Let me get out of here...

Kærlighedens sprog – om at forstå eller misforstå

 photo 5dda88ab-a61d-423e-9816-db5d10c533dc_zps8b3473dc.jpg
Det er søndag aften her i min skrivende stund! Og søndag har altid for mig været en lidt depressiv dag. Ugen er slut, weekenden er slut og man kan kun kigge tilbage på ting der er sket, ting der er blevet sagt – og intet af det kan laves om. Da jeg var teenager havde jeg altid tømmermænd om søndagen – både de fysiske og moralske af slagsen – så derfor var jeg altid lidt ekstra trist om søndagen. I dag her i aften sidder jeg alene i sofaen og tænker på den lidt mærkelige dag, mærkelige uge, mærkelige weekend der lige er overstået. Eller så mærkelig har alt nu ikke været, det klingede bare lige så godt.

Men altså endnu en uge uden mama, endnu en uge hvor Lilletut og jeg har haft rigtig mange gode stunder sammen, og endnu en uge som jeg virkelig føler jeg har kæmpet mig igennem. En uge der må have varet nærmest hele september, oktober og november til sammen, og en uge hvor jeg nærmest har trukket mig igennem den i soldaterstilling krybende på maven. I gennem mudder og med en irriterende snor over mig. Helt ærligt så burde der have stået et helt kor af mennesker og klappet (stående of course) mig i mål da fredagen og weekenden endelig oprandt. But of course skete dette ikke; i stedet fik jeg akut hold i ryggen – låsning i SI-leddene – efter at have grebet en tung dame der besvimede på jobbet (dumt! Man SKAL IKKE gribe patienterne, men man gør det bare HVER gang!!). Så fredag måtte jeg til lægen og tjekkes for diskusprolaps, tværsnitssyndrom eller lign alvorligheder. Jeg kunne ikke gå, ikke stå og ikke køre bil. Hold kæft hvor havde jeg pissehamrende ondt! Og se så lige her – endnu engang: My luck! My Karma! My life!

Fucking altså!

Men altså her i Karmaens skær sidder jeg og analysere lidt  (jeg er jo kvinde) på konens og mit forhold. En god veninde har nemlig introduceret mig for Kærlighedens Sprog. Og kender I det? En amerikansk parterapeut ved navn Gary Chapman har skrevet en bog omkring det og helt kogt ned er pointen at kærligheden i et forhold kan vises på 5 måder;

1: Ved værdsættende ord

2: Ved tid til hinanden

3: Ved gaver

4: Ved tjenester

5: Ved fysisk nærhed

Og med de 5 måder er der lagt op til forståelse og misforståelse. For hvor tit er det liiige at man er endt op sammen med en der viser kærlighed på netop samme måde som en selv? For mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald kun sige; aldrig! Og måske er det derfor jeg sidder her i sofaen alene? I bagklogskabens skær kan jeg tydelig se at konens kærlighed vises sig ved tjenester og min ved fysisk nærhed. Og selvom jeg da altid har været super taknemmelig for alle de ting hun gjorde for mig, så har jeg bare også altid savnet den fysiske nærhed. Og BUM. En sandhed på bordet! En sandhed om mig selv, en sjælden sandhed og en sjælden afsløret sandhed. Jeg har et stort behov for fysisk nærhed og når det ikke bliver opfyldt så er jeg bare ikke glad. Nok. For selvfølgelig har jeg været glad i forholdet, men jeg har manglet noget, og et bud er da helt sikkert at mit kærligheds sprog ikke blev opfyldt. At konens så nok heller ikke gjorde, det er jo hendes side af sagen. Selvfølgelig er der mange facetter af en sådan sag omkring et forhold, men jeg synes faktisk at de 5 måder der giver god mening og et ret godt overordnet overblik.

Kan I se jer selv og jeres (ex) partner i de 5 måder af Kærlighedens Sprog??

5 kommentarer

  • maria

    Det har jeg faktisk hørt om – en af mine veninder har været på kursus i det, sammen med sin mand – og de fik viiiildt meget ud af det!

    Det var faktisk sådan et weekend kursus i Kbh til ikke særlig mange penge – skaljeg høre nærmere om det?

    Bortset fra det; så 1000 kram til dig!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Ja, netop man kan komme på parterapeut kurser i det… det lyder super klogt – og til alle der har fundet sammen med deres modsætning kunne det være guld værd! I mit og konens forhold er der også lige det lille issue fra i vinters. Så lige nu tager vi lige en terapi pause 🙂
      Og knus lige tilbage – dejligt din mand endelig kom hjem :*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Uh, det kursus lyder interessant!!! Meget gerne mere Info tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det på samme måde Katrine! Nærhed og krammere og uuuuhm-hed.
    Jeg tror det er en “pige-ting”.
    Vi pige-piger falder for for mænd eller piger der kan gøre os trygge og holde stand for alt det uhyggelige der fondes i verden – i bund og grund i hvert fald 🙂

    Du er den pigede del af jeres forhold konen er den mandlige del… Har du læst Kvinder er fra Venus, mænd er fra Mars? Den giver et godt indblik i hvor forskellige vi alle er og hvorfor! 😉 den hjalp i hvert fald mig i forhold til Allan, måske den kan hjælpe dig til at forstå konen?
    😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har hørt om noget lignende. Det handlede om de forskellige personlighedstyper. Prøv muligvis at læs om enneagrammer 🙂 Modellen handler om hvordan vi tænker, handler og føler med udgangspunkt i en bestemt personlighedstype. Og hvilke personlighedstyper vi klikker bedre med end andre, men udgangspunktet er at lære at forstå hinanden bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let me get out of here...