DF – Depressiv Fredag (TGIF – not so much!)
Kender I følelsen af at have glædet jer til noget, og så endelig sker det? Altså som ca 10/10 mennesker på instagram der åbenbart alle glæder sig over at det er fredag?! Thank God Its Friday! Lige sådan…har jeg det ikke!
Faktisk sad jeg i bilen hjem fra job i dag og blev mega depressiv (og jeg tager endda lykkepiller i forvejen!). Alle kollegaerne hujede over at de skulle hjem og holde kanon weekends – og nogle var endda så heldige at gå på ferie – og så stod jeg tilbage med tanken om “Pis, lort – jeg gider ikke min weekend!” Igen må jeg nok liiiige minde folket om, at jeg helt sikkert stadig elsker Lilletut (MEGET), men en weekend i den forfladne families tegn er bare ikke lige så sjov som den kunne have været! Pludselig følte jeg mig enormt alene, og vidste bare at jeg ville ende med at gå og snakke til mig selv efter Lilletut var kommet i seng. Jeg duer ikke til det der alenehed. Jeg vil have en og dele hverdagens glæder med – og en at snakke med så jeg ikke virker dybt åndssvag!
Hjemme i lejligheden med Lilletut prøvesmagte vi den seriøst kæmpe sending Fiskehaps, som jeg hentede (små-grædende) på posthuset igår da jeg var forment adgang til lejligheden. Jeg er fra Bornholm, hvis I ikke ved det, og jeg elsker fisk. Som i virkelig elsker fisk. Lilletut er jo så altså halv-bornholmer, og elsker også fisk. Eller dvs de her fiskehaps ELSKER hun!! “Meiiiiir FISK” lød det taktfast som var det is hun forlangte. Hun åd seriøst et helt net fiskehaps…og moren tænkte i sit stille sind om det mon kunne gøre det ud for aftensmaden 🙂 Helt ærlig, hvis denne alene-mor status skal holde, så kan jeg altså ikke love at vi får normal mad HVER dag! Konen synes jeg er dårlig til at lave mad, og jeg selv synes bare det er kedeligt og lidt madledeskabende. Ikke den bedste kombi så der er al mulig grund til at være bekymret, hvis jeg skal brødføde barnet alene!! Medmindre ting som fiskehaps i plastik kan gøre det ud for et måltid?? Jeg er fan!
Sidespring! Altså ikke SÅDAN et sidespring…jeg er jo gift og vi taler om fiskehaps!
Det jeg ville frem til med fiske historien var, at da vi sad og spiste den rigtige aftensmad bagefter (som hun jo selektivt ikke gad fordi hun var mæt i fisk) kom jeg til at kigge på hende. Sådan rigtig kigge på Lilleut. Og jeg synes jo hun er smuk! Og fuldstændig fantastisk. Og dygtig. HVORDAN KAN JEG TAGE HENDE FRA KONEN?!?!?! Jeg føler mig ond. Jeg føler, at jeg tager noget fra hende der er hendes. Jeg føler mig som en totalt “home-breaker”! For dævlen alle de tanker der kværner rundt og forfløjne lander i mit hovedet og gør mig skiftevis angst, ulykkelig og såret. Hvis bare jeg kunne spole tiden frem og se hvordan vi alle ville have det om et halvt til et helt år, så var det da meget lettere at tage et valg nu!
Fordi jeg ikke aner hvor vi ender – og tænker virkelig meget over vores nuværende (og måske kommende eller fremtidige nye) familiesammensætning, har jeg måtte krybe til korset og spørger konen om deltagelse i et lille event med Livol, som vi skal deltage i i morgen. Vi er blevet spurgt om at vise vores regnbuefamilie frem i en sammenhæng med mangfoldige familier, og det gør vi jo gerne. Altså lige indtil vi besluttede at sætte familien på standby! Konen var herefter egentlig bakket ud af projektet, men efter lidt sms frem og tilbage her i aften tager hun nu med og ser hvad det er for noget. Vi vil jo helst ikke lyve for et koncept, men lige nu er det hele ret akavet og mærkeligt for os, så det er svært at definere om vi er to alenemødre eller om vi stadig er/bliver vores regnbuefamilie igen. Eller regnbuefamilie vil vi jo altid være, for Lilletut HAR en mor og en mama – og så er man regnbue uanset om man så får en ekstra mand eller kone ind i familien også. Egentlig ret mangfoldigt!
Forøvrigt, ganske rigtigt; jeg har snakket med mig selv (freak) OG gået rundt og sunget (og hørt højt på teleonen) den der gamle Nana sang “Lonely” med 90er bassen der banker! Den er sgu god og passer til mit #TGIF-notsomuch-mood.
Det er ikke det værste at snakke med sig selv 😉
Hvad i alverden er fiske haps ?
Min mor plejede at sige til min lillebror “hvis du ikke kan bo alene, kan du ikke bo sammen med en anden.”