Stenbroens baby

Ikke “barn af natten”, som Panama synger det – eller jo egentlig også det (pisseirriterende faktisk! Bølle-barn!) – men nok allermest barn af byen. Altså Lilletut. For jeg er født på Bornholm, og konen i Varde, så vi er lidt mere provins-børn. Lilletut er Østerbroer by birth. Ikke at fødslen skete direkte i bydelen, den foregik nemlig på Herlev. Og jo, det var langt at køre en torsdag aften med veer, lige da FCK- Stuttgart var fløjtet af og ca halvdelen af både Danmark og Tyskland skulle GÅ gennem Trianglen og Øster Alle (som vi var rookies nok til at tage)!! Nå, men på trods af fødslen på Herlev, må den kære Lilletutti vist betragtes som et bybarn. Et barn af den østre stenbro, som går og siger “MUUUUH” til de store hunde i kvarteret, og som formentlig senere vil udbygge dette med at kalde små grise for “små lyserøde hunde”!

Konen og jeg har allerede før Lilletut kom til verden haft vores svip-tur ud i provinsen til et hus med have i Ballerup idrætsby. Vi boede der i ca 4 mdr! Der var for tomt, og vi faldt aldrig rigtig for kvarteret og naboerne. Det var dejligt med en have – virkelig dejligt – men det vejede ikke op for, at vi var L A N G T fra alt! Man skulle køre til alt, og vi kedede os. Vi skulle lige 5 mdr om en lejlighed i Søborg, før vi fandt vores rette hylde på Østerbro. Valget stod dengang mellem Nørrebro og Østerbro, men efter at have boet mange mange år på Nørrebro, skulle vi prøve noget andet. Så nu er vi her. I en 80 m2 andelslejlighed uden altan, og med verdens mindste og mindst hyggelige gård. Og nu forstår vi så, hvorfor folk går efter lejligheden med altan, have eller en god gård. Øv, at man ikke liiiiige kan sende Lilletut ud i gården for at lege en eftermiddag. Selvfølgelig går vi på legeplads, men det kunne da være fedt, bare lige at gå i gården. Vi bor jo i stuen!

Vi går en del på cafe og hygger, og nu hvor Lilletut kan spise og drikke med er det bare super hyggeligt. At man så bruger halvdelen – nej nok 2//3 del af tiden på at rende rundt efter hende i cafeen, er en anden snak. Her den anden dag, hvor en veninde og jeg var på cafe inde i byen, var udfordringen at Lilletut ikke flyttede samtlige af cafeens udendørsborde ned på Købmagergade. Ohh my, hygge! Er helt sikker på at en del af de øvrige gæster, sendte mig et par øjne eller to. Især også fordi at bestikkelsen til Lilletut bestod af brownie – ups lortemor!

Legepladser er altid et hit for vores lille bybarn. Lilletut kan bruge lang tid på en legeplads, også selvom “legepladsen” ligger midt inde i byen og består af en sten “sandkasse”.

 

Duer er jo også skønne dyr at lege med. Lilletut elsker at rende efter dem for at klappe og kramme dem, og hun råber glædeligt “MUUUUUUH” efter dem….hmm, tæt på skat!

 

Bybarn – land/provinsbarn…hvad er fordelene for dig og jer???