Defekt eller ej…?!

Defekt er et hårdt ord, især når det drejer sig om ens lille skat. For ens smukke smukke og perfekte barn kan vel ikke være defekt?! Shit! Defekt betyder jo byggefejl, og hvis ens barn har en byggefejl, er det så “Byggeren” (aka moren – MIG!), der er skyld i fejlen?
Helt ærlig; mig der ikke gik med mascarra, brun creme, parfume og ikke nærmede mig ting med parabener i en omkreds af 10 meter…eller alkohol for den sags skyld…eller mad generelt, da jeg kastede alt op (hele graviditeten), har jeg nu alligevel produceret en fejl? Eller flere, hvem ved om det slutter her??
Og ja (svaret på dine tanker): Jeg lignede nok lidt en las under graviditeten – for gik selvfølgelig også mest i joggingtøj.

Men ja i dag var dagen, hvor vi skulle have et svar på, om Lilletut kan have en defekt i hendes immunforsvar. Altså om der kan findes en logisk forklaring på, at hun er syg med høj feber flere gange om måneden. Puha, det føltes lidt som en eksamen for mig. Byggefejl; yes or no?

Lilletut havde været i bad fra morgenstunden, da tanken om at møde op med et barn, hvis hår strittede i bedste “Vild med Mary” stil (men her grundet et mix af flødekartofler og leverpostej), ikke lige tiltalte mig, Byggefejl og sjuske-Dorthe…ej, jeg skulle jo gerne have hende med hjem igen! Så Lilletuts hår var nyvasket og kæmmet, og svigermor var med, da mama desværre ikke havde fri.

Egentlig havde jeg forventet, at Lilletut ville hyle bare hun nærmede sig elevatoren ved børneafdelingen, og ikke mindst ved synet af endnu en læge i hvid kittel, i bare angst for oplevelsen sidst ved indlæggelsen. Men nej, Lilletut elskede stedet, og var travlt optaget af alt det spændende legetøj og alle de fine billeder på væggene. Og ham doktormanden var da bare et hit. Han fik lov til både at dikke-dikke, lege med vendespil sammen med hende og se i ører og hals, og hvad der ellers skulle til. Bedste legede med Lilletut, og mor snakkede. Virkelig dejligt at have en med, der kunne lege med tutten, så jeg kunne koncentrere mig om det lange feber-forløb og holde hoved og hale på alle informationerne. Da Lilletut så, at han også havde en vask i rummet, ville hun absolut vaske hænder hele tiden. Lilletut elsker at vaske hænder – åbenbart. Da vi var færdige, og skulle ned og have taget blodprøve, ville damen slet ikke med ud derfra igen. Skøre barn.

Umiddelbart ville hverken lægen eller sygeplejersken tro, at Lilletut har en immundefekt. Hun ser frisk og rask ud og er i god trivsel. Hun er fint udviklet, og kan både gå, rejse/sætte sig, sige mange ting og gøre sig forstået på mange punkter. Men på baggrund af den voldsomme dobbeltsidige lungebetændelse, som hun var indlagt med, og alle de infektioner hun har haft, fik vi taget nogen bestemte blodprøver alligevel, da det ikke helt kunne udelukkes alligevel.
Formentlig er det “bare” sådan, at Lilletut har en øget tendens til øvre luftvejsinfektioner. Og for at undgå pencillin i tide og utide, synes de vi skal behandle hende både forebyggende og efter behov med astma medicin.
Der var lidt væske på højre øre, men umiddelbart ikke nok til dræn lige med det første synes lægen. Jeg synes nu nok, at 4 mellemørebetændelser på ca 2 måneder er slemt nok.

Så umiddelbart ingen byggefejl (yeah) men endeligt svar onsdag når svaret på blodprøverne foreligger. Mere astma medicin, og ellers et meget behageligt og informativt besøg med ny tid om ca 3 måneder.
Lilletut altså!