Hjælp til aftensmad under en besværlig graviditet - eller bare i det hele taget...

En hård graviditet samtidig med man er alene med et barn – en status på Lilletut…

Det med at være gravid, når man har et barn i forvejen, er noget HELT andet end den første (ego) graviditet… Her er der altså “ingen kære mor” til én selv… Der er til gengæld masser af “kære mor” til det barn, som allerede er der i forvejen !

Og sådan skal det selvfølgelig også være, MEEEN hold nu kæft hvor er det også bare hårdt ! NU forstår man den sætning, som man altid fik fyret efter sig, da man skulle på barsel med vidunder nummer 1: ..”NYYYYD, nu tiden alene inden barnet kommer. Den tid kommer aldrig igen”

De havde ret ! Den tid kom sgu aldrig igen ! Og nu sidder/ligger man her og kunne godt bruge den…

Som I nok kunne læse på mit første indlæg fra denne graviditet: Når en graviditet slår en ud – helt ud, så er min anden graviditet bestemt ikke nogen nem/dejlig graviditet. Den har faktisk – for at sige det på ren dansk – suttet pænt meget nummi ! Den har været hård og forfærdelig – for både Lilletut og jeg !

I starten da jeg ikke havde fortalt Tutti, hvorfor jeg var så dårlig; kastede op, havde “ondt i maven” og lå ned hele tiden…også på gulvet nogen gange, kunne man godt mærke på hende at hun blev mere og mere opmærksom på min adfærd. Fra ikke helt at tage notist af at jeg var “syg”, begyndte hun også selv at blive “syg”… Tutti begyndte også at klage over ondt i maven, og at hun også troede hun skulle kaste op. Man kunne se at det fyldte mere og mere i hende, at jeg blev ved med at have det så dårligt.

Mama begyndte også at komme og hjælpe mig med ting, som indkøb, madlavning og rengøring – og hun kunne også være her om aftenen for at putte Vegsen. Det syntes Vega egentlig bare var rigtig hyggeligt, og hun nød at se sin mama lidt mere end normalt. Hun hæftede sig egentlig ikke ved, at det måske var lidt mærkeligt med forandringen, men var bare i den. En enkelt gang eller måske tre spurgte hun i de mdr, om vi var kærester igen, men Vega kan ikke huske os som kærester, samboende eller noget som helst, så da vi lynhurtigt svarede at “Nej, det er vi ikke. Mama hjælper os bare lige lidt mens jeg er syg…”, jamen så købte hun den uden ydereligere. Ingen gråd, frustration, surhed eller lign. Læs lidt om det HER

Min mor har også hjulpet os rigtig meget. Hun har boet her over sommeren i nogen af de uger, hvor jeg har været alene med Vega (altså i “Mine uger”). Hun har hjulpet med det hun kunne; indkøb, madlavning og FORSØGT at hjælpe med Vega…det som hun fik lov til.

For det er nok dét, den lille trunte har reageret mest på…at mormor har kommet og taget over i forhold til hende. Dét har ikke faldet i helt god jord hele tiden ! Stakkels min mor har været på noget af en opgave, når Tutten har løbet fra hende, når hun hentede hende hos en legeaftale, nægtet at gå når mormor har skullet følge hende i skole. Og bare nægtet alt hvad mormor gerne ville hjælpe med ! Og det er nok det, som har været aller sværest her i graviditeten – at Lilletut i den grad har haft taget afstand fra det min mor gerne har villet gøre med hende. For det har min mor heller ikke syntes var sjovt eller har villet accepteret – og det har ikke altid gået stille for sig !

Oven i “sygdoms graviditeten” har Lilletut også skullet starte i 1.klasse. Og OMG hvilken start !!

Bare i sidste uge bød Intra-appen på to beskeder fra læreren, om at Vega og en veninde både havde været i “slåskamp” og Vega var blevet så ulykkelig efter nogen dumme bemærkninger fra to af tøserne, så vi åbenbart skulle informeres. Jamen velkommen i teenager-årerne her i første klasse !! Jeg er ikke klar !!

Vega har haft rigtig svært ved at skulle afleveres i den nye klasse, skema for dagen og især med de nye lærere, som bare ikke har den samme tid til omsorg om morgenen, som Vega har haft brug for. Tutti er en enormt tryghedssøgende, fysisk og kærlig lille pige, som virkelig har brug for nærkontakt – og den er der bare ikke rigtig plads til her i 1.klasse. Næsten hver morgen, hvor jeg har afleveret, har den stået på gråd fra Tutten, som har holdt så godt fast i mig at, vi har måttet være to voksne om at vriste hende fri fra mig ! Jamen “Godmorgen” med et lille “overgreb” hver morgen – det har sgu været hårdt !

Lad mig skynde mig at sige, at vi selvfølgelig hver eneste dag har arbejdet på at gøre afleveringen god. Jeg har snakket med hende om det, lavet planer for den osv osv. Og der har selvfølgelig også været dage, hvor det bare er gået rigtig godt. Særligt den sidste mdr’s tid <3 Men Tutten er bare bange for at jeg bliver væk – at det ikke er mig der kommer for at hente hende, at mormor overtager hende og at Lillesøster har taget hendes plads hos mig !

De af jer, der har fulgt med længe, ved at jeg i maaange år efterhånden har gået til psykolog (jeg synes sgu det er vigtigt, at udvikle sig selv, og blive bevidst om nogen ting . synes alle bør gøre det). Jeg har snakket meget med hende om Tutti og hendes reaktioner også, og har fået en vendt en masse tanker, handlinger osv. Tutti er en lille pige, der er ENORMT god til at sætte ord på hendes følelser. Og hun føler meget. Og det skal tages seriøst…

Som sagt går det bedre nu med både afleveringer og alt det andet rundt om graviditeten, men jeg ved at det stadig fylder i det lille hovedet, om hvordan “hendes plads bliver” når Lillesøster kommer. Jeg fylder hende med kærlighed, rummer alle hendes reaktioner, hjælper hende med alt det hun vil hjælpes med – samtidig med jeg også prøver at gøre hende stille og rolig mere og mere selvstændig…selvom hun ikke vil lige nu.

Og i går mærkede hun for første gang Lillesøster sparke – I sku have set hendes øjne <3

Jeg er i uge 27 nu, men har foranliggende moderkage, som har dæmpet af for spark udvendig fra længe. Vega ELSKER min mave og Lillesøster…en kærlighed, der heldigvis har smittet lidt af på mig også efterhånden…for hvis jeg skal være helt ærlig; så føler jeg den ikke selv ! (skrev et lille INSTAGRAM post om det i forgårs)

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp til aftensmad under en besværlig graviditet - eller bare i det hele taget...