Hun blev bare så glad

Når hjertet brister

Tutti har det lidt hårdt for tiden. Om det er fordi mamas liv er lavet om ? Om det er fordi mama og jeg ses noget mere ? Eller om det bare er en snart 4,5 års periode….det ved jeg ikke ?! Men det river sgu i mit hjerte.

tuttiav

Nu har vi to gange indenfor den sidste uges tid, hygget med mama hjemme hos hende efter at deres samvær er slut – og begge gange er endt i hjerteskærende gråd, langtrukkent “farvel” og efterfølgende grådfyldt FaceTime.

I morgen prøver vi så, at mama kommer her med Tutti efter deres samvær i dag. Måske er det bedre, når mama aflevere på basen her ? Måske skal afskeden være mere “clear-cut” og planlagt højt ?

Tutti: “Mama: hvorfor kan dig, mig og mor ikke være en lille familie ? Hvorfor kan du ikke bo her ??”

Mama: *hjertebrist*

Der sker bare så meget inde i det lille hovedet <3

4 kommentarer

  • Rikke

    Åh hvor jeg kender det.
    Min yngste havde så svært ved skilsmissen i en lang periode. Dog var han omkring de 8 dengang.
    Vi aftalte han ringede godnat. Det virkede fint et stykke tid, men så gik det helt galt. Han græd længe om aftenen, begyndte allerede onsdag at frygte skiftedagen om mandagen, ville have far og jeg sammen igen. Han dyrkede det næsten. På daværende tidspunkt havde vi været skilt 2 år.
    Vi tog den hårde metode, clear cut. Ingen godnatopkald, hurtigt lukke “jeg savner mor/far” sangen, hurtigt luk af “i skal være sammen”. Simpelthen hårdt og kontant, “jeg ved du synes det er træks, det er ok, men det bliver ikke anderledes”. Der gik en uge så var han ovre det. En meget gladere dreng, nemmere sengetid og lettede forældre.
    Men han var det ældre og vi kender ham så godt at vi vidste det skulle lukkes kort og kontant.
    Jeg ville nok forsøge et clear cut, lidt ligesom når de er kede af at blive afleveret i institution. Jeg tror man trækker pinen ud for alle. Tutti ved godt I skal hver til sit og hun venter bare på det sker. Børn er følsomme og ved godt når der er ændringer. Gør det klart, på hendes niveau, at du og mama er gode venner for det er vigtigt når man er skilt, men at det aldrig bliver til andet.
    Jeg ved det er skidesvært når børnene har det sådan. Det giver huller i maven og tårer i øjnene.
    Al det bedste til jer❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • <3
      Jeg tager det med mig, og er glad for du vil komme med dine input. Det hjælper at høre hvad andre har gjort, sys jeg.
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Nu har jeg læst din blog en del gange på det sidste, den er virkelig velskrevet og velovervejet.
    Jeg tænker, at det kun er det bedste for tut at du og mama ses og laver ting sammen hvor tut er omdrejningspunktet, det jo en hver skilsmissebarns næst bedste ønske.

    Når det er sagt så ved jeg hvor hårdt det er når man har et ulykkeligt barn, nu kommer jeg virkelig med et ubrugeligt indput men jeg tænker, at i har er sundt og normalt barn som reagere fordi hun elsker jer begge, og skal undvære den ene af jer hele tiden.

    De fleste voksne er jo også nedtrykte og kede af det når bruddet sker.
    Hun har en alder hvor hun tænker over tingene og spejler sig i andre børn og familier.

    Brug en masse tid sammen alle 3, og nyd tiden.

    Tak fordi jeg måtte læse med.

    God påske til jer alle

    Mvh Tine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dit input er SÅ brugbart, og jeg elsker at du gider bruge tid på at komme med et… og du har jo ret, tænker jeg ! Hun mærker, føler – ligesom vi…og jeg er jo egentlig glad for at hun tør vise det. Det har ALTID været mit mål…at hun skal turde komme med alle de “forbudte” følelser. Hun må gerne savne mama hos mig…
      Du skal læse med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hun blev bare så glad