Tip til billigt LEGO opbevaring KUN idag...

Bloggerbarn på legeveje….

Lidt apropos mit indlæg fra igår – med Duracells undersøgelse HER – har jeg tænkt mere over hvad Lilletuts yndlings legetøj egentlig er. Hun er jo lige blevet to år og elsker…

– at gynge (vi har en i stuen)

– at cykle på løbecykel (især indtil vi er kommet godt langt væk hjemmefra og så gider hun ikke mere og vil: “OPPER MOOAAAR”

– at hælde alle hendes over 100 bolde ud over gulvet i stuen (og så er de kedelige…)

– at lege med modellervoks (og smuldre det ud over bordet)

– at tegne (og smide glasset de står i på gulvet…designletters; I laver noget godt porcelæn!!)

– at lege med hendes legekøkken og indholdet i det (hun har helt politisk korrekt kun kager af madvarer)

– at lege med dukker

– og at lege med Lego Duplo!

Vi har faktisk en hel del af Duploet efterhånden – og hjemme på loftet hos mine forældre er der kassevis af ekstra Lego både Duplo og de små klodser, for jeg elskede det også som barn. At Lego har en Verden som bare skriger til børns (og forældres) fantasi og kreative evner er vist ingen hemmelighed. De fleste har leget med Lego som børn – og de fleste har elsket det!

Vega Le

Her den anden dag var vi så heldige at være inviteret ind på det lille hyggelige teater inde i byen Zangenberg teater, hvor vi var så heldige at være med til et Lego event hvor selveste opfinderen af en af de største skærm-kærligheder herhjemme – nemlig Ramasjang -s mor Signe Lindkvist var inviteret til at fortælle om hendes opfattelse af leg. Hun fortalte hvor vigtig leg er for hende, og hvordan hun stadig som voksen har et behov for at lege – også sammen med hendes børn. Selvfølgelig fortalte hun også om hvordan Ramasjang blev til, og hvad tanker i bag landet Ramasjang er. Og så har hun også opfundet “MGP – det er bare noget vi leger”. Hold nu kæft en sej dame med super fede tanker, ideer og ikke mindst krudt i måsen for at tingene også bliver produceret…og en succes! Og så er hun skilsmissemor – det tog jeg også lige med mig, her i min egen lille (u)lykkelige skilsmisse verden. Man KAN altså godt overleve og komme stærk ud på den anden side! Nice to know!

Vega Le2

Til eventet var der det vildeste; et helt bord fyldt med kæmpe farvestrålende LEGO-pakker! Til at kigge på – troede vi!!! Det var de selvfølgelig også MEN man måtte sgu få en!! Mega nice! Lilletut havde selvfølgelig valgt i løbet af nul komma fem og viste den gladeligt frem til alle der gad se den. Hun var meget stolt og glad for at få “GAVE”. Den der fødselsdag der har virkelig givet hende blod på “gave-tanden”. Nu vil hun have “PAKKER” og “GAVE” helst hver dag!!

 photo 5cb9600e-9a50-47bd-982d-68ae09725786_zps55c2a944.jpg

Den fine lille købmandskiosk som Tutti havde valgt må siges at være et hit. Vi var blot lige kommet hjem før indholdet i pakken skulle pakkes op – og blev spredt over gulvet. I fællesskab (okay det var mest mig) byggede vi den lille kiosk op og Lilletut kørte rundt med bilen i hele lejligheden. Masser af leg i sådan en pakke klodser.

Har jeg ret i at LEGO generere mange timers leg – til alle aldre?? Hvem kan bedst li det hjemme hos jer – børnene, moren eller faren???

4 kommentarer

  • Duplo for the WIN 🙂 Det hitter også big time herhjemme hos både Oscar på 3 og Olivia på 1, der stadig ikke helt har fanget fidusen med sætte det sammen 🙂
    Har du modtaget min mail Katrine :-)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Jaaaah Duplo ftw 🙂 Hehe, Lilletut er måske heller ikke den skarpeste endnu…men hun nyder det 🙂
      Nåhr ja for dævlen, den er kommet for langt ned i indbakkens gemmer…glemmer at gå tilbage.Finder den og svarer 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Noooo jeg sidder med lige præcis den pakke duplo som jeg ville give til dig som du kunne putte under træet til hende fordi det rørte mig så meget at du ikke havde råd til at købe en fødselsdagsgave til hende og du ikke havde så meget at gøre godt med til en julegave til hende. Nå den er der en anden lille pige der må få glæde af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      nooooo 😉 Men husk det er tanken der tæller, og det var mega sødt af dig alligevel :))))))
      Og ja, glæd en anden lille pige med den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip til billigt LEGO opbevaring KUN idag...