Når ens arbejde gør en syg !

Det er svært, når noget af det, man elsker allermest, gør en syg. Gør at man ikke fungerer ordentlig i hverken krop eller hovedet. Når det fratager én helt basale færdigheder såsom at lave mad, gøre sig klar om morgenen og styrer sit temperament og tanker, så er det altså skræmmende. Og pisse irriterende egentlig også – og et mega tidsspilde. Jeg er virkelig ikke typen, der har lyst til at tiden bare tikker derudaf, mens jeg ligger i fosterstilling på sofaen uden evne til at se tv, serier eller lave noget i øvrigt. Når hullet i sofaen bliver større og større, føler jeg lidt, at mit liv forsvinder i takt dermed. Og så bliver jeg sgu lidt gal –...

Nogle kampe skal opgives

Min blog er stille i denne tid – foruden enkelte indlæg, som i forgårs, og så lige et her i dag. I dag er det mest for lige at prøve igen. Prøve at se hvordan kroppen reagere på at jeg skriver noget ned. For i forgårs…det var vildt ! Jeg fik hjertebanken, pulsstigning, rysten på hænderne og jeg blev egentlig i flere omgange blind på ordene, bogstaverne og sætningerne. Så hvis det var noget sludder engang i mellem, så har du altså forklaringen her (Indlægget er dette her, hvor du faktisk kan VINDE noget lækkert Playmobil). Jeg er ramt i den grad af stress. Eller en ret stor belastningsreaktion, som min psykolog kalder det. Det er de fysiske symptomer, der...

Jeg kysser stadig mit barn på munden…

Og “stadig” fordi jeg også skrev om det her (Jeg irettesætter andre børn – og kysser mit barn på munden), da det var oppe i medierne sidste gang… Det er egentlig ret sjovt at læse det indlæg…for meget er det samme, men meget har faktisk også ændret sig ! Nu hvor Tutti lige er det ældre, kan jeg faktisk godt forstå grænsen med pædagoger og andre “fremmede” (her menes ikke-familie og nære venner), der ikke skal kysse hende på munden. Det havde jeg det egentlig fint nok med engang (i vuggestuen og der omkring), men nu er det måske lidt mere grænseoverskridende at tænke på… Ikke at jeg nødvendigvis ville gøre et nummer ud af det, hvis det skete. Men...

Længere mellem snapsene

Pause – Stilhed – Tystys – Længere mellem snapsene…tja, kært barn har mange navne, som man siger ! De af jer, der har fulgt med et stykke tid ved, at jeg “normalt” skriver mellem 2-3 (4 i min storhedstid) indlæg om ugen. For tiden er der et hver eller hveranden uge, og det er der flere grunde til… Mit arbejde…dræner mig for tiden fuldstændig. For første gang i maaaange år – nærmest nogensinde – har jeg ikke lyst til at tage på arbejde. Jeg er ked af den måde personalet på hospitalet bliver behandlet. Jeg er ked af den måde patienterne bliver behandlet på – og jeg er virkelig ked af den måde tingene og den såkaldte “udvikling” bliver håndteret...

Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi !

Jeg sidder her på Østre Farimagsgadeskole og er vidne til noget mit hjerte slet ikke kan bære ! En lidt stille forsagt dreng prøver at lege ved siden af nogen lidt mere højlydte drenge på samme alder, samme klasse sikkert. Pludselig står drengen og gemmer sig nede i kælder-skakten ved siden af legepladsen. Vega leger og jeg nyder solen – indtil jeg pludselig hører, hvad den ene af de andre drenge siger til ham drengen nede i skakten, mens han står helt lille, sammenkrøllet og med ryggen til… Den anden dreng går roligt ned af trappen mod drengen, mens han – med skræmmende glad stemme – siger: Ej hvor er det bare synd for dig. Ingen vil lege med dig....
Older posts