En god nem ide - kagepyntning for børn

Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi !

Jeg sidder her på Østre Farimagsgadeskole og er vidne til noget mit hjerte slet ikke kan bære !

En lidt stille forsagt dreng prøver at lege ved siden af nogen lidt mere højlydte drenge på samme alder, samme klasse sikkert. Pludselig står drengen og gemmer sig nede i kælder-skakten ved siden af legepladsen.
Vega leger og jeg nyder solen – indtil jeg pludselig hører, hvad den ene af de andre drenge siger til ham drengen nede i skakten, mens han står helt lille, sammenkrøllet og med ryggen til…
Den anden dreng går roligt ned af trappen mod drengen, mens han – med skræmmende glad stemme – siger: Ej hvor er det bare synd for dig. Ingen vil lege med dig. Ingen kan li dig eller vil lege med dig fordi dine forældre er skilt ! …!!!!!
Skilt….
Sætningerne blir ved, mens han går tættere på drengen – alt sammen noget om at hans forældre er skilt og at ingen derfor kan li ham !! Drengen nede i trappeskakten græder højlydt nu.

Jeg får faktisk kvalme. Og tårer bag solbrillerne, og sååååå ondt i hjertet !
Og så bryder jeg resolut ind !
Stopper den ondskabsfulde dreng. Stopper hans ordsalver ! Fortæller ham, at det han siger der, er ondt. At man aldrig skal drille med ens forældre. At jeg ville blive så ked af det, hvis det havde været mig. Og at han da også ville have været ked af det, hvis han var blevet mobbet så rædselsfuldt ! Drengen stopper med det samme. Blir (HELDIGVIS) flov. Forsøger sig med at ham den anden sparker…jeg fortæller at det gør man nogen gange, når man mangler ord, selvom man bestemt ikke må !
Han driller også, forsøges der så med… ja, det skal han heller ikke; men hvis du siger sådanne modbydelige ting, så forstår jeg godt at han giver igen.
Jeg spørg om han ikke kan hente nogen af de voksne….

Drengen løber.

Jeg går hen og spørg om den anden dreng er ok. Han græder videre og siger han ikke vil have hjælp. Jeg siger, at jeg gerne vil hjælpe. Men at han så må sige til. Lidt efter går han stille tilbage mod skolegården, hvor der er andre.

Shit ! Jeg ville DØ hvis det var Vega !
Jeg ville dø, hvis hun blev mobbet på den måde – og gemte sig sådan for de andre. Og havde det kropssprog !
Shit jeg ville have lyst til at tæve de børn, der end måtte mobbe hende sådan !
Shit sådan et barn, må have det svært !
Shiiit jeg håber hans forældre ved det. Og gør noget. Er der for ham !!!
Shit jeg håber ikke han ender med selvskade eller det der er værre. Mit hjerte gør ondt !

Børn kan være så onde. Jeg håber, at vi forældre kender til vores ansvar – og tager handling !

Vega så mig stå op for drengen. At jeg ikke accepterede så ond en behandling, og stoppede det helt bogstaveligt. At jeg roligt og fattet fortalte den mobbende dreng, hvilke følelser han satte i gang. Hvad han gjorde mod den anden.
Jeg håber det gjorde en forskel.
På alle de tre børn tilstede.

Verden må bare ikke være så ond. Jeg kan ikke holde til det !
Og i lørdags kørte snotunger ræs på vandscootere i Kbhs havn og dræbte to piger !
Forældre; vi må stå sammen – og steppe op; vores børn skal opdrages med omsorg for andre og ikke med skødesløshed og ondskab !
Alt andet er simpelthen ikke godt nok !

img_4092

4 kommentarer

  • Christine

    Jeg er glad for at du stoppede op og reagerede! Det sku sejt! Og forhåbentlig tænker begge børn over det du har sagt til dem (+du har vist Vega man godt kan sige fra og steppe op for andre uden selv at blive grov!)! Jeg håber alle voksne der læser dette vil tage en snak med deres børn om hvordan man behandler hinanden i skolegården og i samfundet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhr, tak ! Pæne ord…og jeg håber i høj grad at du har ret. Stof til eftertanke er altid godt, og ja jeg håber at alle forældre lærer deres børn er opføre sig pænt og respektfuld overfor andre.

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine-gammel-mor

    Mit hjerte bløder efter dén fortælling. Er selv mor til 3 på 7-4 og 1 år…. Den store startede i skole sidste år. Og hvor er jeg glad for vi valgte en lille privatskole med kun 200 elever. For pludselig stod han med en diagnose (Calve-legg-perthes), blev opereret i hoften og langt tid i kørestol og genoptræning. Skolen har en fantastisk anti-mobbe-politik og alle har været så seje til at håndtere det. Jeg frygtede det værste da han kom fra en kommunal børnehave hvor han blev mobbet med et hoved der var for stort og han var tyk (han er en helt alm. Dreng, moren syntes han er ualmindelig smuk og fantastisk). Jeg har selv mere end svært ved at håndtere mobberi og har haft lyst til at tæve både børn, forældre og personale på skift i den børnehave.
    Børn skal elskes og lære at elske. Og ikke mindst lære begrebet respekt overfor andre, miljøet og dyrene. Bum Basta…. Elsker du greb ind❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhr, din fortælling giver da også lige mig tårer i øjnene – og lyst til at tæve alle dem du nævner der !!! Lorte børn, lorte mennesker !!!
      Din dreng er da helt sikkert smuk og helt igennem fantastisk <3 Han har hvert fald en fantastisk mor !

      Og TAK – jeg er også glad for jeg gjorde det. Og jeg vil gøre det igen !
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god nem ide - kagepyntning for børn