Forfængelig.forfærdelig.mor.dk
For det er jeg! Altså forfængelig og forfærdelig og mor og fra Danmark (egentlig Bornholm, men det ER altså også Danmark). Eneste spørgsmål er på nuværende tidspunkt hvilke af de to der kommer først?? Er jeg mest forfærdelig eller mest forfængelig?? I går var jeg 3 millimeter eller millisekunder (ved ikke hvad man måler sådan noget i?!) fra at stortude hos øjenlægen fordi hun meget dramatisk fortalte mig at Lilletut skulle have briller!!! Nu er jeg helt hudløs ærlig…min første tanke var: HVAD SÅ MED BILLEDER TIL INSTAGRAM OG BLOGGEN???
Næste tanke: Er jeg nu nød til at lukke ned for begge to fordi folk skrider hvis hun bliver grim???
Tredje tanke: Skal billederne tages med ryggen til nu???
Fjerde tanke: Kan hun få kontaktlinser??
5. tanke: HVORNÅR kan hun få kontaktlinser?
6. tanke: Shit det bliver dyrt (jeg får ALDRIG den samling af Royal Copenhagen – så skrider folk da først!)
7. Gad vide hvornår hun så er færdig med at bruge dem?
8. Hvis hun virkelig SKAL have briller, så skal hun i al fald have sådan nogen store trendy nogle – koste hvad det vil!!!
Øjenlæge kunne formentlig se tårerne i mine øjne og at min krop stivnede fuldstændig! Til gengæld kunne hun hvert fald ikke læse mine tanker for det hun sagde var: “Ja, så sidder du sikkert og tænker på at hun bliver mobbet med dem! Men børn er søde idag. De driller slet ikke folk med briller længere. Det er så naturligt, og SÅ mange børn har briller! Og glassene er helt tynde så man næste ikke kan se dem, det er slet ikke de der kæmpe tykke glas længere…”
“Øhhhhh” fik jeg fremstammet, og blev en lille stor smule flov over at min seriøst første tanke gik på instagram og bloggen og følgere eller ej! Mobning?? Hvad tænker damen dog på? Lilletut bliver da den mega seje i klassen, som alle vil være venner med og som skaber TRENDEN! Hun bliver da ikke mobbet!? Hvis hun gør, så tæver jeg sgu de møgunger!! Og giver hende kontaktlinser! Ej, hun bliver mega nuttet med briller…
Mit første spørgsmål til damen: “Hvor længe skal hun gå med dem?” Damens svar: “Jeg tror ikke det er det første du skal tænke på! Formentlig altid!” Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip, sagde det i mit hovedet! Ej, ikke altid da? En uge eller måske 2 mdr, så er det pjat da overstået? “I får en helt anden pige ud af det” kværnede øjendamen videre. “Hun vil takke jer for at få synet – og det du skal tænke på er at du giver hende synet. Hvis ikke hun får briller tager du synet fra hende, og du vil aldrig kunne tilgive dig selv!”
Nå for søren!! En helt anden pige lover du?? Altså en der ikke er syg hele tiden? En der ikke har dårlige ører og lunger?? En der sover om natten?? En der gider spise sund mad?? En der gider at spise aftensmad?? En der ikke står op kl 05 (hvis ikke tidligere)? En der ikke er så pisse hysterisk? En der ikke siger NEEEEEEJ hele tiden? En der ikke hænger om benet på mama bare hun rejser sig fra stolen??
Okay, briller it is så! Ej, helt ærligt vi havnede ved øjenlægen ved en tilfældighed fordi jeg liiige synes hun skulle tjekkes for skelen da hun var helt bette. Og pludselig sidder vi her et år efter, og får at vide at pigen er nærmest blind?? Jeg tror sgu ikke helt på det?? INGEN har nogensinde skænket hendes syn en tanke, fordi hun bare er så godt med?!!! Jeg er skeptisk, og synes at hende skeleterapeuten var lige dramatisk nok! Hun ville simpelthen ikke kunne leve med sig selv, hvis ikke hun sagde til mig at Tutti skulle have briller! Det må da kaldes “at tage sine patienter med hjem” Og vildt nok at hun efter tre 5 sekunders besøg har taget min elskede Tut SÅ tæt ind til sig!
Min søster (der er læge) siger at alle børn er langsynede og at det stille og roligt normalisere sig… Lilletut har nu 7.5 og 7.0 ish på det ene og det andet øje. Så meget mener øjenlæge ikke at synet kan forbedres. Hmm! Konen og jeg har bestemt os for en second opion, så planen er at finde en anden øjenlæge og høre hvad de siger. Er de lige så dramatiske og kaster om sig med floskler så gør vi det selvfølgelig! Jeg vil jo selvfølgelig ikke tage synet fra min datter!! Heller ikke selvom jeg stadig har traumer over de briller jeg selv havde fra børnehaven! Helt ærligt jeg HADEDE at have briller som pesten! Som i virkelig inderligt hadede det. Jeg følte mig grim og nørdet med dem, og da jeg i 5.klasse fik at vide at jeg kunne smide dem var det den lykkeligste dag i mit liv! Som i inderligt lykke følelse. Og jaja, i og med jeg har haft briller så er Lilletut selvfølgelig mere disponeret, men mine øjenproblemer var en bygningsfejl, det er Lilletuts ikke. Og for the record så blev jeg aldrig nogensinde mobbet med brillerne.
For dævlen jeg synes virkelig bare der er noget galt hele tiden. Er der ikke noget på Lilletut der bare er i orden? Og shit, det ramte mig at hun endnu engang skulle hives igennem undersøgelser, som hun blev ked af. Mit hjerte gjorde pludselig SÅ ondt. Det bløder sgu for det lille skind! Hun er bare så dejlig, elskelig og helt igennem perfekt – så hvorfor skal hun igennem så meget? Kan hun ikke bare få lov til at være et lykkeligt lille barn? Måske skal sådan nogen som mig bare slet ikke have lov til at formere sig, hvis der kommer så mange “deficit” ud af det????
Min Johanna (fra oktober 2012) har også briller. Hun har “kun” (i hvert fald i forhold til lilletut) +4 på begge øjne. Vi var på øjenambulatoriet i Århus (hvor vi bor) og fik lgså at vide at alle børn er langsynede, men altså ikke SÅ langsynede.
Jeg var igennem nogenlunde samme tanker som dig – især gik de på at hun joille ligne den vildeste nørd. Men det gør hun ikke. Hun er totalt sød, hvis jeg selv skal sige det (du er velkommen til at adde mig på instagram og selv vurdere @karenbendix).
Vi har heller aldrig tænkt over at hun skulle have problemer med synet. Den eneste grund til at vi kom til øjenlæge og derefter på øjenambulatoriet var, at hun skeler helt vildt! Selv øjenlægen det sendte os videre sagde at “vi er ikke i tvivl om at hun kan se”, hvilket hun selvfølgelig også kunne, men det var nu nok lidt sløret. Uden at have nogen som helst videnskabelig viden om det så tror jeg, at børn er ekstremt gode til at kompensere. Men de bruger også mange kræfter på det, da Johanna fik sine briller og lærte at bruge dem størstedelen af sin vågne tid (det tog lidt tid) begyndte hun pludselig at tale meget mere og det gik altså virkelig stærkt. Jeg kan se på instagram at hun fik brillerne for ni uger siden. Dangang talte hun kun rubbish og kunne mest sige hej og andre små enkle ord. Nu taler hun næsten i sætninger… Jeg ved godt at tiden har sin indvirkning på hendes udvikling også, men i vuggestuen har de også bemærket hvor hurtigt der er sket noget. Hendes motorik er også blevet meget bedre – hun falder ikke så meget når hun gårfordi hun bedre kan fokusere. Så måske det også kunne give lilletut noget? Jeg ved godt at alle børn er forskellige osv. osv. Men stadigvæk…