Når ens barn giver en gøjseren på!!
Er det stadig et udtryk? Har det ever været et udtryk – for folk over 15 år? Altså “gøjseren”?!
Lilletut og jeg er taget til Bornholm. Vi besøger mine forældre og mine kære bedsteforældre – altså Lilletuts older. Og så besøger vi mine forældres hunde – Louie og Molly. Måske skal prioriteringen faktisk tages bagfra (altså LÆSES bagfra – det andet gør vi ikke!!). Hundene, olderne og mormor & morfar til sidst. Ikke at vi ikke kan lide mine forældre – selvfølgelig kan vi det – men de har lige boet hos os en uge, så det var vigtigst at hilse på olderne. De er efterhånden også blevet 84 og 86 år, så det er om at nyde dem så længe vi kan! Btw Verdens sejeste ægtepar der klarer sig selv uden hjælp på trods af diverse skavanker – og stadig er sammen på Gud ved hvilket år (-hundrede). Og så har de Verdens sejeste og fedeste teak hjem. Jeg vil hermed arve alle møbler!
Det var bestemt ikke turen til olderne, der gav mig gøjseren på. Nej det var turen herover til øen i går. OM(F)G!!
Efter en hjemtur i det vildeste skybruds-agtige regnvejr fik Lilletut en lur inden vi skulle op til toget ind til Hovedbanegården og Bornholmerbussen til øen. Det øs-pøs regnede og jeg blev så våd – og Lilletut var SÅ sur selvom hun var den eneste, der sad lunt og godt og blev fragtet. Utaknemmelig barn! At styre klapvogn, paraply og opbakning samt at have et skrigende barn i crazy regnvejr og med en deadeline på at bussen kører om 30 minutter – det giver en grundlæggende følelse af STRESS og altså begyndende gøjseren! At sidde i tog med en totalt upassende og øretæveindbydende hjemløs der på den mest respektøse facon smider skrald over det hele – samtidig med han ligger sig ned og kigger med flydende øjne ned i klapvognene på ens skrigende barn, giver lidt mere gøjseren på. Jeg var et splitsekund fra at lade en brøkdel af min frustration (og mening om ham i øvrigt) tyre lige ud i hovedet af ham, men jeg tænkte at jeg ikke gad slås udefter af en beskidt mand på stoffer, så jeg besindede mig og nøjedes med at sende ham øjne! Selvfølgelig holdt s-togene i kø indtil Hovedbanen (fordi der have været en ambulance på Østerport tidligere på dagen…hmm, det giver jo god DSB-mening!), så da vores tog endelig lukkede os ud på perronen på Hovedbanen havde vi knapt 1½ minut til at nå ud til busholdepladsen inden bussen ville køre!! Seriøst STRESS! Jeg sprintede igennem Hovedbanen og fyrede lige ind i en stol ved siden af et par, der fik deres livs chok! IM SORRY- SO SORRY! Kunne jeg blot råbe efter dem og løbe videre; jeg skulle nå den bus!
Vi nåede det! Og kunne sætte os op i bussen til en tur, der skulle vise sig at genopfriske ordet “gøjseren” og lysten til at banke sit hoved hårdt ind i en væg gentagne gange! For helvede barnet ville jo ikke sidde stille! Hun oksede rundt på sædet! Ville ned og gå på gangen, og ville spise/ikke spise/se ipad/ikke se ipad/drikke vand/ikke drikke vand, men mest af alt ville hun råbe og skrige højt! Hun var så mega uopdragen/overtræt/over oppe at køre så jeg seriøst var ved at eksplodere indeni. Dels af flovhed over barnet, dels af vrede og frustration over barnet! Hver gang jeg prøvede at få hende til at opføre sig nogenlunde ordentlig grinede hun og råbte endnu højere! Efter halvanden time sådan var lysten til at nikke vinduet en skalle og springe ud ret betydelig!
På båden kom gøjseren på det allerhøjeste niveau da jeg fejlagtigt satte os i legerummet. Det er ellers et fedt legerum med mange mange lækre bObles ting, madrasser og tegnefilm, men der er jo tusind børn i alle aldre på ca 10 m2! Har man ikke stress allerede, så får man det der! Råb, skrig, skrål og børn all-over! Lilletut ville have mig med hele tiden, og det er selvfølgelig super hyggeligt men med gøjseren på, havde jeg mest af alt lyst til lige at sidde i 5 timer og slappe af (turen varer 1½ time)! Med brik kakao og en cola overlevede vi begge. Men shit jeg havde gøjseren på på den tur! Og skal vi tage den imorgen igen…
Har I nogen gode råd til underholdning på sådan en tur, og kan I også lyst til at tæve hovedet ind i en væg af jeres barn? Eller er jeg bare endnu engang überlortemor.dk?
Pyh… jeg skal fra Århus-Helsingborg i næste måned – jeg glæder mig allrede – eller noget :p
Mon ikke det går bedre når I skal hjem, jeg tænker at sådan en Milk Copenhagen arrangement efterfulgt af sådan en tur nok lige har været lidt for meget for den lille dame. Kamma ville i hvert fald have skabt sig på samme måde hvis hun oplevede så meget på en dag 🙂
Men tror du havde fat i noget af det rigtige, man kommer langt med iPad og mad 🙂
Krydser fingre for en bedre tur hjem 🙂