#enskilsmisseregnbuefamiliesdagbog

At vælge en far fra – part 2

 photo 9f832fb2-d334-41fe-84f4-992091c1d8b4_zps9661e301.jpg
I mit lille tilbageblik på konens og mit liv – ej okay kunne jeg lyde mere melankolsk og “Jeg-stiller-træskoene-lige-om-lidt” agtig?!? Formentlig ikke! Im sorry ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det…. Men anygays (!?) så kigger jeg tilbage på nogen af de ting, der har haft gjort os til en regnbuefamilie. Nogle af de ting, som har gjort os anderledes fra mængden, nogle af de ting som alle jer nok ikke har været igennem og som vi har måttet tage stilling til – og været lidt ekstra voksne omkring måske også.

Et af de valg som de færreste af jer nok har overvejet sammen med jeres partner, da I skulle til at gå i gang med at prøve at få barn, må helt sikkert være valget om “At vælge en far fra”…

…Men det har vi gjort. Altså valgt at vores familie konstellation er uden en far. Og her mener jeg/vi altså helt uden en far, da der aldrig vil blive kunnet fundet frem til ham hverken af os eller Lilletut. Faktisk bryder vi os i dette tilfælde slet ikke om ordet far, for at aflevere en klat gør ikke en til far i vores øjne. Og heldigvis – for vi skal slet ikke bruge ham til noget!

Ikke at vi på nogen måder mener, at en far er ligegyldig i alle familier! Marie og jeg har bestemt og helt sikkert begge to en far som vi elsker utrolig højt. Aldrig nogen tvivl om det. Og vi ville aldrig have levet uden ham. Nej, vores familier ville aldrig have været det samme uden netop vores far.

Men da vi valgte at sige ja til hinanden – Marie og jeg – valgte vi altså også at sige ja til vores egen familieform. For i vores øjne kan en familie godt være bygget på forskellige måder. Dens grundsten skal ikke nødvendigvis bestå af en dame og en mand – en mor og en far.
Samfundet har da efter vores mening også bevist, at det ikke er denne mor-far konstellation, der umiddelbart “bare” automatisk fører lykke og idyl med sig. Lykke, idyl og samhørighed kan være mange ting, og kan vise sig på mange måder. Kærligheden har mange ansigter. Så ja en lykkelig familie kan sagtens være og fungere uden en far. Den fungerer bare på sin egen måde. Og hvem kan sige at den ene måde er bedre end den anden? Og hvem kan gøre sig til dommer over, hvem der bliver mest lykkelig og hvorfor.

Sagt knapt så eksistentielt; valget var nemt: ukendt donor.
Inden det første møde med vores klinik snakkede vi lige kort om, hvad vi ville vælge af “træk” hos en donor. Vi var ikke helt sikre på hvor meget vi kunne vælge når han nu skulle være ukendt, men vi vidste da fra et venindepar at vi skulle vælge nogle grundtræk. Og her var vi rørende enige: brunt hår, blå øjne og ca. 180-185 cm høj. Valg der vist kunne dække ca. halvdelen af Danmarks befolkning.
Egentlig var det ret heldigt at vi lige havde brugt de knapt fem minutter på at ensrette vores ønsker omkring mands-personens udseende inden det første møde med klinikken, for det var nemlig her i en nærmest indskudt sætning at valget skulle træffes.
Da lægen spurgte om vi havde snakket donor udseende, kiggede vi lidt febrilsk på hinanden sagde smøren i kor og grinede lidt nervøst. “Okay” sagde damen og gav os et papir med tre linier, hvorpå svaret på øjenfarve, hårfarve og højde skulle stå. Nærmest lige så romantisk som en klokken 05 scoring i byen i sekunderne før/efter lyset på diskoteket tændes.

Bum så var valget taget. Man kunne godt blive en lille smule svimmel i bilen på vej hjem derfra, over at et sådant vigtigt og skelsættende valg for fremtiden, og for en lille ny person – et lille nyt menneske – blev taget så hurtigt. Og af os to – shit, det var sgu lidt voksent.
Maries sidste sætning, da vi drejede ind på vores vej: “…jeg håber virkelig ikke hun får min sarte hud, som bare bliver rød på no time. Men bare hun får mine lange øjenvipper!”
“Åhr ja, dine øjenvipper – hvert fald ikke mine!” var mit svar, indtil jeg lige fik roteret det hele og brast i latter. Marie blev fornærmet indtil hun opfangede pointen…

At Marie ikke kan give sine gener videre til Lilletut – eller kunne – betyder ikke på nuværende tidspunkt noget. Vi er begge sikre på at miljø (og ubetinget kærlighed) og Maries fantastiske egenskaber nok skal smitte af på Lilletut. Og tro det eller ej: Hun har faktisk fået Maries lange øjenvipper!

Vi er af den klare overbevisning at Lilletut aldrig skal eller vil komme til at føle, at hun mangler en far for at kunne se hvem hun er. Hun skal kunne spejle sig i os, og føle at det er her hun kommer fra. Vi er hele hendes familie. Det er ikke vores tanke at det kan sammenlignes med de adoptivbørn, der vokser op uden deres biologiske forældre, og som senere brænder så passioneret for at finde frem til dem. Vi er hendes biologiske forældre – vi skulle bare have lidt hjælp til at blive det. Vi håber bestemt ikke, at hun vokser op med en længsel om at finde ham, for så vil jeg føle at vi har fejlet. Vi vil aldrig støtte hende i en søgen efter “ham”, da “han” aldrig har været inde (eller velkommen) i vores liv. Vi har fra undfangelsen af haft en fuldstændig og hel familie, hvor der aldrig har manglet nogen. Så der er ikke nogen far at finde – han findes ikke.

(Indlægget har på sin vis været vist før – og tankerne altså af ældre dato, men de passer jo stadig)

2 kommentarer

  • […] er inspireret af to skønne bloggere, nemlig Lilletut og mor der skriver om vælge en far fra, lige her og Mit liv som Drengemor der også skriver lidt om det at være mor til drenge og ikke piger, lige […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pisse spændende indlæg, Katrine! Dejligt at læse lidt om jeres tanker på valget:)
    Da vi forsøgte med sæddonor, ville vi umiddelbart ha’ en åben. Men jeg magtede det slet ikke, da vi endelig fandt én, vi syntes om (han skulle gerne minde lidt om Fyrsten, jo. Men de skriver jo for fanden alle sammen, at de aldrig drikker og har gennemført 4 marathon og 1 ironman. Ikke én skrev, at han godt ku’ li’ at hamre og banke på ting!), så var han fra ’92…. Det ku’ jeg slet ikke forholde mig til;)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#enskilsmisseregnbuefamiliesdagbog