Når nationen dømmer - uforskammethed eller...

Er mama flyttet ind igen ?

For nogen uger siden nu – jeg må erkende, at jeg ikke er så aktiv på tasterne længere – fik jeg rigtig mange beskeder i min indbakke på INSTAGRAM efter nogen stories. Det var nemlig stories, der viste at mama (min exkone, Tuttens mama) pludselig var med til alle mulige ting. Både events hos nogen PR-bureauer, dagligdagsting og hyggeting. Og I er jo ikke så nemme at snyde, så uden at jeg havde kommenteret på det, eller nævnt hende som sådan, så spottede en del af jer, at det måtte være mama – og spurgte reelt nok, hvad hun mon lavede der og om vi var sammen igen…?!

Det meget hurtige, disclaimende svar er nej – det er vi ikke.

Lilletuts mama har været lidt “in between houses” i noget tid, og hun har derved boet hos os i nogen perioder. Og hvordan har det så spillet af, både for Tutten og for jer/mig (jeg kan jo kun svare for mig selv), tænker I måske…?!

Det overordnede svar er: godt !

Tutten har nydt det ! I starten skulle hun lige vænne sig til det, kunne man godt mærke. Hun skulle lige teste det der med “delt kærlighed”. Kan man godt blive elsket – og lagt mærke til, selvom ens mor pludselig snakker med en anden ?! Kan man godt sige til ens mama foran ens mor, at man elsker sin mama – uden at mor så bliver ked af det ?!? Kan man godt vælge at sove hos sin mama, uden at mor bliver sur/ked af det ? Og kan man godt sove hos mor uden at mama bliver sur/ked af det/tager hjem ?! Og hvordan er det der med at man elsker sin mor allermest på denne jord, og helt op til stjernerne og månen og tilbage og… (I kender remsen)…men stadig gør det samme med ens mama ?!?! Hvordan fungerer det lige i praksis, når de begge er tilstede ?!

Alle de mange essentielle spørgsmål har Tutti jo aldrig prøvet af i praksis ! Hun har aldrig boet sammen med både hendes mor og mama på én gang. Altså det har hun jo; fra hun blev født, til hun var ca 1,5 år, men det husker hun intet af ! Og vi har ikke lavet særlig mange fælles ting i gennem tiderne…eller jo vi har da forsøgt med fælles fødselsdage (Læs fx HER og HER), men vi har bestemt også holdt hver for sig (HER). Men okay fælles oplevelser er det da blevet til, men det er længe siden efterhånden, og var dengang, hvor Vega var lille og oplevede tingene anderledes (eller nærmest “ikke-oplevede” tingene – hun kan hvert fald ikke helt huske det).

Men heldigvis har man i denne omgang tydeligt kunnet mærke at Tutten er blevet ældre ! Hun har sagtens kunne være i at mama er her en eftermiddag og aften, og så er væk næste morgen. At hun har været her en weekend, men ikke i ugen efterfølgende osv osv. Og det har bare været SÅ fantastisk at dele Vegsen med nogen ! HELT fantastisk at opleve ting med én, som synes Vega er lige så fantastisk som jeg synes.

Og generelt at dele (noget af ) sin hverdag med nogen, har sgu da også været nice ! Det er sååååå længe siden, jeg sidst har gjort det…! Det kan godt være at man er mega nice stærk selvstændig solo-mommy, men altså at kunne snakke og grine med en hver dag, er sgu da også ret fedt…

Men JO. Det var da også lidt hårdt inderst inde. Mama og jeg nåede jo aldrig hertil, hvor det er hyggeligt – hertil hvor Tutten er blevet stor, og sover (næsten) igennem hver nat (ej, det gør hun faktisk slet ikke, men I forstår), ikke græder, ikke er syg KONSTANT og hvor forældreskabet ikke bare suger ALT livsmodet og livsenergien ud af en. Og selvfølgelig nu hvor min fødsels-depression endelig er VÆK ! Vores ægteskab faldt sammen midt i det hele ! Og det kæmpe tab brugte jeg laaang tid – og MANGE indlæg – på at komme mig over. Hvis jeg nogensinde kom over det – gør man det ?! Så jo at blive mindet om, at det kunne have endt i en familie, det er da hårdt for en gammel romantiker som mig 😉

Mama er nu på plads i den nye lejlighed, så nej, hun bor her ikke. Men lysten/muligheden for at leve lidt mindre 9-5 opdelt er kommet igen, kan man vel sige…

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når nationen dømmer - uforskammethed eller...