Black Friday - go eller no-go?!? Anyways her er en samling af rabatter...

MORFAAAAAAAR…

Som Instagram måske har fortalt nogen af jer (resten TJEK HER) så er vi (Lilletut og jeg) i skrivende stund på min fødeø Bornholm hos mine forældre og slapper af. Altså JEG slapper af. Mine forældre…not so much!! Og Lilletut…heller ikke rigtigt! Hun har nemlig travlt med at lege med Morfar, Mormor og begge hundene Louie og Molly. Hun har en fest og vil helst ikke sove på noget tidspunkt! I går aftes da vi ankom gik hun således (grædende hysterisk) først kold kl 24 – og stod op (tak Louie – selvfølgelig skulle du da lige klø dig højlydt inde i vores soveværelse…og mølleræse i min seng!!) kl 06.30!

Nå men så er dagen da lige som startet – for morfar!! AHHH jeg sov gladeligt til kl 07.55 hvor jeg blev vækket af min telefon der ringede! Det var Lilletut og mormor ude fra køkkenet, der ville sige at kaffe var klar i koppen. Okay da! Og hér stiftede Lilletut så åbenbart kendskab til weekendens fedeste legetøj nummer 1: den gamle fastnets trykknap telefon! Det er egentlig ret syrrealistisk at tænke på at børn i dag vokser op uden kendskab til sådan en størrelse?! Og tænk lige på alle de numre vi selv kunne udenad, da vi var små – altså til kammeraternes forældre! Jeg kan stadig mine bedste veninder fra folkeskolens fastnets numre – til deres forældre!

 photo 0F6F93D5-3F7C-4515-AAA7-7119F57EEEB9_zps1gufsuh6.jpg

Men helt ærligt hvor er det bare mega luksus og overskudsgivende for mig i overload at der er to voksne mennesker, som Lilletut søger mere end mig – og som ELSKER at være sammen med hende til alt! Leg, mad, tur, putning, bleskift…ja alt de kan komme til. Jeg elsker det og er fan. Og faktisk er det måske første gang – EVER – at jeg kan slappe ordentlig af og virkelig N Y D E det. Jeg har aldrig givet mig selv lov til at give slip mere end måske 4% når vi er på besøg her (eller andre steder). Men idag er procenterne byttet om; jeg slapper sgu af og giver slip 96%!!! Det er så overskudssamlende! #nice

 photo D69034CF-DDEB-4DF8-85F2-6D64E88E7824_zpsbeahnnz2.jpg

Hold nu kææææft hvor ville jeg ønske de boede tættere på. TÆNK hvis det kunne lade sig gøre bare ÈN gang i ugen fast – eller hveranden?! Max tid til at samle kræfter for mig og max tid til at nyde barnebarnet for mine forældre! #winwin

Jeg forstår virkelig dem der flytter tæt på deres familie efter de har fået børn. Det giver jo en sindssyg frihed og et super godt bånd mellem bedsteforældrene og barnet. Goddammit at jeg ikke helt magter at flytte til Bornholm igen – og Goddammit at mine forældre ikke magter at flytte til København! Men jeg har ikke opgivet håbet om at overtale dem endnu for guderne skal vide at jeg har prøvet! På den anden side er det selvfølgelig også rart at kunne besøge sin fødeø og sit barndomshjem, det er der sgu alligevel noget romantisk over – på den platonisk-romantiske facon. Og jeg elsker at deres loft er et lille skattekammer for legetøj fra 80erne og 90erne, min mor har gemt alt det fra min og min søsters barndom der kunne gemmes. Jeg har før skrevet om det – og vist retro ting HER.

I dag besøgte vi også min farmor og farfar altså Lilletuts oldemor og oldefar. Oldemor er lige kommet hjem fra hospitalet for et par dage siden. Selve kræft operationen gik godt men efterforløbet har været noget skævt og hun har ligget en lille uge i isolation på Bornholms Hospital, hvorefter hun så er kommet hjem fordi hun blev så depressiv af at ligge der. Hun er ikke rask og kan ikke holde noget i sig og har heller ikke lyst til at spise. I dag var hun ved at dejse om da vi kom, og fyssen (mig) måtte lidt på arbejde og få hende tilbage i stolen. Stakkels seje farmor! Men nøj hvor både hun og min farfar nød besøget og Lilletut i fulde drag! De elsker deres oldebarn og lever så højt på hendes energi, glæde, umiddelbarhed og kram! Jeg er bare SÅ taknemmelig for at de begge levede længe nok til at jeg kunne præstere et oldebarn til dem 😉 Nu er næste mål at de skal blive her til jeg skænker dem endnu et!! #holdon

 photo A41DEB24-DD7C-41C0-83A3-826D1085F573_zpsct5u3pw4.jpg

Måske bliver jeg alligevel lidt stærkere hele tiden, selvom jeg ikke selv synes? Og måske vokser jeg alligevel lidt med denne solo-opgave, selvom jeg ikke synes at jeg gør!? Og helt sikkert tænker jeg over alle jeres kommentarer og forandre mig sgu – bevist og ubevist – efter dem! Det er så vildt hvor meget jeg kan bruge jer og denne terapiform med at skrive. I må love mig at blive her og bli ved og ved og ved med at gøre som I gør! Det gør mig sgu så glad!

Og nu er det jo snart jul…eller i hvert fald er det (åbenbart) første advent i morgen. I MORGEN!! Og åbenbart også 1.december i overmorgen oven i hatten! Ohh scheisse! Det er typisk mig lige at halte et halvt skridt bagud – kun liiiige at kunne trække røven ind over målstregen til tiden! Lilletuts pakkekalender er ikke helt færdig. Jeg har (åbenbart) konkluderet at hun ikke får adventspakker. Og så har jeg glemt at fortælle JER hvad jeg har til jer!!!! For jeg har noget spændende, noget I kan lege med…og chokolade!!! Okay ikke helt, men det er tre ting-ish og så bliver det spændende! Sammen med en af de fedeste mor-bloggere (en af dem der har noget på hjertet og som har en helt særlig og crazy historie bag sig; nemlig IVÆRKSÆTTERMOR – se hendes blog HER) har jeg opfundet en lille adventskalender til jer! Vi vil gerne skille os lidt ud af mængden – for sådan er vi – og har derfor besluttet at vores kalender skal være en kalender med eksplosivt indhold. Ikke blot giveaways men også lidt sladder-giveaway OM OS!! Vores overskrift til den kommende adventskalender skal nemlig være…

“HEMMELIGHEDER – DET VIDSTE DU IKKE OM OS/MIG”

Jelena og jeg tager skiftevis hveranden søndag med afsløringer så der kommer i alt to crazy hemmeligheder om hver af os. Samtidig vil den anden udlodde en præmie – så JA det er jo hele 3 ting på en gang; spænding, hemmeligheder og gaver!

Og JA det vil være ting som I ikke anede kunne være sande om to så smukke, søde, blide og fantastiske mor-bloggere som os!

Jelena starter imorgen med en spændende helt crazy afsløring – og jeg udlodder en præmie TIL JER (ikke jeres b*rn)… Følg med i morgen…

Jelena aka Iværksættermor på IG & Bloglovin & Facebook

Mig aka Lilletut og mor (hvis du sku være i tvivl) på IG & Bloglovin & Facebook

2 kommentarer

  • Lea

    De er SKØNT at være tæt på familien og have et bagland, til når man bare lige trænger til et hvil.
    Du ved de søger sygeplejersker på Bornholms Hospital 😉

    God jul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Og det kan jeg så godt forestille mig!!!! 🙂
      Men jeg er jo fyyyyyyys 😉
      Kram og hils din skønne familie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black Friday - go eller no-go?!? Anyways her er en samling af rabatter...