Six-pack til børn – crazy forældre eller crazy børn?

Jeg har lige set et skørt program på DR Ultra. Et program, der dels provokerede mig som fysioterapeut og som mor, og som fik mig til at krympe tæerne helt sammen. Hvorfor sidder små børn på 11-12 år og fortæller om at de vil have six-pack, biceps og “fedtet” fra maven væk? Hvorfor bekymrer de sig om det, når jeg ikke engang gør? (Eller burde jeg bekymre mig lidt mere mon?!)

Helt sikkert skal børn være fysisk aktive, som Sundhedsstyrelsen tilråder det 60 minutter om dagen – ingen tvivl om det. Men det skal jo være sund fysisk aktivitet. Sunde måder at have pulsen op på. Sunde måder som ikke belaster og nedbryder deres små kroppe mere end de gavner. Den bedste fysiske aktivitet for mindreårige er alsidig motion, så deres muskler, sener og led bliver belastet og udviklet alsidigt. Alsidighed, alsidighed og mere alsidighed. En alsidig styrke i hele kroppen, en ligevægt.
Hvor har jeg bare haft alt for mange unge teenagere i mit arbejde på hospitalets offentlige idrætsklinik, som netop gennem en længere periode har belastet deres krop forkert og ofte alt for meget, og herved fået stærke – og for nogen invaliderende – smerter i bevægeapparatet, herunder særligt knæ og ryg. For det kommer til at betyde noget på længere sigt, når man bruger sin krop forkert. Alting hænger sammen og fremkommer af en grund. Im sorry men der er en meget kontant sammenhæng for de fleste. Er man i tvivl om ens barn – eller en selv – bevæger sig og/eller belaster kroppen forkert og uhensigtsmæssigt, vil jeg personligt råde en til altid at søge professionel hjælp. Det kan bare betyde så meget i negativ retning at lade være. En fysioterapeut, en offentlig idrætsklinik eller lignenede vil kunne hjælpe.  

For når man sad og så det føromtale program om børnene og deres ønsker om six-pack og veltrænethed, så man hvor forkert de lavede de enkelte øvelser. Da pigen viser, hvordan hun forsøger at lave squats, kan jeg nærmest mærke hvordan hendes “kissing knees” bare slider hendes brusk op på indersiden af knæet, og hvor forkert et træk hun har på knæets strækkesene. Av mit knæ – og hendes lige om lidt. For slet ikke at nævne hendes ukontrollerede bevægelser i hendes såkaldte mavebøjninger, hvor ryggen bliver belastet helt skævt.
Og drengen der må stoppes fordi han laver styrkeøvelser i 3-4 timer dagligt – også med en kvalitet i øvelserne der jo slet ikke er tilstede. Man siger i idrætsforskerkredse at de små kroppen slet ikke kan gavne af hård styrketræning. Altså at deres muskler slet ikke fysiologisk kan blive større, det er bare ikke fysisk muligt for børn under 12-13 år. Det de kan gavne af, er at lære teknikken bag de enkelte styrkeøvelser, sådan så de er parate til at udføre øvelserne helt korrekt, når de bliver gamle nok, og deres kroppe kan tage imod den hårde træning. Det de børn i programmet laver er altså stort set spild af tid, og belaster deres kroppe uhensigtsmæssigt som den eneste “effekt”.  

Åhh, hvor er der mange glæder som forældre. Her tror man at man støtter ens barn i noget rigtig sundt, for at (måske) at finde ud af, at man i stedet har støttet dem ind i en ond cirkel af uhensigtsmæssig bevægelse. For slet ikke at tale om de sundhedsidealer omkring det at være tynd, de får med sig. Puh, jeg synes ikke det var rart at se. Var der nogen af jer, der så det? Tænkte I noget andet end jeg? Især jer, der ikke har en sundhedsuddannelse bag jer?

Bortset fra det så er Lilletut blevet syg igen med feber! I dag havde de sendt 4 børn hjem fra vuggestuen med feber, og Lilletut var en af dem. Endda med beskeden: “Og hun er ikke velkommen i morgen, I kender jo reglerne” Øh, nåhr ja,m det gør vi vel – nu! Men nu har hun jo også været pencillin fri i to dage knapt, så det må vel også være tid til endnu en omgang feber. Helt ærlig HVER gang hun stopper en pencillinkur får hun feber 2-3 dage efter. Det kan da ikke være rigtigt!! Feberdagbogen, som vi fik på Riget for en uges tid eller to siden, er allerede fyldt alt for meget ud. Dumme sygdom, stop så.