Skiftedag - og FaceTime...

Siden sidst med skoldkopper, ferie og dårlig-karma-cykel

BOM så gik der lige sindssyg mange dage, hvor jeg ikke lige fik logget ind her på domænet. Der er (som altid) sket meget og ingenting på samme tid.

I forhold til mit ret personlige (og ærlige) indlæg (som egentlig ikke var tænkt sådan, men bare endte sådan) omkring hvorn’ jeg egentlig har det lige nu (det HER…), så er der kommet en midlertidig ordning på det. Eller dvs “såret” indvendig blev revet fuldstændig op, da jeg med min læge skulle snakke om en evt henvisning til en psykolog. Fuck og Shit lortet faldt lige sammen der, og jeg kunne høre på mig selv, da jeg satte ord på for min læge, at tingene ikke liiiige var okay. Egentlig ! Og det kom bag på mig, hvor tæt “depression”, “stress” og “udbrændthed” egentlig ligger op ad hinanden. Jeg ved sgu ikke helt, hvor jeg skal placere mig selv – eller om jeg skal ?! Min læge blev bekymret for mig, jeg måtte tage “depressions-testen” (som jeg ikke bryder mig om) igen – og overbevise hende om at selvmord bestemt ikke er en del af mine tanker. Mere. Been there, done that ! Eller ikke “done” – jeg er her jo stadig. HELDIGVIS. Jeg skal se hende igen efter påske, min læge – bare for “at tjekke” – hun ville egentlig se mig igen efter en uge, men det forsikrede jeg hende om at jeg ikke behøvede. Nu håber jeg bare at min valgte psykolog snart har tid til mig – damm you venteliste, når lortet brænder !

Hov – det skulle ikke handle om mig 🙂

Vi har haft ferie Tutti og mig. Eller det var tanken, så fik “vi” skoldkopper i stedet, og har således muntret os med det – dag og nat. HELE natten/nætterne ! De kom pludselig frem i søndags og piplede stille og roligt frem flere og flere steder. Hun var så sej, den lille Tut. Forstod at hun ikke måtte klø i dem, selvom de kløede som vanvittigt – især dem “syd for navlen”. Hold nu kæft, hvor har de holdt os vågne !! Efter 3 dage hvor hun ellers var fuldstændig frisk, begyndte feberen at komme. Smukke Tut nåede lige at klargøre et foto-job (som I måske så på instagram) i de smukkeste omgivelser før den kom, feberen, og gjorde Tutten syg. Hun fik hovedpine foruden kløen, lidt ondt i halsen (sagde hun) og var bare sløv, pjevsi og skidt. Lille mus – jeg hader når hun har feber; og lærer det nok aldrig. Når ens barn først har været blåt, med fråde om munden, slapt og med næsten ophørt vejrtrækning efter feberkramper, så glemmer man det aldrig !

img_3490

Skoldkopperne brød ud hjemme hos mine forældre på Solskins-øen, der i den grad tog røven på os ved bestemt ikke at leve op til navnet. Vi havde sommertøj med, men havde da i den grad brug for vintertøj, så mormor måtte i gemmerne efter Tuttis aflagte termotøj.

img_3488

Vi fik hygget med mormor og morfar alligevel. Vi fejrede min fars fødselsdag sammen med min søster og hendes familie, olderne og min kusine. Mega hyggeligt – selvom min farmor stadig ikke er “min farmor”. Det gør ondt helt ind i sjælen og hjertet, at se hende – uden at se hende. Livet starter og slutter – og fuck cancer og demens.

img_3501

I skrivende stund er Tutti taget med mama til bedsterne, så i dag har jeg min første – og sidste – ferie dag alene. Jeg nyder den ufatteligt langsomt. Og lader op til Suspekt koncerten i aften med nogen venner. Men på trods af sygdom har Tutti og jeg hygget i vores “påske-ferie”, og det har været så dejligt at have hende tæt på hele tiden. Hun er så kærlig – og sjov.

Og så det med “dårlig-karma-cyklen”…det er så pisse uretfærdigt !! Jeg havde købt en gammel, brugt cykel på Lauritz.com for netop at undgå at få den stjålet. En cykel fra Politiets auktioner over tidligere stjålne cykler, som ingen har villet have igen eller har gjort krav på. Og så blev den stjålet mens vi var på Bornholm !! Ej men altså…hvad har den cykel dog gjort i sit cykel-liv ?! Forevigt dårlig karma ?! Og for mig penge lige ud af vinduet, da mit forsikringsselskab selvfølgelig har barikeret sig bag verdens højeste selvrisiko ! Jeg blev SÅ ærgelig/ked/irriteret/sur, at min lille søde Tut syntes hun skulle komplimentere mig lidt, for at gøre mig glad igen…”Moar, sikke en smuk kjole du har på”! Kom det fra den lille, da vi sad på sofaen efter at have ledt efter cyklen på de nærliggende sidegader.

Cutie – som dog ikke på nogen måde må vokse op med følelsen af, at det er hendes job at gøre mig glad. Det er et job, der ikke er for børn. Been there, done that ! Men at trøste andre og få dem på bedre tanker, det tænker jeg blot er en god egenskab.

img_3549 img_3531

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og Snapchat ♥
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skiftedag - og FaceTime...