mennesker; når vi springer over smalltalken og hen til samtalerne om alt det spændende, overraskende, sjove og svære, der kan dukke op, ja, så sker der noget – og måske forandrer vi endda noget. For os selv – eller den anden.

Så vi snakkede igår. Om kager og alt der kan forbindes – og alt der måske ikke kan forbindes – til kager. Og det var skide hyggeligt. Jeg fik en god snak med Betina, som jeg egentlig godt kender, men ikke har snakket med i 100 år og en madpakke. Tutti var med..til “spillet”, som hun troede det var. Og hun vandt. Og var rigtig sød til at svare på spørgsmålene også…altså lige undtagen det, som blev besvaret med at MAMA var den, der laver den bedste kage (wtf?!) !

img_3132 img_3127 img_3130

Betinas og min snak fortsatte hele vejen hjem på cyklerne, så måske det er rigtigt, det der med at god snak kommer fra et veldækket kagebord (og kaffe) ?!

Tutten fik hørt, at jeg fortalte om mit arbejde (Fys på hospital) til Betina, hvor vi lige nu har en masse børn (fra skiferier) med brækkede ben i gips, som skal have kørestol – og bæres rundt af forældrene, hvis ikke de kan gå med stokke, og blive hjemme fra børnehave. Så da Tutti i et spring ned fra en stol slog sin fod, var den selvfølgelig brækket i følge hende selv (og nej det var den selvfølgelig ikke, jeg undersøgte den), og skulle i “gisp” derhjemme.

Vel hjemme fik vi undersøgt den med hendes lægetaske. Den blev lyttet på, taget temperatur på, fik en sprøjte og så til sidst lagde jeg et elastikbind, som vi kunne tegne på. Ligesom en rigtig gips. Dog måtte jeg lige “sætte foden ned” og sige nej, da hun mente at hun skulle bæres rundt i børnehaven i dag, og nok også skulle have en kørestol.

I dag fik hun lov at beholde “gispen” på indenunder strømpebukserne, men hun skulle altså gå rundt på foden og lege med hendes venner. Om mama får “gispen” af senere må tiden vise…

img_3135

Jeg kan godt (tit) savne at snakke med folk. Sådan rigtig snakke med folk ! Udover “hvordan går det med dig” hvor man bare ved at folk ikke høre efter…eller vil kunne magte/gide det rigtige svar fordi de alligevel også liiige skal snappe, instragramme osv. Savner du det ? Og kan du – lige som faktisk hver 4. i Danmark – føle dig ensom ??

//Eventet var jeg inviteret til – og kagerne blev jeg (selvfølgelig) budt på også. Tankerne er min egne 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag i akvarium med Playmobil - og VIND et selv !