Ohh sygdom din …

Puha, så nåede man så langt i ugen der gak. Onsdag – lidt mere end halvvejs – to dage til weekend, but who’s counting! Ej, egentlig skal vi i denne sygdomsomgang ikke klage, for vi har fået hjælp fra både øst og vest til pasning af den syge Lilletut. Dejligt – især når både konen og jeg skrænter.
Min mor var så heldig at kunne få to fridage mandag og tirsdag, og konens mor kunne få to fridage onsdag og torsdag, og når konen så selv har fri fredag, ja så betyder det ingen barns sygedage til mig. En fuld arbejdsuge – yeah!

Lilletut har nydt det i fulde drag, og er helt sikkert blevet max forkælet i dagene med bedstemødrene. Hun har fået fuld opmærksomhed fra hun stod op om morgenen, til hun er gået i seng om aftenen. Mandag morgen vågner Lilletut op, og vupti, der står mormor. Tirsdag aften går hun i seng, mens mormor er her, og vågner op til onsdag morgen, hvor bedstemor er her. Fredag morgen vil hun vågne op til at også bedstemor er taget afsted, og hun må nøjes med konen og jeg. Gad vide hvordan det bliver modtaget?!

Men hvor er ens overskud bare noget andet, når man ikke har passet et sygt barn i døgndrift på nu anden uge. Hvor giver det bare et massivt energiboost, et kæmpe løft i humøret og overskuddet at vi faktisk har været fire om det. Ja, faktisk er det bedstemødrene, der har taget alt slæbet om dagen – hvor konen og jeg har “slappet af” på jobbet – og så har vi været på om natten. Det kan næsten ikke siges nok, hvor meget lidt aflastning kan hjælpe og bare gøre underværker.

En af de søde faste læsere (Pia) spurgte til svaret af immuntesten, som vi fik taget for nogen uger siden på Riget. Jeg troede egentlig, at jeg havde fået det fortalt, men der var ikke noget umiddelbart at komme efter i blodprøverne. De så fine ud. Præcis hvor sjældne ting, de testede for, skal jeg ikke kunne sige, men i al fald testede de ikke for alt. For som sygeplejersken sagde, kan man jo aldrig udelukke alt hundrede procent. Men intet tyder i hvert fald på en decideret defekt i immunforsvaret. Jeg fik faktisk en god snak med sygeplejersken fra Lilletuts ambulatorie i mandags, og er nu helt med på planen i forhold til Lilletut og alle hendes feberperioder. Får hun feber og bliver syg, uden vi har mistanke til noget specifikt (fx ørerne), skal vi ringe til børnemodtagelsen på Rigets akut nummer – og altså ikke 1813. Det skal være børnelægerne fra Riget, der skal tjekke hende, så de kan være noget mere specifikke i deres undersøgelser.
Sideløbende med det åbne forløb på Riget, skal hun tjekkes af en ørelæge. En sådan aftale er hermed også kommet i hus, når hendes nuværende antibiotika kur på 14.dage er slut. Vi ser frem til det ørelæge besøg, og forventer næsten al verden af det og de forventede dræn. (Vi kan kun blive skuffede!) Vi glæder os til at sove igennem. At Lilletut snakker fejlfrit. At hendes balance bliver god igen. Og til at hun vil have vasket hår igen. Især det med søvnen! Tænk at sove mere end to-tre timer i streg?! Gad vide om man får ondt i ryggen af at ligge så længe ad gangen?!

Hvad er jeres erfaringer med dræn? Gode/dårlige?

Og hvad er der med det mælk og de ører?? Vi googler en masse om det lige pt herhjemme, for nu har vi snart fået rådet af så mange. Altså at vi skal undgå mælk og mejeriprodukter i Lilletuts kost, for at forsøge at nedsætte antallet af mellemøresbetændelser på den måde. Er der nogen af jer, der har gode/dårlige erfaringer med dette?