Når følelsen blot er... - part 3 "Mødet"

Når følelsen blot er WEEKEND…

I er og bliver bare de sejeste læsere. Og så er I kloge og gode til at give diverse (de værste?!) synsvinkler retur i jeres kommentarer. I låååve it! Håber at I elsker lige så meget som mig, at vi ikke altid er enige?! Som min leder siger det: “Uden diskussion og uenighed bliver man ikke klogere”. For jeg er faktisk ikke helt enig med de af jer, der mener at vuggestue lederen er uprofessionel, og at hun udgiver pædagogen for meget. Jeg giver jer ret i at hun udgiver hende – også mere end jeg havde forestillet mig at hun ville gøre. MEN den her sag er åbenbart derude hvor det er nødvendigt. For det er jo ikke noget, der er opstået med Lilletut og os. Det er et problem der har præget hele stuen og institutionens ry gennem en længere periode, og noget der for alt i verden skal arbejdes igennem. De er i gang, kæmper og gør alt – alle! Både pædagoger og ledelse – og os forældre – og børnene. For børnene bliver også berørt af den dårlige og mangelfulde kommunikation på stuen, de har været forvirrede og utrygge og det er bare ikke okay. Det er dygtige (nyuddannede) pædagoger som skal passe ind i en rigtig populær institution med masser af ansøgere til stillingerne (har jeg hørt), og det kan jo være lidt hardcore, hvis man ikke bare lige glider ret og let ind.

Jeg elsker åbenhed og går i den grad ind for at man kalder en spade for en spade – men man skal selvfølgelig overholde loven og overenskomsten. Og altså; INGEN TVIVL må lyde om hvorvidt de mon gør deres arbejde med indholdet i børnenes hverdag godt nok, for det gør de! De udfordrer børnene, tager på tur og holder af dem, og børnene elsker dem – Lilletut gør i al fald. Så langt så godt!

2014_ 6_12_22_10

 

Til gengæld meldte pædagogen sig syg i fredags (dagen efter mødet med lederen, hvor de skulle finde en løsning fremover efter mødet med os). Lederen har heller ikke sendt mig en mail (som ellers lovet) med planen endnu. Jeg er lidt nervøs med en tør fornemmelse i munden (og ikke fordi jeg har spist hvidløg!)!

2014_ 6_15_21_33

Weekend – du gamle ven! Jeg elsker når konen ikke skal arbejde, og vi har små hyggelige planer for weekenden. Det behøver ikke være kæmpe ekskursioner, og faktisk kan dage helt uden planer også blive til nogen af de bedste dage fordi man der laver spontane “Jeg har lyst til”-ting. Denne weekend var lidt en blanding, men som kæmpe lysende i neon overskrift var LOPPEMARKED! Jeg elsker loppemarked, konen hader loppemarked! Lilletut vil bare pille ved alting, have alt legetøjet med sig (især alle bamser) eller løbe væk. Hvor om alting er så var vores andelsforening med i det klassiske og store loppemarked på Willemoesgade i går lørdag. Og wouw hvor var det fedt – for mig!

2014_ 6_15_21_26

2014_ 6_15_21_26 (1)

Mega hyggeligt med sludder med folk fra foreningen, folk fra gaderne omkring os og folk fra instagram! Mega hyggeligt når I lige gør jer til kende – HEJ EVA (og dejlige familie):) (Og østfronten med Bean, lortemor osv). Jeg fik solgt godt ud fra gemmerne, og vi tjente rimelig godt. Men ups der kom også både gode fund og lidt ærgelser med hjem. De gode fund gik på at folk jo var så mega gavmilde at de solgte ud til en virkelig billig penge. Jeg købte en dukke paraply klapvogn i lyserød til 20kr, en træhøjstol til dukken også 20 kr, en helt ny Kylling bamse (altså you know) til 15kr, en drenge babyborn med potte og hagesmæk til 30, 2 Bamse & Kylling dvd’er til en femmer stykket og en hel kuffert med træ klodser til også 20 kr. Wuhu – elsker loppe! Ærgelserne gik på at Østfronten slæbte en løbecykel hjem til 50kr, en træ bondegård til 36, og at en pige havde scoret en Winther trehjuler til 100 kr!! Det ville jeg jo også have!!! Derudover tøvede vi lidt for længe og gik glip af to teak kommoder til henholdvis 125 og 175 koner!!!!!

Jeg er mester ud i ærgelsens kunst! Heldigvis rådede et loppe i Lyngby tidligere idag så bod på de fleste ærgelser…jeg fik nemlig en rigtig fin rød Winther trehjuler for 90 kr og en total retro træ bondegård for en tyver!!! Elsker ting til en tyver!!

2014_ 6_15_21_27

I eftermiddags tog vi så alle tre (ELSKER at konen er begyndt at tage med til ting!) over på vandlegepladsen i Fælledparken. Jeg (vi) havde et stævnemøde med en af de søde piger fra min mødregruppe og hendes dejlige hvid-krøllede dreng. Rigtig dejligt at se hende igen og at snakke omkring “mødregruppe-ting” igen – og bare snakke. Helt typisk var der ikke vand i anlægget på vandlegepladsen?! Øh…?! Vandlegeplads uden vand?! Det var vist noget med afledningen af det brugte vand der gav problemer, og så er det jo okay for såvidt. Ikke flere bakterier til os tak!!! Men hold nu op en fed legeplads!

2014_ 6_15_21_34

Jeg glæder mig da top meget til det bliver varmere – og der kommer vand i den – og vi skal bruge hele sommeren dernede (når ikke vi arbejder og Lilletut er i vuggestue hele dagen!)! Lilletut elskede det. Soppede i de små pøle der lå rundt omkring, lagde sig i små afløbsrender og pjaskede, gled på underlaget (av numsen!), klatrede på tingene og legede i sandkassen. Og så så hun nuttet ud i hendes lille (molo) UV-dragt (købt på lagersalget for halvandet år siden), som hun heldigvis kan passe i år også. Skøn eftermiddag, der afsluttede en skøn loppe weekend.

2014_ 6_15_21_26 (2)

2014_ 6_15_21_27

 

 

 

2014_ 6_15_21_27 (1)

Håber I også har nydt weekenden – loppe eller ej 🙂

 

6 kommentarer

  • Mathilde

    Du skal vise på lop på Vestamager. Jeg har kun givet 50kr for vores winther:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Nooooo…..det må du ikke sige 🙂 Men vores er næsten ny 😉 Og en dame i en anden bod ville have 300 ?!!!!!
      Du inviterer bare 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, gode loppefund er bare det bedste! Sådan nogle kan gøre mig helt høj i flere uger:) Hvilket minder mig om, at det er aaaaaalt for længe siden, at jeg har været på loppemarked!!!
    Og ja – gu’ elsker jeg dig;) Eller…. Jeg kan skide godt li’ dig, Katrine! Både som menneske og blogger. Det håber jeg, at du ved:) Men – nu ved jeg ikke, hvad der ligger til grund for pædagogens sygemelding, og det kommer egentlig heller ikke mig ved. Men en ting er sikkert, kom det mig for øre, at min leder overfor en forælder havde fremstillet mig som beskrevet i forrige indlæg, så havde jeg også indleveret en sygemelding! Jeg er helt med på, at åbenhed kan være nødvendigt, hvis den tjener et fagligt formål, men det synes jeg ikke er sagen her. Jeg synes, det er fint, at lederen melder ud, at hun genkender jeres bekymringer, og at der bliver taget hånd om det. Men alt andet er i min optik unødvendigt og direkte krænkende mod de ansatte.
    Håber det er okay med lidt mere uenighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Det er altid i orden Elisabeth – og altid når det kommer fra dig 😉 Men I og du har måske ret…jeg havde sq gjort det samme! Sagde til den anden pædagog på stuen idag at jeg ikke håbede det var pga samtalen..hun forsikrede mig om at det ikke var!?!? Hmm…mødte lederen kom efter, der sagde det samem – og lige pointerede at uanset, så ville det aldrig være vores skyld!
      Jeg har nu stadig lidt dårlig samvittighed, og glæder mig til hun kommer igen – for det håber jeg virkelig hun gør…alle skal have en 3. chance!! Og Lilletut startede dagen med at sige hendes navn (skulle lige til at skrive det ;P)….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Rink

    Super loppemarked 🙂 og mega hyggeligt at møde dig i person, helt anderledes en i gennem ig og blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      …Også håber jeg at det er godt…altså at det er godt begge dele 🙂
      Men ja det var et godt loppe, og rigtig hyggeligt at se jer salle tre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når følelsen blot er... - part 3 "Mødet"