Prioriter dig selv – dag 3…
Status! Ja, hvad er den egentlig?! Jeg er her stadig – så langt SÅ godt! Jeg tænker meget på alle jeres hep både her og på instagram, og jeg er altså tosset med dem! For de giver mig sgu et skub og et “JA TAK – PRIORITER NU DIG SELV!! DU SKAL” Hvornår jeg lige i løbet af de sidste 5 år smed “Mig-prioriteringen” væk ved jeg virkelig ikke, men jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide det. For NEJ det er ikke konens skyld – åhh ex-konen bevares!! Mit læs tippede for alvor lige efter jeg mødte hende hvor jeg psykisk havde været på vej ned i et dybt hul i lang tid. Det kulminerede (formentlig) tilfældigt efter jeg havde mødt hende da stress på arbejdet, mavesmerter og manglende selvaccept fik hele mig til at sig fra og bare stoppe. Og begynde at græde og græde – uden at kunne stoppe i mange dage! Men mama kan bestemt ikke tilskrives nedturen – snarere tvært imod; hun hjalp mig så sindssyg meget igennem min første hårde periode med massiv depression (og selvmords tendens) og gjorde alt i og udenfor hendes magt.
Men umiddelbart vil jeg altså gætte på at JEG forsvandt der omkring!
Lige pludselig gjorde JEG ondt. JEG var intet værd. JEG opgav mig selv. Og valgte den lette løsning; at gøre andre tilfredse, tilpasse og glade. Jeg forsøgte at finde glæde via andres glæde, og jeg begyndte blot at føle mig noget værd hvis andre syntes det. Jeg følte mig kun pæn hvis andre syntes det – og hvis andre rørte og kærtegnede mig. Jeg begyndte at kræve så sindssyg meget fysisk kontakt at mama ikke kunne følge med mere.
Og så stoppede jeg med at spise, fik madlede og tabte mig ca 8 kg på de måneder. Jeg følte mig tyk og klam, og mama syntes jeg blev alt for tynd – og faktisk mindre attraktiv. Og crazy nok var dét også med til at forstærke min lyst til ikke at spise og tabe mig mere. Måske parolen med “Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”?! Helt ærligt er mad stadig et problem for mig. Jeg tænker meget over at jeg spiser forkert, og ser helst at jeg drikker kaffe i stedet for at spise – og så hader jeg at lave mad?! Den der madlede spiller stadig ind, og jeg kan ikke rigtig finde glæden eller hyggen ved at lave mad. Og shit det går mig på, som nu enlig mor, med ansvaret for Lilletuts ernæring! Jeg er ret overbevist om at jeg failer big time på dét punkt – fårk!
Og hvorfor skriver jeg så alt det i min status? Jo fordi at jeg tror at de oplevelser – blandt andre (som I må få en anden god gang) – må være en del af en årsag til at det er så skxxx svært for mig! Den her svage person, der ikke engang kan finde ud af hvad der ville kunne gære hende glad, kender jeg nærmest ikke! Og alt det der la-stå-til atti-tude-tude som jeg føler jeg har gang i…tiden der går med ting jeg glemmer, den sindssyge energi jeg ligger i at få ordentlig mad på bordet og tiden jeg bruger på at være ked at det i stedet for glad og nyde livet – og Lilletut!
For JO jeg prøver, men rom blev selvfølgelig hverken drukket eller bygget på én dag, så jeg er ikke nået så langt! Endnu! Jeg købte den fine nye jakke – og I skal nok se den på (#SPAAAAM) – jeg drak et glas rødvin i mandags og så skrev jeg blogindlægget i mandags MENS Lilletut var vågen!! Det er første gang siden hun kom til Verden at jeg stort set har lavet noget FOR MIG mens vi har været sammen! Crazy – og hold kæft hvor var jeg både opløftet og havde dårlig samvittighed. Det var SÅ dejligt at have blogget (og altså udført noget) inden at Lilletut skulle sove, for det betød at jeg selv kunne gå tidligt i seng og komme noget af min sindssyge træthed til livs. OPTUR! Og dårlig samvittighed fordi at hun måtte lege lidt selv, og måtte komme og be mig om selskab i legen (og det fik hun også flere gange, så det var et meget afbrudt indlæg – men fedt stadig). Jeg har bare en angst for at hun føler sig svigtet og afvist og vil tage skade inderst inde. Jeg vil virkelig ikke svigte eller ødelægge hende!
Men det er hårdt at føle at ens liv og lyster først kan starte når Lilletut sover – hvor der så dælme ikke er lang tid eller mange kræfter at tage af. Lilletut sover ved 20 tiden i øjeblikket og jeg burde selv gå i seng ved 21-22 tiden for at kunne komme op ved 5-6 tiden og evt være vågen 3-4 gange i løbet af natten. Så at være MIG og lave MIG ting er svært – andet end at blogge og gå tidligt i seng.
Men jo – glasset skal være halv fyldt (med rødvin, hihi) som søde Lisbeth siger!! På trods af bump på min vej, og lidt sløring i mit synsfelt for hvordan jeg egentlig klarer MIG-opgaven SKAL det sgu lykkes. Ja sgu – med kaptajnhat, en enkelt matros eller 2 og så en lakridspibe!! 5-6 år i depressionens knugende favn skal dælme (snart) være slut! Min lykke, min lyst og min glæde inderst inde – mit FYLDTE glas – skal bare findes!! Og hvad glasset så skal fyldes med….må jeg vist lige bruge et par dage (eller måneder) mere på at finde frem til! Dog skal det på fredag fyldes med “fri bar” til afdelingens julefrokost…ohh yir!!
Hvad fylder DU dit glas med i hverdagen?? Og er det fyldt, halvfyldt eller halvtomt?
Og tak (btw) for de søde ord på IG om min dejlige farmors operation for tarmkræft her idag. Hun vågnede op efter operationen og havde det godt i følge min far – og alt kræften skulle være ude <3 Jeg besøger hende i morgen.
Blogindlæg slut kl.22.02 – godnat!
Du bliver nødt til at droppe den der dårlige samvittighed…første gang at du laver noget samtidigt med at hun er vågen? Shiiit, vildt mand!
Det gør du igen i morgen, ha ha!
Du ødelægger hende ikke. Hun skal igennem det her sammen med jer, og det kommer hun. Børn har en utrolig tilpasningsevne, og selvom hun saver og er forvirret i øjeblikke i øjeblikket (dobbeltkonfetti;-)), så får hun sandsynligvis ikke varige mén af det.
Jeg tanker op ved at have mig tid, eller Tim og jeg tid;-)
Til aften har jeg fx siddet på e-bay og shoppet løs…det er skønt at forsvinde ind i en verden af glam tattoos og ligegyldige ting,med dårligt tv kørende i baggrunden.
Og så giver krearierne mig et helt utroligt overskud – apropos; har du fået min invitation? Har ikke hørt noget om det :-/