Når følelsen blot er utilstrækkelighed - og skuffelse!

Når følelsen blot er… – part 2 “Planen”

I er sørme søde og dejlige alle sammen! Både fordi så mange af jer har læst med på det seneste indlæg (det her), men også fordi mange nye læsere er kommet til (nogle har endda ladet sig registre på Bloglovin (her) – det elsker jeg især meget), og så rigtig meget fordi så mange af jer har giver mig super god og nyttefuld feedback både her og på Instagram. Det betyder så meget – og jeg bliver så meget klogere og mere velfunderet hver gang jeg læser et af jeres svar. Så TAK <3

2014_ 6_ 1_21_27

Jeg har læst hvert enkelt af jeres svar flere gange, og jeg har svaret kort til nogle enkelte af jer, indtil det gik op for mig at jeg ville have det bedre med at svare jer alle sammen sammen i et indlæg. Der SKAL jo næsten også komme et efterfølgende indlæg ovenpå det sidste – andet ville være mærkeligt for mig. Jeg påtænker også at komme med en “Part 3 – udførslen” og evt en “Part 4 – efterskrift”. Men lad os nu først se hvordan det hele kommer til at gå – for det første dette indlæg!

2014_ 6_ 1_21_28

I var vist alle sammen enige om at pædagogen opførte sig meget uprofessionelt, upædagogisk og uheldigt! And no Argument there!! At hun også manglede situationsfornemmelse af en hver tænkelig art er vi vist også ret enige om alle sammen. Sådan har det desværre været en del gange før. Hun er vel egentlig et sødt menneske, der gør sit job. MEN – det må kunne gøres bedre. Hvis ikke hun magter det, så er det bare ikke hende, der skal tage sådanne snakke med forældrene.

At hun så lige topper dagen i onsdags af med for 317 gang at spørge – og tilmed RINGE til mig på arbejde for liiiige at spørge en sidste gang – om vi ikke kan holde Lilletut hjemme om fredagen (efter helligdagen om torsdagen), det er jo bare at fuldende ens mening omkring hende! Jeg havde dels afleveret en seddel først i april, hvor det stod at hun kom. Sagt det hver evig eneste gang hun spurgte, og tilmed til sidst lovet at konen ville forsøge at søge fri, da jeg efter hun spurgte for 30.gang fik pisse dårlig samvittighed over at både konen og jeg arbejdede på en helt normal fredag!

Helt seriøst JEG ER SÅ GAL (som Elisabeth også er det) over den måde den stue kommunikere på. Eller ikke kommunikere på, for de lytter jo ikke – de dikterer. Og bliver ved indtil man indordner sig. Skal man ud med noget vigtigt til en forældre, vælger man altså ikke tidspunktet, hvor hun skal gå om morgnen og man går som pædagog bestemt heller ikke midt i det hele! Som Elisabeth nemlig rigtigt skriver, så må man indkalde til et møde, så man har bedst mulig grundlag for at få det hele kommunikeret ud, og så der kan lægges en plan efterfølgende.  Se dét ville være professionelt og respektfuldt.

For JA, som de fleste af jer også siger; 07-16 er da en rimelig normal dag for børn, hvis forældre har fuldtidarbejde. Og i “normale” vuggestuer er der mange børn i det tidsrum – og også længere! Og jeg vil give Eva ret i, at det ikke virker som om de gider bruge tid på Lilletut. Hvordan kan man ikke nyde hende i de bedste timer af hendes dag? Hvordan kan man (som pædagog især) ikke føle sig heldig og priviligeret? Find et sted hvor de netop gider dét siger Emilie, og det er jo fuldstændig rigtigt; mit barn skal ikke være et sted hvor de helst så hende hjemme!

2014_ 5_13_22_ 3

Camilla, der selv er pædagog, skriver at det virker som om der er dårlig stemning mellem os og vuggestuen. Det har jeg faktisk tænkt meget over, og vendt med konen også. Og helt foruroligende  nok vil jeg give Camilla ret. Det er der nok også. Eller dvs det er der mellem os og stuen. Den pædagog som jeg havde episoden med her, er den eneste tilbage på stuen fra dengang Lilletut startede. Hun var også den vi fravalgte at snakke med på det tidspunkt fordi hun var så mærkelig. Sagde upassende ugennemtænkte ting. Blandede ALT sammen, misforstod hvad vi sagde, glemte hvad vi sagde, og spurgte os om det samme hele tiden. Vi snakkede med de to andre i stedet. KARMA (din kxxxxxx)! De to holdt op efter 2 mdr, og tilbage var kun “hende her”. Hun var alene på stuen med en smadder sød vikar i et par måneder indtil de endelig fik ansat en ny pædagog. Hun var så nærmest syg 1½ mdr i træk, og virkede virkelig som om hun ikke gad være der! Vi så os nødsagdiget til at snakke med “hende her” om Lilletuts hverdag, men det blev aldrig rart. Hun snakker altid til os som om vi er 12 år gamle, og ikke har et hak forstand på at have børn. Hun belærer os bla. om at børn ikke skal have tøj på når de har feber (REALLY!?!). Jeg føler mig altid helt nedværdiget når jeg går derfra, men jeg bider det i mig. Sådan nogenlunde – og i al fald har jeg fundet mig i for meget indtil videre – men det er slut nu! Aldrig skal hun tale til mig, som om jeg ikke kan passe mit barn! Aldrig skal hun belære mig om noget, jeg har mistet ALT tiltro til hende. (sidder lige her og får max puls – SÅ gal bliver jeg!)

2014_ 4_ 2_21_24

Som I siger; Skift vuggestue! Ja, for dævlen nu må det være slut!

Eller min søde veninde Camilla gav mig faktisk en meget oplagt ide, som jeg ikke engang selv har fundet på – skift stue!! Endnu mere “Ja, for dævlen”!! Min tiltro til den stue er væk – med mindre de selvfølgelig fjerner “mit problem”, men det gør de nok ikke, hun skal vel snart pensioneres ish. Så at skifte stue kunne være en god mulighed. De andre pædagoger virker virkelig søde, og viser god interesse for Lilletut, og jeg høre også kun gode historier fra folk med børn på de andre stuer.

 

Puha det kræver lidt nosser for en faktisk lidt konfliktsky person som mig!! At komme og fremlægge alt det her for lederen – og evt pædagogen – på en konstruktiv måde, hvorpå jeg samtidig viser min foragt overfor deres metoder og måde at være pædagogisk på (eller mangel på netop samme). At skulle se pædagogen i ansigtet og fortælle hende alt det ubehagelige bliver ikke så rart. Jeg skal jo egentlig fortælle hende at jeg ikke synes HUN er tilstrækkelig på sit arbejde! Jeg har intet problem med at fortælle lederen det, men at ødelægge et andet menneskes syn på sig selv, er bare ikke fedt. Og hvad skal der så ske med Lilletut bagefter? Får hun så stadig knus, kys og trøst når hun har brug for det? Lader de hende græde når hun bliver bidt, slår sig eller bliver slået? Skifter de ikke hendes ble? Ringer de ikke 112 hvis hun får feberkramper? Smider de hendes ting væk? Ja, hvilke konsekvenser kan dette få for mit uskyldige barn?????

2014_ 6_ 1_21_31

Planen er som følger:

– Ringe eller skrive en mail til lederen i morgen. Kan ikke beslutte hvad der er bedst??

– Kræve et møde AKUT med hende (lederen) og en dagsorden som følger;  Lilletuts hverdag, pædagogens pædagogik, stuens dynamik (eller manglende deslige), alle vores øvrige klage punkter fra sidste mail. Evt udmeldning og officiel klage til kommunen eller hvor man nu sender en sådan hen?

– Informere forældre bestyrelsen via mail

– Fortælle om/vise blogindlægget – eller hvad synes I??

Ikke Verdens længste og mest detaljerede plan, men det er da et skridt på vejen. Et skridt imod kommunikation, dialog, diskussion om vuggestuen så tager imod det…

2014_ 6_ 1_21_30

 

9 kommentarer

  • Jane

    Hejsa. Har fulgt dig længe! Gode tanker og løsningsforslag.
    Håber SÅ inderligt at i snart finder en holdbar løsning!
    Jeg er normalt også konfliktsky men det var ændret sig meget når det gælder mine børns ve og vel og hverdag!
    Alt mulig held og lykke. Glæder mig til en (forhåbentlig positiv) opfølgning!

    By the way -hvor er ud dragten fra???

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Hej Jane, nu får du mig jo også til at slå kolbøtter af glæde – juhuuuuu!! Tak fordi du gider og har gjort det længe!! Og præcis; for ens børn finder man bare sider af sig selv frem som man ikke troede fandtes…..

      UV-dragten er fra molo. Købte den på lagersalget sidste år…var også afsted i år og UPS, der røg 4 stykker UV tøj yderligere ned i posen… Er ret vild med deres badetøj – til lagersalgspriser!!

      Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Go go go!!

    Super plan, alt bliver ligesom nemmere når man har en plan, ik?

    Jeg tror slet ikke at det bliver så slemt som du frygter – men det ved jeg selvfølgelig ikke. Forhåbentlig behandler lederen dette som hun skal; fagligt og professionelt.

    Jeg synes bestemt også at du skal skifte vuggestue – og måske stadig overveje den dagpleje? I kan også forsøge jer med at skifte stue, hvis I ikke har dårlige erfaringer med lederen, er det da en god idé.

    Jeg tænker at det er godt at have skrevet det i en mail? Så overrumpler følelserne dig ikke, og du er ihvertfald sikker på ikke at få sagt noget der ikke er med i planen! Jeg ville holde mine blog indlæg for mig selv; selvom de er velformulerede og ordentlige, så “hænger de pædagogen ud” – du vinder næppe meget sympati på dén konto.

    Spændende at følge med i!!

    Klems fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ja ja ja, nemlig! Det hjalp at have en kort og god plan…Eller i hvert fald en kort plan 😉 Jeg håber du har ret…jeg forestiller mig allerede nu at lederen sidder med voodoo dukke af mig og stikker nåle i… Måske det var derfor jeg var syg i weekenden?!
      Ja ja, jeg overvejer stadig den dagpleje…Har også lige fundet ud af at min blogger naboes barn går der hvor jeg så vil have hende hen!! Sjaw!

      Tror også på at jeg skal have punkter skrevt ned hjemmefra…ellers glemmener eg halvdelen. Det gode svar som Lone på IG gav mig, skal jeg også have med 🙂

      Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Hansen

    Jeg kan ikke udtale mig om problemet, da vi kun hører én side af historien. Nægter simpelthen at tro, at en pædagog gentagne gange efterlyser kortere dage til Lilletut for hendes egen skyld, men fordi hun ikke trives! Undskyld mig, men jeg er simpelthen så forarget over dette indlæg og synes det er langt over grænsen. Man kan simpelthen ikke hænge et andet menneske sådan ud! Hvordan ville du have det, hvis nogle af dine patienter skrev sådan nogle ting om dig på nettet? Det er dybt personligt og privat. Synes du skal tænke meget over hvad du deler og synes bestemt ikke dette er i orden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne, alle må have en mening – og bestemt også dig! Jeg er bare ikke enig med dig overhovedet. Og sådan er min blog nu engang…den er mig – på godt og ondt! Jeg lever, tanker og føler meget “højt”! Jeg er en gaderne by herat, men prøver bestemt at undertone det når jeg kan. I den her situation kan jeg ikke. Hvis du har læst med et stykke tid ved du at vi engang havde en relativ faglig snak omkring lange vuggestuedage, da Lilletut lige var startet og meget syg. Hun var så syg at hun endte på hospitalet. Der trivedes hun ikke – tilbage i december! Vi snakker nu maj og Lilletut har det dejligt i vuggestuen. Hun trives og leger med de andre børn. Hun har udvisket sig koloenormt! Hun kan bare alt. Og så er hun mere robust. Jeg siger ikke at pædagogen gør det for egen vindings skyld, jeg siger ikke hun er doven…jeg sige hun er dårlig til at kommunikere og virke professionel. DET ER FACT! Og jeg er ikke alene om det holdning. Jeg er glad for at du vil beskytte en svag sjæl, og du må gerne være uenig i den måde jeg har min blog på – eller dette indlæg – det skal bare ikke gå ud over min mavefornemmelse og mit barn! Det her er ikke okay, og der skal handles! Og det bliver der.
      God dag,
      Mvh Katrine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hov, dumme autokorrektur !
      Jeg er en gadedreng by heart – skulle der stå. De andre småfejl, kan I nok gætte jer til….. Bla. Er Lilletut ikke udvisket men UDVIKLET !!!!

      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Katrine,

    Jeg har fulgt din blog fra starten, og jeg synes virkelig du skal handle angående vuggestuen – og du skal gøre det nu! (Det er meget lettere end du tror, vi har også haft en masse problemer med vores vuggestue, af helt anden karakter, og jeg er som dig meget konfliktsky – og har haft ondt i maven af nervøsitet inden hvert møde – men de er alle gået uden problemer, vi er belevet mødt, forstået og i mødetkommet. Men samtidig vil jeg også understrege at når tilliden først er væk, så er den svær at bygge op – jeg kan ikke sætte en finger på vores vuggestue nu, men hvis min dreng er det mindste ked af det når jeg aflevere ham, tivivler jeg ingen på stedet og deres kompetencer – det oplevede jeg aldrig med mit ældste barn! (Lille bi-sætning!)

    Jeg synes at du skal sende en mail, og kræve et møde nu. Du skal hverken true med kommunale klager eller vise blog indlægget (som en tidligere skrev skal du passe på ikke at hænge nogen ud – det synes jeg nu heller ikke du gør på nuværende tidspunkt, men du skal hele tiden huske at annonymisere pædagogen!). Du skal tage et sagligt møde hvor du fremlægger dine punkter og kræve handling nu. Du skal gøre det klart for dem at I selvfølgelig kun ønsker det bedste for lilletut, og at I er mere end villige til at finde en løsning der er holdbar for jer alle sammen (men det skal være jer alle sammen – hvilket også gælder dig og konen og jeres arbejde!), for selvfølgelig er I interesserede i at hun trives. Hvilket jeg i den grad synes i har vist ved at bruge ferie etc. på at hente hende tidligt (egentlig er det ikke noget i behøver vise – de burde jo tage det som en selvfølgelse at I ønsker at hun trives!

    Det blev vidst lidt roddet, men jeg håber det giver lidt mening alligvel! En træls pædagog skal ikke øddelægge det for jer 🙂

    Held og lykke med mødet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Hej Signe, har altid lyst til at slå en kolbøtte af glæde, når nogen skriver (som dig<3) at de har fulgt mig fra start/længe…I LOVE IT 🙂 OG TAK!!! Tak for støtten, og tak for lige at give mit et ekstra puf på vejen… JEG HAR GJORT DET!!! Skriver lige om det i et indlæg 🙂 Og god pointe i det med bloggen og trusler om klager…dér kom gadedrengen nok til at råbe lidt HØJT!
      Og det blev overhovedet ikke rodet. Jeg er rodet. Det der var bare godt 🙂

      Kat

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når følelsen blot er utilstrækkelighed - og skuffelse!