At være bange for mørke – eller for at blive forladt?!

“Min MOOOOOAR”!!!

“MOOOAAR”????

“IKKE SLUK LYS”!!! “MOOOOAR”!

At Lilletut ikke er hos mig hele tiden, og at jeg skal “opgive” hende 5 dage hver anden uge fylder rigtig meget i mit hovedet. Mine tanker strejfer omkring det ubevist og bevist hele døgnet – var jeg ikke pisse træt i forvejen, så ville jeg i al fald blive det af at tænke så meget! Jeg håber ikke I er ved at kaste op over alle mine bekymringer og tankespind over emnet?! Vid bare at det hjælper mig at komme ud med tankerne og bær så over med mig. Men hjælp mig selvfølgelig allerhelst. Eller bare læs med og tænk jeres 😉

Da Lilletut kom hjem i mandags havde vi, som skrevet om HER, “Helvedes-aftenen”. Hun græd, jeg græd! Da vi lå inde i min seng og hendes åndedræt langsom var ved at normalisere sig efter hendes skrigetur og hun var ved at falde i søvn med mig i hånden, trillede tårerne ned ad mine kinder og mit hjerte føltes revet itu. EJ, hvor kunne jeg opgive ALT lige der. Altså opgive ALT for min elskede Lilletut – ofre mig selv på bålet om nødvendigt. Løbe en tur rundt om søerne i det fineste solskin hvor alle mennesker på cafeerne ville kigge på mig og/eller drikke et helt glas tequilla rent, hvis nogen bad mig om det for Lilletuts skyld.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på om jeg svigter hende? Får hun et dybt og ubevist ar inde i hendes fine uskyldige barnesjæl, der gør at hun vil føle sig forladt for altid. Vil hun føle at folk altid er gået fra hende? At de har opgivet hende?? Vil hun aldrig kunne stole på folk – at folk bliver i hendes liv! Og at det ikke er hendes skyld?

Når jeg slukker lyset på hendes værelse efter Godnat-læsningen reagerer hun meget stærkt. Hun græder højt, med tårer og det virker angstfyldt synes jeg. Og det er blevet værre og værre efter disse to perioder hos mama (IKKE at det bebrejdes mama må nok lige understreges)! I denne uge har det været helt skidt. Mandag var jo som førnævnt, og i går faldt hun så i søvn med slukket lys (efter at jeg havde slukket lampen på kontakten og hun havde hevet lampeskærmen ned i panik for at tænde lyset!) men vågnede 15 millioner gange i løbet af først-på-natten. I aftes besluttede jeg mig så for at forsøge med lyset tændt.

Jeg troede egentlig ikke på at hun ville kunne falde til ro i fuldstændig lys, men det kunne hun. Hun råbte og græd blot i ca 10-20 sekunder da jeg gik ud af værelset, så blev der stille og hun sov. I skrivende stund har jeg lige været inde og slukke lyset (og tage billederne der er i indlægget) og hun sov stadig roligt. Er hun mon mørkeræd? Er alle børn det i en periode?

ER DET BARE EN FASE? Der alligevel ville have kommet – brud mellem mig og mama eller ej?? Forstærker jeg hendes “ide” med at have lyset tændt for at turde falde i søvn ved at lade hende have det?? Eller kan hendes evt seperationsangst efter bruddet mellem mama og jeg forstærkes af mørket?

For dævlen jeg føler mig splittet! Det ene tidpunkt tænker jeg at det er pjat, og at det bare er for at undgå at skulle falde i søvn. Det næste øjeblik bløder mit hjerte over at hun ligger inde i mørket og ikke ved hvor hun er henne og er fuldstændig angst for at være alene!!! For hun skifter jo også, som noget helt nyt, mellem to hjem. Og det nye hjem har hun blot været i to gange…

Min plan er;

1: at skifte 80 watts pæren i lorte ikea natlampen ( den lyserøde blomst hvor skærmen ikke sidder fast) ud med en 5 watts pære. Så er der da ikke dagslys inde på værelset.

2: at hun skal have en Miffy natlampe til fødselsdag. Super fede, mat lys og hun elsker Miffy – winwin!

3: at hun skal have en Djeco snekugle med lys til fødselsdag også, så har hun nemlig lidt at vælge imellem og prøve af. De er nemlig også mega fede og søde – og ikke så dyre! Mega winwin!

For så har jeg da udstyr til at give hende lidt blidt lys derinde i mørket – og så er det en lidt mellem løsning. Og jeg tænker mellem løsning er godt! For i princippet kan det jo være lidt af hvert?? Og det værste må vel være at tvinge hende til noget hun måske er angst overfor?? Så hellere bukke lidt under for hendes “køren med klatten” for at trække tiden ud inden det er GODNAT! (Hvilket jo også ville betyde to fiiiine lamper på matriklen – nice!)