Lilletuts første ferie - uden mor og mama! "Ahh..."

Rod, vin – og mere vin

2014-07-30 20.26.59

Puha, så sad man her efter en tre ugers lang ferie og har nu brug for ferie fra ferie-hjemkomsten! Både min krop og mit sind har formentlig brug for 7-8 måneders detox fra indtryk, tilfældige sengetider, sol, strand, bedsteforældres hjælp, vin, hvidt brød og mere vin. Og lidt mere vin også. Yep mine arbejdsbukser sad strammere i mandags – og de gør det stadig (altså ikke at jeg har dem på lige nu – og de ER også skiftet siden i mandags…hvert fald en gang! Jeg arbejder jo på et hospital!) Og så sidder jeg her i stolen med Verdens mest langsomme og mega-irriterende computer – og et glas rødvin – og føler mig som en hvirvelvind inden i. Jeg har lyst til at skrive alle forvirringerne ud gennem bloggen her, men ved at det nok ikke ville give så meget hovedet og hale for nogen (og sikkert heller ikke for mig selv) – og ikke mindst ville det fortælle om hvor lidt perfekt jeg er. Hvor rodet kan man være oven i bøtten, og stadig have lov til at passe sit eget barn? Ikke at jeg selvfølgelig på nogen måde gør noget forkert over for Lilletut – det kunne ALDRIG falde mig ind, men er man en überlortemor når man mest af alt har brug for 2-3 år alene med sine tanker? Bare for at finde det der ligner hovedet og hale på sig selv?! Nogen gange føler jeg mig som i en dis. En dis jeg næsten ikke kan huske hvornår begyndte – eller jo det ved jeg jo godt! En dis der så småt tog til da jeg blev gravid. Nogen gange har disen været så tyk, at jeg slet ikke kan huske øjeblikket, dagene, månederne og hvordan den lettede på et tidspunkt. Altså hvis den gjorde???

For tiden er jeg distræt og begynder på en masse ting uden at gøre dem færdige. Konen hader det, og jeg glemmer dét jeg egentlig skulle – altså det jeg gik ud for at gøre eller hente, før jeg pludselig liiige skulle vaske lidt gulv, male et panel, vaske et skab af, sætte en hylde op, flytte rundt på et billede, sætte en vask over og bare rydde op over det hele! På arbejdet stakker jeg folks papirer på bordet. Rydder op på deres bord, smider deres skrald ud og bare sorterer i rodet på kontoret. Mest af alt har jeg lyst til at hive alle papirer ned fra væggene og male hvidt over det hele. Hvis I har set Herlev Hospital, så ved I at jeg får utrolig travlt! Når det roder massivt i mit hovedet, så kan jeg bare ikke klare fysisk rod! Alt skal ryddes op, lægges i bunker, smides ud og flyttes væk. Væk så man ikke kan se det. Lige nøjagtigt som rodet inde i mig!

Ikke at jeg vil have hvidt indeni. Det er alligevel lidt for skræmmende klinisk og koldt. Næh, lidt pastel rosa eller mintgrøn ville nok pynte. Og være lidt romantisk samtidig! Romantik som man kan ligge i fosterstilling i; og bare lade sig overmande, fylde op med og omfavne. Men (heldigvis) i stedet for at eksperimentere med at få pastel rosa maling indvendig (der er sgu så mange dumme forsøg som patienter gennem årerne har stået for!!), har jeg lavet en ny header (altså den øverste linie/rubrik på min blog hvor der står “Lilletut og mor” til min nye blog der indeholder netop de farver. Og ja, du læste rigtigt; min nye blog! Der sker nemlig snart noget nyt herinde…samme adresse, samme mig, samme Lilletut men nyt alligevel. Vent og se – det bliver spændende og godt! Forhåbentlig! Anygays “min blog”! Mit hjertensbarn og mit smertensbarn i en og samme sætning. Jeg elsker den.Virkelig! Men den kan godt nok også gøre mig max usikker på mig selv, og virkelig give mig følelsen af ikke at slå til! Få mig til at føle at jeg ikke er god nok til gamet. At jeg ikke poster nok indlæg. At jeg ikke giver nok af mig selv – at jeg giver for meget! At jeg ikke svarer på alle de dejlige kommentarer tids nok. Og at jeg bare er utilstrækkelig. Den samme følelse som jeg får overfor min familie – og mine venner – når jeg endnu en aften “liiiige skal skrive et indlæg”. Tid og energi hvor gemmer I jer?

Og hvilken mor er man så efter sådan en smøre?! En rodet mor! Der tangerer til at blive hende den distrætte – lettere irriterende – kollega, der fjerner de andres organiserede rod og smider de vigtige sedler ud fordi de lige irriterer øjet. Og måske også en dårlig mor?! For hvordan kan man bekymre sig så meget om sig selv? Hvordan kan man føle at man trænger til ferie – for sig selv! Helt for sig selv!? Og hvordan kan man blive ved med at have den følelse tilbagevendende igen og igen? Når man lige har været beriget med tre uger i selskab med sit mest dyrebare, der i den tid har lært at tælle til ti, synge engelske sange, snakke og gøre sig forstået på et helt højere og sejere plan. Så nyd da forhelvede det dummemor!!!

2014-07-30 21.18.58

2 kommentarer

  • Line

    Du er sgu sej! Og jeg er sikker på, at du er en supergo’ mor, jeg tror faktisk, at du er helt som en mor skal være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Tak 🙂 Jeg krydser for at du har ret….endnu en gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lilletuts første ferie - uden mor og mama! "Ahh..."