Briller eller ej…(vi elsker vores børn)

For det gør vi jo! Elsker vores børn ubetinget om de så havde grønne ben, krøller, briller, kalveknæ og(/eller) et billede af Justin Bieber trykt på maveskindet. Og jeg elsker helt bestemt også Lilletut selvom hun skal have briller – i al fald nu hvor jeg har vænnet mig til det. Ej, jeg er bare sjov – selvfølgelig har jeg elsket hende nonstop (til månen og tilbage et par gange) under hele det her brille-show. Jeg har bestemt planer om at fortsætte kærligheden, også selvom hun tester den gang på gang. Både med brillerne og alle mulige andre ting. I den forbindelse vil jeg lige kaste et “heads-up” omkring tøse-tuttens kaste evner til alle håndboldtalent interesserede. Lilletut kaster en proper overhånd, som vil misunde de fleste drenge helt op i lilleput rækkerne. At det så for det meste er mad, legetøj og sten hun kaster med for tiden er jo bare hvad det er. Men når det er sten efter biler bliver det lige tanden værre! Men en ny Anja Andersen er måske født, og så må forældrene jo lide lidt for genialiteten!

Hun er en meget bestemt og stædig lille dame hende Lilletut. “Desværre” siger vi lige nu, måske det ændre sig med tiden? Altså at vi kan nyde godt af stædigheden. Lige nu har hun sat sig for at hun IKKE skal have sine nye briller på! Lorte-unge! Jeg havde helt ærligt forventet at når vores første to ferieuger var gået, så havde hun brillerne på hele dagen. OG alt var mirakuløst blevet bedre!! Med brillerne ville hun jo kunne se, og derfor ville hun nu meget lettere kunne cykle på den nye løbecykel, sidde stille og koncentrere sig om at tegne (PÅ papiret), kigge i bøger, lave puslespil og se tv og ipad i laaaaaang tid (særligt om morgenen kl. bælort når hun vågner). Og selvfølgelig ville hun jo også sove bedre – og igennem – fordi hun ville være SÅ træt af alle de nye og tydelige indtryk.

Men nej! Ungen vil knapt nok have brillerne på længe nok til at moren kan tage et billede til instagram. #WTF? I sommerhuset hvor der ellers var nok af yndlings mennesker, og jeg havde forestillet mig at det ville blive piece of cake fordi også bedstefar har briller, fik hun kastet så meget med brillerne så de allerede nu er ridsede. Hvad skal det ikke ende med?

Og nej, det ender ikke med at hun får dem bundet rundt om hovedet lige som dykkerbriller. Altså ikke hvis jeg kan vælge og undgå det. Min forfærdelige forfængelighed er bare ikke til de der små bøjelige briller der er bundet fast, med mindre det er fordi hun skal kunne kaste sig ind i feltet for at afslutte på håndboldbanen – og der skal hun vel egentlig have kontaktlinser, så it aint gonna happen!

Brillerne er valgt, købt, tilpasset og betalt. 795 kroner kunne vi slippe med i første ombæring hos Louis Nielsen (ikke sponsoreret). Glassene er i prisen gjort lidt tyndere end de colabunde som hendes kæmpe langsyn først krævede, men da vi har valgt et lidt tykt stel behøvede vi ikke tilkøbe os yderligere tynde glas. I første omgang i al fald nu må vi se hvordan det går, for de er sgu noget tykke og tunge de glas. Men lige nu hvor hun slet ikke bruger dem er det jo ikke noget problem! Vi er medlem af Danmark og håber de dækker noget – selvom de helt sikkert har en klausul der frikøber dem også i dette tilfælde, hvad dækker de egentlig??? Yderligere giver Københavns Kommune også et tilskud, vi har ikke helt kunnet gennemskue hvor meget, men bare lidt er jo også okay.

Brillerne er små og fine i den store ende, for hverken mama eller jeg er til briller med lille tyndt stel. Lilla med lidt sommerfugle på stængerne – ikke at Lilletut har lagt mærke til det (hun kan selvfølgelig nok slet ikke se det). Lilletuts langsyn er på 7.0 på det ene og 7.5 på det andet, hvilket er virkelig meget, brillerne er på henholdsvis 5.0 og 5.5 for at give øjnene lidt mulighed for fortsat at bedres. Og så bliver de beskidte og fedtede pænt hurtigt.

Jeg glæder mig bare sådan til at se om der er nogle ting der bliver ændret og forbedret med de briller på, så jeg håber bare at hun accepterer dem snart. Jeg er den yderst utålmodige type, så jeg kan slet ikke have at hun ikke bare tager dem på. Og jeg har det virkelig også svært med, at jeg ikke bare kan tvinge hende til at bruge dem. De skal jo leges på! Og hvordan gør man lige det når ungen bare kaster dem væk med en god overhånd?? For dævlen ungen ved jo ikke hvad der er godt for hende, måske man alligevel skulle liste en elastik på dem og sætte dem fast i bedste dykkerbrille stil? Tvang kunne jo gå hen og blive det nye sort?!