...sagde ingen nogensinde!!

En skilsmissemors bekendelser, part 1. – Et liv i maximal kontrast

Puha, og suk! Fra single-teenager til mega pinlig fuldebøtte til sørgelig eks-kone til rundforvirret bloggermor til helt ansvarlig mor på nærmest bare 48 timer! Yep det er livet i overhalingsbanen – også kaldet skilsmisse-alenemor-livet!

Jeg vil dog gerne indrømme, at jeg godt kunne have været denne weekend og disse kontraster her foruden. For helvede lærer jeg da aldrig noget?! Man vender ryggen til mig i tre sekunder og vupti så tænker jeg med det man sidder på! Mens man sidder på den!

Som en lille optakt til fredagen og altså weekendens udfald og kontraster vil jeg lige fortælle om min hovedpine den sidste uge. For sådan en har jeg nemlig haft; en sindssyg intenst en af slagsen og som har krævet at jeg har måttet tage en del smertestillende for at holde det ud. Jeg tror det er mine nye anti-depressiver der giver mig hovedpinen (sammen med nogen andre ting også), og JO, jeg skal have snakket med min læge omkring det, for NEJ det holder ikke, men shit jeg glemmer at få ringet til lægen midt i hverdagen der bare skal køre bedst muligt. For det er jo bare om mig selv, det er jo ikke om Lilletut. Men anyways smertestillende (panodil) har været min ven hele ugen, og således også i fredags før jeg tog til årets nytårskur med arbejdet!! Og jeg tror at jeg hermed kan berette at panodil sammen med antidepressiv OG masser af rødvin ikke giver det bedste (eller kønneste) resultat! Åhh teenage-single mig gik en lille smule i selvsving til festen og ville selvfølgelig hverken hjem eller på vandvognen selvom mine søde kolleger prøvede at overtale mig til det. Note too all: aldrig prøv at bestem over fulde-mig; no can do!

Så festen sluttede brat for mit vedkommende – både hukommelsesmæssigt og tidsmæssigt. Og nej det var ikke lige dén aften at den nye M/K i mit liv blev hevet hjem!! Altså hjem som i “hjem”. For nogen måtte altså følge mig hjem i ordets bogstaveligste stand – det mesterede jeg ikke selv, desværre! Så fra at være happy drunk teenager er der åbenbart kun tre flasker rødvin til at blive pinlig fuldebøtte – og direkte videre til sørgelig eks-kone!

Min lørdag var nemlig yderst sørgelig! Heldigvis skulle mama have Lilletut til om søndagen, så jeg kunne ligge og være yderst ynkelig helt alene. Hele dagen gik på at sove og motionere – altså ved hjælp af små løbeture fra seng til toilet! Soooo sad but true!! Shit dér kan man sgu da tale om at spilde sit liv!! Måtte lukke døren ind til Lilletuts værelse, da det var lige sørgeligt nok at kigge derind på de små ture; sikke en mor!!

Jeg var så sørgelig, at jeg var nød til at aflyse en kaffe-aftale med søde Sofie “herfra” (altså bloggen). Jeg ku knapt skrive hende en sms, så dårlig var jeg – men alligevel ringer hun på 10 minutter efter og står med det som skulle vise sig at redde mit liv senere på dagen; chips og cola! Hvor flink har man lov til at være… SÅ god karma!! Jeg skylder én!

 photo 6114128b-dc90-430f-a611-9ab9be4911ee_zps1dd3c511.jpg

Søndag morgen da vækkeuret ringede og mindede mig om at jeg skulle op og være overskuds bloggermor var jeg ved at dø! Min krop fungerede overhovedet ikke; mit hovedet dunkede værre end hele ugen til sammen, maven trak sig sammen og mine øjne ville ikke helt åbne sig! Et bad og turen over til mama hjalp en smule, men mama behøvede bare at høre mig komme ind i hendes opgang for at vide at det var et sørgeligt syn der ventede hende! And yes it was! Tror hun i sit stille sind var glad for at det ikke var hende, der havde behøvet tage sig af mig til festen og dagen efter. Og det kan jeg sgu godt forstå – dér har hun ligesom været et par gange eller ti!

Et stykke hjemmelavet pizza lavet af mama og Lilletut aftenen før blev min morgenmad, og jeg fik Lilletut med mig hen til det bloggerevent vi var inviteret med til på Designmuseum Danmark. Vi kom selvfølgelig lidt for sent og jeg er ret sikker på at min krop rystede en lille smule samtidig med at min hjerne ikke helt var i omdrejninger! Heldigvis er de andre blogger-damer de sødeste. Så Gylp&Glamour damerne fik sørget for at vi kom ned at sidde og at Lilletut fik en bolle, et æble og lidt saft – og jeg selv fik hældt kaffe ud over koppen og underkoppen foran mig. Og så kom søde Emma fra MiniLove Blog senere end mig – sådan 🙂

 photo 4B732DFC-4526-438A-B5CA-5A6164DE2258_zpssbzq4gg0.jpg

Arrangementet af bObles på museet var noget af det bedste jeg har været til længe og kræver et helt indlæg for sig selv (Coming up…) og Lilletut hyggede sig kosteligt. Hun var dog lidt mere stille end vanligt, og kastede sig ikke helt så hovedkuls ud i alting som hun plejer. 2.dags tømmermændramte mor opdagede det ikke helt – eller måske nød jeg bare at det passede til mit eget energiniveau – først da vi kom hjem og vågnede fra lur (fælles) fandt jeg grunden til denne stilhed… Lilletut var brandvarm og havde knap 40 i feber!

BOING…

Så blev man lynhurtigt rusket op til at være den yderst ansvarlige mor! Et sygt barn kan om noget rive en væk fra ens egne tanker og følelser, og da i hvert fald sådan en latterlig og teenageagtig sygdom som tømmermænd findes bare ikke med et varmt og sløvt barn med 40 i feber!! Ens fulde opmærksomhed er med et trylleslag rettet mod barnet, og hvor lousy man end var lige før man fandt ud af ens barn var syg, så er man det ikke mere!! Så jo en uansvarlig og al for fuld teenage pige kan godt gå hen og blive en ædru, fornuftig og ansvarlig mor på bare få sekunder…

 photo 6752CC41-5992-4201-A822-69EA26D6F6CF_zps8y31powg.jpg

3 kommentarer

  • Syllemin

    Søde Kathrine, nu ikke så hård ved dig selv. Tror jeg har skrevet det før, men du er jo kun et menneske og den slags sker for os alle. ( lyder jeg som en klog, gammel bedstemor.,(-; hehe) vi har alle den slags dage, med eller uden tre flasker rødvin. En anden gang du er i lignende krise så kom herud til ydre Østerbro og mød mig og nogle af de andre mødre her i huset. Vi er i hvert tilfælde mindst ligeså underskudsgivende ind imellem-det lover jeg dig!
    Listen to me! Promise?
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • minibanditten

    Håber Vega har fået det bedre og det hele lysner lidt mere for dig nu hvor foråret er forude 😀 stort kram her fra. ses nok snart

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puha lyder heftigt. Men gode veninder og chips og cola kan redde alt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

...sagde ingen nogensinde!!