Den ambitiøse karriere-mors forbandelse...

Alting kan gå itu…

Og når Anne Linnet siger det, så er der nok noget om det. Anne Linnet er en klog dame, der har oplevet mangt og meget. Og så synger hun godt. Jeg elsker hendes opsamlingscd, som jeg fik engang i julegave, men i lang tid ikke har kunnet spille, da vi ikke har haft nogen cd-afspiller. Jeg tænker altid på sangen “…over skyerne er himlen altid blå” når jeg flyver (ikke at de sker så tit), og jeg får et stik i hjertet hver gang, jeg hører den sang, som blev spillet til en gammel højskolekammerats begravelse for år tilbage. Hun kan det der med at ramme en stemning, hende Anne Linnet. Dog tror jeg desværre cden er smidt ud, efter at rotter havde beboet vores kælderrum, og bare ødelagt ALT tilbage i foråret.

Nå, men det var egentlig ikke Anne Linnet, jeg ville skrive om. Det var bare den sang der lige poppede op i mit hoved, nu hvor jeg satte mig til tasterne og ville skrive dagens indlæg. Nogen dage er bare umenneskelig hårde.

Nå, men et par stykker af jer har spurgt ind til udfaldet af et sundhedsplejerske besøg, vi havde her i tirsdags – et besøg som egentlig er sparet væk i Københavns kommune her ved 1 års alderen. Men midt i vores desperation over Lilletuts manglende søvn, massive og evigt-fortsættende hoste med opkast, alle hendes sygdoms perioder og hendes astma/astmatisk bronkitis (som har stået på i ca 7 mdr nu) ringede jeg til hende i håb om lidt hjælp.

Vi fik en god snak omkring Lilletuts hoste, og hvordan min læge ikke har villet tage os seriøst og gøre noget ved den. End ikke undersøge eller overveje om der kunne være noget galt. Sundhedsplejersken synes det var for dårligt., og var glad for at vi havde skiftet læge, som tog sig af det. For nej, så længe burde en hoste ikke vare, og bestemt ikke når Lilletut tydeligvis var generet af både hosten og den manglende søvn.

Jeg spurgte ind til hendes mening omkring at flytte Lilletut tilbage i soveværelset. Hun syntes, at det var en god løsning nu, hvor hun åbenbart havde et forhøjet behov for tryghed. Dog syntes hun bestemt, at Lilletut skal tilbage på eget værelse igen, når denne “periode” er overstået. Og dér måtte vi føle os lidt frem.
Hun syntes også, at vi skulle dele os op om natten, så bare en af os fik sovet. Og ja set i bakspejlet har vi været for dumme ikke at gøre det. I stedet for at en af os kunne få søvn. har vi begge vågnet hver gang Lilletut er vågnet. Og som oftest har den der skulle derind, følt sig meget uretfærdigt behandlet. Vi har nok manglet en mere overordnet og langsigtet plan, kun med det resultat til følge at vi begge har været gnavne det meste af tiden. Måske vi havde haft mere overskud til hinanden, og måske vi havde undgået mange af de konfrontationer, der idag giver os lidt kvaler.
Hvad gør I om natten? Sover I sammen eller hver for sig, og hvordan er aftalen mht at gå ind og trøste, give sut osv?

Besøget fik ikke opfundet den dybe tallerken, men det var rart at få vendt problematikken med en faglig person, som har “kendt” os i hele forløbet. Jeg bed særligt mærke i en af hendes udtalelser “…der er ikke nogen facitliste…”! For nej, det er jeg da langsomt ved fatte, men shit det havde da været dejligt med en!

Skriv en kommentar

  • Anonymous

    Vi delte os op benhårdt da vores den store var baby. Han er mega ørebarn og der skal bare være lidt overskud på kontoen. Da jeg stadig havde barsel sagde vi at indtil 04:30 var jeg på og derefter var det farmands tjans indtil han gik på job om morgenen. For det meste passede det med at A der skulle sove og så røg han bare ind under dynen til mig : ) Ellers har vi taget nætter på skift eller delt natten – det andet holder ikke – og pyh hvor kan man bare bide af hinanden sådan en nattetime sen ; ) Held og lykke med det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej anonyme, Tusind tak for dit svar og at du tog dig tid til at skrive det – gør det endelig igen 🙂 Jeg tror også vi er nød til at være lidt mere hardcore, og dele os op, for nej det holder ikke at begge er sure med intet overskud. Så er der jo ikke nogen til at gå forrest med et gode eksempel.Går ud fra at I kom godt ud “på den anden side”. Det håber jeg virkelig også vi gør. xxxxxKH Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonymous

      Det gør I da : ) Men drop lige alle romantiske forestillinger om at ligge i ske hele natten ; ) Vi sover stadig adskilt i perioder når der er syge, snottede, pylrede unger. Og det er sgu guld at der er bare en forælder der kan stå op om morgenen og tale pænt til de andre – og ikke har lyst til at slå alle ihjel bare fordi de vil ha morgenmad ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, de tanker er vist allerede i “drømmebogen”!!Som jeg også skrevet til dig i et svar under “Luften ud af ballonen) har du ret. Som min. er en nød til at være frisk – eller ha muligheden for at blive det.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den ambitiøse karriere-mors forbandelse...