Mellemspil - semi-udførelse...

Weekends-sol-hygge

Vi har bøvl med vuggestuen ja, men vi hygger også og nyder familielivet når vi kan. De sidste par weekender har vi – trods alt – hygget os ude i det gode vejr og nydt Lilletut i fulde drag.

Lilletut er en Lilleprut for tiden, der er totalt mama-syg. “MAMAAAAAAA” lyder det nærmest fra hun slår øjnene op (første gang omkring midnat!) og til hun går i seng igen ved 19 tiden. Mama kæmper bravt for at udføre alle ting hun skal med Lilletut enten siddende på armen eller hængende fast i benet på hende. Ikke lige nemt, og da mama også helst selv vil være på toilettet, så kan I nok forestille jer lidt hyl og skrig engang i mellem! Jeg får bare: “Moar, nej!”, og et skub væk! Jeg prøver virkelig og aflaste så konen også når at nyde hendes få fridage, og måske lige frem får tænkt en selvstændig tanke (eller to) uden “MAMAAAAA” “OPPPPPI” og Lilletut der klynker og søger hendes nærhed konstant.

2014_ 5_20_22_24

Sidste weekend havde jeg influenza, en man-flu en af slagsen og der var tvivl hvorvidt jeg nogensiden ville komme ud “på den anden side”. Men jeg klarede skærende og fik faktisk en rigtig hyggelig weekend ud af det til trods. Vi var nemlig på stranden. Egentlig var det tiltænkt at Lilletut bare skulle i den største sandkasse ever, men det udviklede sig og endte med at Lilletut fik vakt sin indre vandhund til live og fik badet i stor stil. Og så sked hun på stranden uden ble. Som i en kæmpe portion i den helt rigtige skovskiderstilling. Vi grinede indvendigt – og lidt udvendigt sammen med den anden mor, der sad i frontrow til showet. Der var meget, og det blev samlet op i en af Antons lorteposer. Shit det var sjovt!

2014_ 6_ 1_21_30

2014_ 6_ 1_21_30

 

2014_ 6_ 1_21_29 (1)

Lilletut elsker virkelig sand, og nød i så stor stil at sidde og grave, rive og lave sandkager. Fyldte spanden – tømte spanden. Og så opdagede hun det kæmpe “BAU” (bad). “Mig bau” “mig mig mig mig” Lilletut elskede det, og kunne øjensynlig ikke mærke hvor koldt det var. Forhåbentlig har hun ikke neuropati eller lignenede?! Er der ikke noget med at de små ikke rigtigt kan mærke kulde og varme?! Da det jo ikke var rigtig meningen at hun skulle bade, startede vi med at soppe med tøjet på. Men der gik selvfølgelig ikke lang tid før at hun var pladder vår over det hele. Jeg havde en UV trøje med, som hun aldrig nåede at få på før hun var dyppet ned i vandet, så den fik hun på oppe i sandet igen. En virkelig hyggelig dag ved stranden med både masser af vand og sand – også i bilen og overalt i lejligheden bagefter.

2014_ 6_ 1_21_28

2014_ 6_ 1_21_28 (1)

2014_ 6_ 1_21_29

I går skulle mama arbejde. Øv. Men heldigvis skulle Lilletut og jeg noget yderst hyggeligt med familien. Mine forældre var ankommet og sammen med dem og min søster og hendes kæreste, skulle vi til min tantes fødselsdag ude i en spejderhytte ved Karrebæksminde. Vejret var helt perfekt til en dag udendørs i godt selskab, med lækker mad og drikke – og badebassin til de små. Lilletut var off course ellevild, og selvom vandet var lidt halvkoldt elskede hun at sidde der. Hun var slet ikke til at drive op, og der var hyl og skrig og flitsbue, da den dumme mor hev hende op.

2014_ 6_ 8_21_14

2014_ 6_ 8_21_13

2014_ 6_ 8_21_13 (1)

Lilletut var så sød hele dagen. Elskede at trisse rundt mellem alle menneskerne og sige “HEJ” til kendte og ukendte folk. Hun samlede sten i kæmpe mængder, gav sten til højre og venstre og suttede på dem når hun kunne se sit snit til det. Morfar agerede en slags “laissez-faire”-barnepige og fik da ellers introduceret hende til alle slags tænkelige og utænkelige Upædagogiske og upolitisk korrekte ting. Mormor nød hende, og fik en særlig plukket buket markblomster af hende, og resten af familien nød bare hvor stor og selvstændig og smuk hun var blevet. De ser hende desværre ikke så tit, selvom vi alle bor på Sjælland. Min kusine har en lille dejlig pige et halvt år yngre end Lilletut, og de to kan bare få så meget glæde af hinanden. Og så lignende hun jo altså en lille prinsesse i hendes fine lyserøde tylskørt fra Pomp de Lux købt på loppemarked sidste sommer og den fine giraf trøje fra Mini Rodini (ingen sponsoreret reklame (desværre ;)). Elsker altså at putte min lille drenge-pige i lyserødt og tylskørt, og så synes hun også selv at det er så sjovt at have kjole og skørt på. Jeg selv havde også kjole på, og det første Lilletut sagde da hun så mig i den var “Moar, kjole. Kjole”. Hun skulle røre min kjole, og sagde det flere gange “Moar, kjole”. Gad vide om jeg har det på for sjældent?? Og om det så er godt eller dårligt…

2014_ 6_ 8_21_15

2014_ 6_ 8_21_15

2014_ 6_ 8_21_21

2014_ 6_ 8_21_14

Dagen var i al fald hyggelig, selskabet hyggeligt og grill maden utrolig god. Og så fik vi spillet lidt bold (søster, hendes kæreste og jeg), ikke meget men nok til at tankerne røg tilbage til dengang fodbold var hele ens liv, og alt drejede sig derom og livet blev planlagt uden om kampe, turneringer, træninger, møder og hyggeaftener i klubben. Man så ens venner hver/hveranden dag for de spillede der også og havde sammen liv og samme prioriteringer. Og bum – så står man der – på en mark (udenfor Næveren) – og jonglerer lidt – og så har man “spillet bold”. Det er mærkeligt, hvor hurtigt ens liv og prioriteringer kan ændres. Anygays, i bilen hjem faldt Lilletut i søvn efter ca 10 sekunder.

2014_ 6_ 8_21_14

Idag har vi været på loppemarked sammen med ca 9000 andre mennesker ved Charlottenlund station. Fundene begrænsede sig til et par gummistøvler til Tutti til 20 kr. ALT for dyrt mente min mor, jeg skulle MAX have givet 5 kr for dem. Nå nå, jeg opgav at forsøge at fortælle hende hvad de havde kostet fra nye af. Eftermiddagen stod på hygge og gåtur med alle hundene i hundeparadiset i Bernstorffparken. Her må hundene løbe frit, og der er både skov, græs, træer og et lille slot. Virkelig pænt og fedt med de frie hunde. Mine forældre har to (som de har overtaget fra min søster og os) og vi havde Anton med, og Lilletut elskede alle hunde overhoved. Hun ville give dem vand hele tiden, og er bare slet ikke bange for selv de helt kæmpe af slagsen. Vores hund Anton og mine forældres Louie er sande små vagthunde, når det drejer sig om Lilletut, de passer på at ingen hunde kommer for tæt på. Det er virkelig sødt at se.

2014_ 6_ 8_21_16

2014_ 6_ 8_21_14

2014_ 6_ 8_21_16

En dejlig weekend med en masse udendørs leg er slut, men muligheden for mere hygge er der jo i morgen når Lilletut og jeg har fri 2.pinsedag. Mama skal desværre arbejde. Mine forældre er her stadig, så vi skal have fundet på noget. Men det ser vi på  i morgen.

Håber I alle nyder Pinsen, møs til jer.

2014_ 6_ 8_21_13

2 kommentarer

  • Fine way of telling, and nice paragraph to get facts on the topic of my presentation topic, which i am going to deliver in academy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amazing issues here. I am very glad to peer your post.
    Thanks so much and I’m having a look forward to contact you.

    Will you please drop me a mail?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mellemspil - semi-udførelse...