Vi er sammen i hjertet !

At være sammen i hjertet, er en frase jeg har lært Lilletut i sidste uge. Det lille menneske kæmper simpelthen så stærkt med følelser som kærlighed, “svigt”, om at forlade eller blive. Hun elsker og føler så stærkt, at hendes lille krop og lille hovedet vist ikke helt kan følge med. Selvom hun har været skilsmisse-dele-barn i nu snart 2,5 år, så fylder det stadig en del. Eller det er nok nærmere, at det fylder “på ny”. Hun er blevet ældre nu – stiller flere spørgsmål og tænker endnu mere over tingene, og sætter dem i nye perspektiver. Så det “nye” brud hjemme hos mama, har virkelig bragt en masse frem i lyset. En masse følelser som hun ikke kan...

Når hjertet brister

Tutti har det lidt hårdt for tiden. Om det er fordi mamas liv er lavet om ? Om det er fordi mama og jeg ses noget mere ? Eller om det bare er en snart 4,5 års periode….det ved jeg ikke ?! Men det river sgu i mit hjerte. Nu har vi to gange indenfor den sidste uges tid, hygget med mama hjemme hos hende efter at deres samvær er slut – og begge gange er endt i hjerteskærende gråd, langtrukkent “farvel” og efterfølgende grådfyldt FaceTime. I morgen prøver vi så, at mama kommer her med Tutti efter deres samvær i dag. Måske er det bedre, når mama aflevere på basen her ? Måske skal afskeden være mere “clear-cut” og...

Hun blev bare så glad

Siden “vi sås sidst”…altså os her på domænet, dig og mig (og de andre) i fredags, er der ikke sket alverden. Det er trods alt blot et par dage siden…men alligevel er der da sket lidt, og et par tanker eller tusind er røget gennem knoppen på mig. Jeg har været alene, meget alene, hvilket på en måde lader mig op og den en anden måde tapper mig lidt. Jeg vælger det jo 110 % selv, glæder mig til det skal ske og nyder det mega meget. Men jeg savner også lidt selskab, når jeg er midt i det. Har lyst til at skrive til alle (der er i nærheden – og det er altså aaaalt for få veninder nu...

Skiftedag – og FaceTime…

Min lille Tut har været skilsmissebarn i 2,5 snart 3 år nu (ud af hendes 4…) – og jeg kunne egentlig stadig tude over det en gang i mellem. For jeg synes sgu i bund og grund ikke, at det er noget at byde et barn ! Hvorfor gøre sig den ulejlighed at blive gravide (insemineret), gifte sig, for derefter at skride i svinget bare det er en anelse glat ?! Jeg forstår det ikke. Og måske er det egentlig lige præcis dén uvidenhed, der ødelægger det for mig gang på gang efterfølgende ? Hvordan skal man beskytte sig fra noget, som man ikke kender til ? Hvordan skal man beskytte sig fra en smerte, man ikke ved hvad udløses...

Ugen på…

Sad lige og fik lyst til en lille opsamling – et tilbageblik – på ugen der gak… Om I så synes det er spændende, det kan I jo så fortælle mig i kommentar-feltet til sidst, hvis I har lyst <3 På bloggen kom der 3 indlæg frem i ugens løb. Jeg er inde i en periode, hvor det for mig ikke giver mening at blogge hver dag, så jeg har nedjusteret egne forventninger og tænker nu blot noget i stil med hveranden-hvertredje dag. Ellers får jeg stress, præstationsangst og det der ligner. Og det skal jo være sjovt det her, det skal jeg en gang imellem liiige huske mig selv på… I tirsdags ramte faktisk hele TO indlæg bloggen !...