Skagen tur-retur på en aften og en morgen...

Dyreparken i Kristiansand, Norge, for anden gang…

Annonce

Som jeg lagde op til i dette indlæg – sidste gang jeg besøgte mit eget domæne her (det sker ikke så tit – forklaring følger) – Skagen tur-retur på en aften og en morgen, så var Tutti og jeg med Mammarose og hendes unger på et lille roadtrip for halvanden-2 uger siden. Og det var hyggeligt…

Efter vores halve døgn i Skagen gik turen over bølgen blå med en af Colorlines kæmpe Norges både. Hold nu op et skib ! Kæmpe stort – og med kæmpe stor buffet under hele overfarten med i vores billet, nice ! Fri mad og drikke i de 3,5 time som turen varer, kan altså godt anbefales – de har ALT (også “salat på flaske” hvis man skulle være til sådan noget) ! For uden at fylde maverne med vådt og tørt, gik turen med at snakke med nogen af de andre og børnene legede. En lækker fordel ved at være på tur med andre med børn, når man nu har et enebarn, legekammerater er altså at foretrække. Allans søde fire piger og Johannes søde pige – samt selvfølgelig Mies børn – underholdt Tutti, og de hyggede.

img_4492

Vel ankommet til Norges land fandt vi nemt Dyreparken ca 15 minutters bilkørsel fra færgen, og lige så nemt fandt vi frem til Sørøverbyen, Abra Havn, hvor vi skulle bo sammen med Mie og unger de næste par dage. En ægte sørøverby med havn og aaaalt hvad små (og store) sørøvere kunne tænke sig undervejs i opholdet. Det var SÅ gennemført. Ja, hele parken er så MEGA gennemført, at man egentlig bare kan slå hænderne sammen og nyde det.

Det er en temapark – med vægt på de kendte norske fortællinger om Kaptajn Sabeltand, Folk og røvere i Kardemommeby og Dyrerne i Hakkebakkeskoven. I de forskellige temaers “bydele” er der skuespillere, som er klædt ud som de forskellige karaktere, og de er bare helt fantastiske og engagerede. Det er simpelthen en fornøjelse hver gang man møder nogen af dem… Og dét kan jeg roligt sige, for vi var der (jo) også sidste år (HER) og der var de lige så glade og engagerede.

Tre (fire/fem) ting er rare at vide inden turen går til Kristiansand og Dyreparken (for det burde den altså – turen that is!)

  • Parken er først og fremmest en DYREpark med masser af forskellige slags dyr fra bla. Afrika, Asien, Norden…
  • Dernæst er det en temapark over fortællingerne nævnt ovenover med skuespil, teater, aktiv fortælling osv
  • Og slutteligt en forlystelsespark med små forlystelser som legepladser, karruseller, rutschebaner, et lille tivoli til de små, en “Svend svingarm” til de større, biler at køre i, en vandrutschebane og små tog rundt om forskellige dyr eller ting.

Forventer man et Tivoli med vilde forlystelser, så går man altså formentlig lidt skuffet derfra. Og så er parken fordelt på et kæmpe område med mange (også stejle) bakker. Små ben bliver nemt trætte, og så får man formentlig ikke set og oplevet det hele…så enten skal man have en klapvogn med eller leje en (lækker) Stokke klapvogn til ca 250 NKR (til max 15 kg) eller en trækvogn til 150 NKR, mener jeg priserne var. Og ellers må man ty til et lift – som søde Hollie Nolia (Mascha Vangs smukke datter)

fullsizeoutput_2079

I år havde vi 2 dage i parken og sidste år havde vi 2,5 dag i parken – rigeligt syntes jeg, nogen af de andre kunne snildt have brugt en uge, jeg kunne også have nøjedes med 1 dag 😉 Tænker det er lidt afhængigt af hvem man er, og hvor længe man kan “holde sådanne parker ud” og hvor grundig man vil være mht at prøve alt. Jeg har aldrig en intention om at prøve eller se ALT, men sådan er vi jo forskellige 🙂

Vi fik set og prøvet mange af tingene i de forskellige områder også denne gang. Sørøverne var Tutti dog bange for, så vi var hverken på “Sørøver morgenmad”, ude at sejle med dem eller prøvede eller så noget som helst med dem – og sådan er det jo bare, måske det kan komme næste gang.

Herunder lidt billeder fra de forskellige områder i parken, håber I kan fornemme stemningen (også selvom det var lidt regnvejr den ene dag)…

img_4526 img_4534 img_4537 img_4585 img_4580 img_4598 img_4608 img_4637

Som sagt er der mange slags fortællinger i parken, som indebærer skuespillere i fuld udklædning og sminke. Virkelig fantastisk – men også lidt uhyggeligt for nogen 😉 Tuttti brød sig hverken sidste år eller i år (dog lidt bedre) særlig meget om dem. Hun skulle i hvert fald lidt på afstand – og have sin mor i hånden eller meget tæt på ! Men vi klarede da både “Tribunetoget i Hakkebakkeskoven” og “Filmstudiet i Hakkebakkeskoven” – heldigvis…for det er virkelig fine ting – to musts !

img_4538 img_4540 img_4578 img_4577

Og så er cirkuset – Sirkus Jesper – også et KÆMPE must…Tutti gav stående bifald flere gange og de fleste blogger-børn var helt opslugte 😉

img_4525 fullsizeoutput_207b

Fra venstre: Asli, Tutti, Uma og Nova <3

Ligesom sidste år får Dyreparken vores begges bedste anbefalinger – pressetur eller ej. Og i år synes jeg bestemt også, at turen op til Skagen med et pitstop på vejen, er en tanke værdig. En virkelig god måde at få slået flere fluer med et smæk på rent feriemæssigt ! Når nu man er på de kanter, så kan man jo lige så godt få set alt der er at se….i stedet for bare at flyve derop (som til gengæld er en god direkte og tidsbesparende måde). Og så er nordmænd så gæstfrie…

img_4611

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skagen tur-retur på en aften og en morgen...