H a p p y ! #clapalongifyoufeellikearoomwithoutaroof

Kender I det, når I efter en down-periode, føler jer oven på?? Happy – glade – lykkelige – lette? Og I har helt lyst til at danse klappende rundt og skråle højt på glade sange? Og bare tage tusind lykkelige billeder og poste dem sammen med totalt lalleglade statusser på facebook, fordi Verden da bare SKAL høre om jeres glæde og lykkelighed?!

Sådan har jeg det nogengange. Måske ikke det der med facebook – jeg er nemlig mest til instagram lige pt, men ellers 😉 Jeg kan faktisk godt selv blive lidt bange for det kæmpe spring, der kan være i mine sindsstemninger. Fra at være helt nede i den mørkeste sorte undergrund, og til at være helt oppe i skyerne, dansende og syngende lykkelig. Det skræmmer mig egentlig lidt, at der kan være så meget forskel, og at der ofte ikke er nogen grund til det ene eller det andet. Kan et menneskesind indeholde så massive modsætninger, og hvordan manøvrerer man hensigtsmæssigt rundt i mellem dem. Er det en flig af et manio-depressiv sind – eller er det mon helt normalt at være lidt unormal? Shit hvor har min hjerne bare kørt på højtryk de sidste uger. Tænkt, tænkt, analyseret, ræssoneret og tænkt noget mere. Jeg er som nævnt blevet oplyst på et højere plan, føler jeg. Og jeg tror på, at jeg er nået langt i kampen mod (og/eller med) mig selv. Hvor langt jeg skal nå endnu, kan jeg ikke helt bestemme mig for, men lidt endnu i al fald. Om det er klogt at tænke og analysere så meget på sig selv, kan jeg ikke helt blive klar på. Og om det er helt klogt at poste det online på bloggen her, ved jeg heller ikke helt. Eller dvs det ER bare så naturligt for mig at dele. Så det ville føles forkert for mig ikke at forsøge at skrive om det hele. Og som sagt håber jeg ikke det skræmmer nogen, ellers så råb højt!

Når det er sagt, vil jeg indrømme at jeg efter mine “Dont Worry, be happy” indlæg (part 1, 2 og 3) har følt en slags blog-nedtur. Lidt ligesom man kan have det efter en eksamen, som man bare har læst og læst på, for så at gå helt død, når eksamen er overstået og slut. Luften går fuldstændig af ballonen. Min luft forsvandt efter part 3, og jeg blev helt trist. Trist over at kommentar-stormen udeblev. Trist over at “ingen” læser med. Trist over at Følger-tallet ikke boomede, og sidst men ikke mindst en gennemgående følelse af ikke at slå til som blogger. At føle mig lidt til grin over at dele, men stadig være “alene”.

Ikke fordi jeg skriver for andres skyld – udelukkende 😉 Nej, jeg skriver selvfølgelig for mig selv, og det har en enorm terapeutisk effekt for mig, og jeg elsker at skrive og fortælle en masse ting. Både vigtig viden og ligegyldigt info.  Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg var ligeglad om andre læste med. For det er jeg bestemt ikke. Jeg elsker hver gang, der kommer en ny følger/læser til, og elsker når jeg har mange hits og unikke læsere. Måske er det mit konkurrence gen, der jo lige nu ikke bliver brugt på fodbold, som skal udfordres. Men det ligger mig altså på sinde at komme ud til folk. At berige nogen. At få taget hul på emner, der kan være tabu. Og så at dele min families hverdag med andre i almindelighed og særdeleshed. For skal man ikke have de lyster for at være blogger?? Bare lidt?

Midt i min lille nedtur tikkede der en kommentar på et af de første “Dont worry…” indlæg ind fra en anonym læser. Og BUM, så var min blogger-glæde tilbage. Der ER jo nogen, der læser med, og som kan relatere til noget af det jeg skriver. Juhu, jeg har beriget nogen, og jeg har delt noget hverdag og nogen tanker, som hvert fald en har brugt til noget. Fedt – og så fulgte der lidt ros med. Jeg er sq nok lidt primitiv, for jeg elsker bekræftelse og ros. Jeg bliver lidt flov, når jeg får det ansigt til ansigt (og også over skrift), og ved aldrig helt hvad jeg skal sige. Men tak siger jeg i al fald, for jeg mener virkelig TAK. Og til den søde anonyme, der gav sig tid til at skrive en lang og dejlig kommentar; virkelig tak – og juhu, nu kommer blogger-lysten frem igen. Nu vil jeg dele igen, også selvom kommentarerne ikke vælter ind. Bare I læser med, så er jeg happy #clapalongifyoufeellikearoomwithoutaroof

Og rigtig god uge til jer <3