Happiii-Chappiiii nytår…

Først og fremmest rigtig godt nytår til alle jer søde (og helt sikkert også dejlige) mennesker, der læser min blog og vender tilbage. Må alt det dejlige (for)følge og ramme jer i det nye år. Måske vil jeg gerne “låne” lidt af alt det dejlige jeg sender jer, for synes altså min familie snart også har fortjent lidt happiiii-chappiii-ness. Men i al fald; alt godt til jer søde mennesker – og vend nu endelig flittigt tilbage hertil i det nye år også (møs).

Puha, året der gik har været lykkeligt, fordi Lilletut har været i det, men det har godt nok også trukket tænder ud pga selv samme unge dame. Men vi elsker hende begge to så svimlende højt, at vi selvfølgelig ikke ville have været det foruden. Heller ikke selvom det hele næsten fik taget livet af “os”. Vi er sprunget ud i 2014 med en tro på netop “os”, og med en energi til at arbejde for sagen “os”.

Asti til os og pencillin til Lilletut

Nytårsaften foregik netop i vores lille families tegn. Vi havde besluttet at takke nej til alle invitationer for aftenen, og bare være hjemme i lejligheden på Østerbro og hygge med hinanden, Lilletut og Anton. Vi havde købt ind til lidt god mad og tanken var at nyde første omgang mad med Lilletut, og så tage evt anden omgang og dessert når hun (forhåbentlig) sov. Og så dele en Asti. Det gik næsten som spået, bortset fra at Lilletut nåede at blive så træt inden maden kom på bordet, at vi måtte bikse lidt grød sammen og give hende i stedet. Grøden gad hun heller ikke rigtig, og hun måtte bare på hovedet i seng. Men selvfølgelig skulle det ikke være for nemt for mor og mama. Nope, Lilletut gad ikke ligge derinde alene, og der skulle en del tålmodighed og forsøg for at få hende til at overgive sig til søvnen. Men da det endelig var sket, sov hun bare tungt, og vågnede ikke af nogen af de høje brag og bang i løbet af aftenen og natten.

Så konen og jeg kunne bare hygge. Virkelig dejligt bare at kunne slappe af, spise god (kold) mad, se tv og snakke. For vi forfaldt til at se tv. Og noget virkelig dejligt af slagsen endda. Singleliv maraton på kanal4 – og så endda med afsnit vi allerede havde set en gang før. Nåhr ja, hvem siger også, at det skal være så højtidligt det hele. Vi hyggede, spiste kage og snakkede, så vi helt glemte tiden, for lige pludselig blev programmet afbrudt af noget tekst. Irriterende synes vi først, indtil det gik op for os at klokken var over 24 og der faktisk stod “Godt nytår, 2014”. Shit vi for op, og skyndte os at hoppe ned fra de madrasser vi lå på – 5 cm høje – og ønske hinanden godt nytår – et nytår i vores tegn.

Den første dag i det herrens år 2014 skulle Marie på arbejde, så Lilletut og jeg inviterede nytårs gæster på kaffe og leg. Lilletut var vågnet med den vildeste paryk, og jeg nåede aldrig ud af mit joggingtøj, så vi var nogen kønne værter. Men hyggeligt det var det. Og Lilletut gik hendes første halvanden skridt uden at holde.

Vi købte i går på DBA en wheely Bug mariehøne til Lilletut i håbet om, at hun kan bruge den lidt som blandt andet gåvogn. Lilletut har ikke været den store fan af den, men her til aften blev den godkendt og hun har travet rundt med skiftevis den, hendes brio gåvogn og den mindste af vores Hukit stole, som hun ellers skubber hen af gulvet.
Det er så dejligt, at hun stadig bliver friskere og har mere energi til at lege og tumle omkring. Der er simpelthen ikke noget bedre end bare at sidde og nyde hende tumle omkring og lege med sig selv. Også selvom det er nogen lidt vovede ting, der skal prøves af for tiden.

Så ja nu skriver i 2014, og vi er gået ind i det nye år med oprejst pande og klippet pandehår på Lilletut. Og selvom man godt kan blive en lille smule depri over alle de virkelig happy-chappy billeder på facebook, hvor folk gør status på det ene mere overoverlykkelige øjeblik end det andet, og tænke at “hvorfor har alle andre det så nemt og lykkeligt”, ja så glæder jeg (og vi) os til at få prøvet 2014 af. Måske det er os næste år, der skriver happy-chappy ting på fjæsen.