Så sad man her

Og her sidder jeg så. 

Lilletut er syg idag, og lige pt – eller dvs startende for to timer siden – er hun bare træt. Men ikke træt som i at sove i sin seng, nej da. Træt som i at sove på mit skød. Selvfølgelig må hun det, det må hun altid – og især når hun er syg. Det var  så tydeligt, at det ikke gav hende ro og tryghed at sove i sin egen seng, hun måtte tæt på mig for at finde roen. Og den fandt hun her i sofaen med hoved på mit skød. Hendes lille hånd holder på min arm, som siger den “mor, bliv her nu”.

Og jeg skal nok blive her, for hun har brug for søvnen, roen og trygheden. Men shit hvor er jeg også sulten og tørstig. Jeg havde jo ikke helt planlagt at skulle sidde her i timer, så jeg er slet ikke forberedt. Slet ikke som dengang man startede med at amme og havde overlevelseskit inden for rækkevidde når man blev efterladt med baby i favnen på sofaen. Det her er ikke nær så gennemtænkt. 

Faktisk har vi slet ikke noget mad i huset, for det var jo planlagt at Marie og jeg skulle på arbejde, og Lilletut skulle i vuggestue. Aftensmaden ville blive improviseret af det vi havde, for vi rejser til Jylland på søndag og skal have spist op. Nu må planerne for madbeholdningen vist laves lidt om, for min mave knurrer og jeg har udtænkt at vi skal have risengrød i aften.

Hvor er et sovende barn bare fredfyldt og helt igennem vidunderligt at se på. Og især Lilletut med hendes smukke ansigt og lange buede øjenvipper, og så sutten som engang i mellem bliver heftigt suttet på og nærmest tygget igennem. Jeg derimod er vist knapt så smuk at se på. Uglet hår, jogging bukser og en trøje der måske har lidt savl og snot på skuldrene (jeg har ikke tjekket). Tøj man lige får hevet ned og iført sig, mens man lynhurtigt kan sætte barnet fra sig uden at det begynder at græde. Ikke tøj man ligefrem ville gå til modeopvisning i. 

Lilletut har faktisk leget lidt med hendes legesager i dag, kælet med Anton (hunden) og gået rundt med diverse ting, som gåvogn. Så helt skidt har hun ikke været hele tiden, eller indtil nu må jeg heller sige, for nu græder hun. 

Vi nåede at lege lidt med grene, og fik lavet en julestjerne og et 3D agtigt trekantsophæng. 

Tror vi skal ud og have lidt luft (og ha købt lidt mad). Ikke at mit tøj eller hår ligefrem lægger op til besøg i offentligheden, men ud skal man jo. Og så må vi hellere på apoteket, for hvem har dog fundet på at børnepanodil kun må sælges i 10 stk pakninger? Det må være en uden børn, den er jo væk på ingen tid!