Når bag’en er god er alting (vel) godt…

Glædelig bagjul og håber I har haft en lækker en af slagsen – altså jul og bag – og også sat sammen “bagjul”? Min jul levede op til forventningerne og var bare super hyggelig. Bag’en kunne sgu godt være lidt mere struttende på den lille og slanke måde. Sådan i bagklogskabens skær – det ved I jo jeg er god til (HER fx) – tænker jeg meget over om det var for meget på de voksnes præmisser? Ikke at Lilletut på nogen måde led overlast. Hun hyggede sig og var SÅ sej hele dagen. Hun gik sent i seng og passede lige præcis ind i familien og dens rytme. Og DERFOR tænkte jeg bagefter på om det burde have været omvendt…altså at VI burde have passet os ind i HENDES rytme?

Og hvorfor tænker jeg nu sådan efter en mega skøn juleaften? Jo på grund af INSTAGRAM selvfølgelig!! For da jeg dagen efter scrollede gennem min news feed på netop instagram kunne jeg jo læse om alle dem der SELVFØLGELIG holdt jul på børnenes præmisser! Børnene fik blandt andet gaver hele dagen eller gaverne før deres mad. Og deres egen mad i flere tilfælde. Folk var blevet hjemme for at kunne fejre aftenen i børnenes vandte rammer, så de kunne komme i seng i deres egne senge på de normale tidspunkter!? Øhh, okay – hov! Lilletut var hos mormor og morfar. Gaverne blev lagt under træet om formiddagen, så vi alle sammen kunne gå og kigge på dem – også Lilletut – der ville ha GAVER nu! Hun fældede mange tårer over at skulle vente, men hun blev til gengæld også dygtig til sidst; “Ikke gaver nu. Gaver senere. Vega får gaver senere.” Og det fik hun, altså gaver senere. For først skulle olderne hentes, så skulle vi til bordet og spise and og så ris ala mande. Og så skulle der lige ryddes lidt op og SÅ skulle der synges sange og åbnes pakker!

Lilletut mente alle pakkerne var til hende. Det var de næsten også, og så fik hun også lov til at åbne mine og mormors. Hun havde en mega fest og legede med alle sine gaver efter hun pakkede dem op. Det var så skønt at se på. Sikke en glæde det lille barn viste. Hun hyggede sig, og forsøgte at synge med på de julesange vi sang ind i mellem åbningen af pakkerne. Da alle pakker var delt ud og åbnet, og vi havde nydt synet af dem og morfar havde kørt olderne hjem, var der også udsolgt hos Lilletut! Så begyndte alting at gå hende på, og hun blev puttet under et stort brokkeri, for NEJNEJ hun var ikke træt, hun ville lege MERE!

Og sådan har min juleaften hjemme hos mine forældre altid været. Altså bare lige uden Lilletut selvfølgelig! Og er det forkert ikke at have tænkt i andre baner? For helt seriøst jeg havde ikke spekuleret i at ændre det! Selvfølgelig var planen at putte Lilletut så snart hun fremviste trætheds tegn, men de kom sgu først der ved 22 tiden!! Er det überlortemor.dk der slår til igen??

Mama og jeg havde selvfølgelig talt om og glædet os til at starte vores egne traditioner, og jeg kan helt sikkert mærke at jeg glæder mig til det stadigvæk. Uden mama formentlig men jeg glæder mig til at kunne pynte hjem, træ og julebord som jeg vil have det. Og selv bestemme rutinerne. Der er sgu noget romantisk ved det oppe i mit hovedet. Ikke at jeg ikke elsker julen herhjemme på solskinsøen, men det er bare noget andet at få et barn og skabe sine egne traditioner. Og prøv nu lige at tænk på, at MÅSKE – MÅSKE – har jeg én (kæreste) at dele det hele med næste jul? Uhh, jeg bliver helt spændt og får lidt sommerfugle i maven!

Og dét passer nok meget godt til mit “Project Happy – the future” altså at tænke på de gode ting som måske sker. Selvfølgelig er der et “måske ikke” også, men behøver man altid gardere sig den negative vej også? Jeg har a l t i d tænkt pessimistisk og allerhelst bekymret mig før tid, men det gider jeg ikke længere, for hold nu op hvor er man så trist meget af tiden! Og nej, jeg bliver nok aldrig en af de lalleglade typer, der har en lyserød og glansbilledeagtig blog, men derfor kan man jo godt tænke lidt positivt også.

Er I der stadig?? Og har I haft en god jul – med/uden egen traditioner??