Et barn på beløbet - tak! Og andre måder at få et barn på...

Når “far” ikke fortjener at være A-forælder!!

Okay – jeg bevæger mig hermed ind på minefyldt farvand (far-vand haha), MEN det følgende indlæg skal altså IKKE ses som et direkte angreb på min ex-kone/mama skrevet i bitterhed eller lignende! Der KAN selvfølgelig forekomme erfaringer jeg selv (bittert) har gjort mig, men det følgende er lige så meget holdninger som jeg baserer på veninders, tidligere bekendtes og andres historier og (lige så bitre) erfaringer!

I medierne har der det seneste stykke tid huseret flere artikler, interviews og diverse programmer med udtalelser vedrørende skilsmisseforældres måde at dele deres fælles børn på. Populistisk opstod der termer som A og B forældre refererende til hvem der har “mest ret og rådighed” over børnene. Begreber som “bopælsforældre” og “samværsforældre” blev også diskuteret igennem, og mest af alt HVEM af mor eller far der oftest bliver det ene eller det andet. “Sjovt nok” er det mest mor der bliver bopælsforældre, og derved bliver betegnet som A-forældre med mest ret og rådighed over barnet!

Frygteligt! Synes folketinget åbenbart, da de nu finder det dræbende nødvendigt at ændre på den naturlige forkøbsret som vi mødre nu engang som oftest har!

Helt seriøst er der ikke andre – måske ligefrem vigtige ting – de kan tage sig til?! Altså folketinget?! Og for såvidt også fædrene? Fædrene kunne jo så helt passende starte med at koncentrere sig lidt om det yngel de nu engang har været med til at skaffe til Verden! For undskyld mig men mødrene er nu engang skabt til at føde børn og har altså – som oftest – et helt naturligt og meget stærkt moderligt gen, som mens børnene er små er så essentielt ikke at bryde, hvis det kan undgåes.

 photo 247D805F-05A9-4B35-875A-AECC6452C76E_zpsinathmih.jpg

Ja, jeg vover mig ud på dybt vand! Og JA, der findes HELT SIKKERT en masse fædre, der i den grad er godt egnede til at tage sig af deres børn – også små børn. Og der er helt sikkert også mødre, der bestemt ikke er egnede. Jeg ved godt at man i denne sag ikke altid kan have et facit. MEN jeg siger bare min umiddelbare og uforbeholdne mening om hvordan det OFTEST (nogen gange) er! Og JA, jeg tænker på små børn – farvet af at Lilletut er 2 år og farvet af at de fleste jeg kender hvis ægteskab/parforhold er gået i stykker, skete mens deres barn/børn var små. Teenagere, der ligefrem selv kan vælge (og tænke nogenlunde), har jeg ikke nogen umiddelbar mening omkring i forhold til indlægget her.

Har I ikke hørt den der regel: “Man går ikke fra hinanden i barnets første leveår – lige gyldigt hvor forfærdeligt man har det”!? “Barnets første leveår” er ikke beskrevet som værende DET første, men de første – og så må man vel selv tolke på hvornår disse slutter…

Ret hurtigt – kender jeg så flere “fædre” der (desværre) tolkede! Nogen nåede aldrig at fejre deres eget barns første fødselsdag, før de knaldede med en anden, gik i byen hver weekend til langt ud på formiddagen næste dag eller pludselig fik et ekstremt behov til endelig at få realiseret dem selv på alle andre fronter end den hjemlige og familiære! Og nej – jeg kender sgu ikke nogen kvinder der har slæbt rundt på en baby i 9 mdr inden i deres mave og har presset selv samme baby ud af et alt for lille hul for derved at begynde på byture, ligegyldige affære og andet selvdestruerende adfærd mens faderen var der hjemme med baby, amninger og lorte-bleer. “Fædre” der gør sådan noget umodent gejl fortjener bare ikke at komme i nærheden af at være A-forældre og ej heller have bopælsretten til barnet. Gåseøjnene er dog fuldt fortjent! Også fordi en “far” her bare betyder “den anden i forholdet” eller “den der ikke har født det fælles barn” – ergo det kan også være en kvinde, et bøssepar eller hvordan en familie nu kan være forsøgt skruet sammen!

Kvinden bliver klar til at være forældre når de to streger viser sig på testen – manden bliver det hen ad vejen når barnet er født. De skal som regel tillære sig evnerne og instinkterne, som vi kvinder bare har lidt lettere ved at erhverve os. Sad but true måske! Hårdt sagt er det vel naturen – og hvorfor tro at vi kan lovgive mod denne? Og hvorfor lovgive mod menneskets mest naturlige tilbøjeligheder?

Ret ofte er det “fædrene” der ikke kan forholde sig til at have et barn, en familie og forpligtigelser. De føler sig overdynget i ansvar og opgaver, de glemmer dem selv og det de står for i en sådan grad at det nærmest drukner dem. De glemmer pludselig hvordan det er at være i et forhold med en anden kvinde, hvordan det er at være gift eller være kærester og hvordan man finder sig selv i to(tre)somheden. Eneste udvej bliver ofte et sidespring, en affære eller at forlade familien. Og skal disse “fædre” have loven på deres side til nemt at genvinde det tabte, hvis de pludselig føler lysten til det?! Skal de have en juridisk ret til at være A-forældre, når de i den grad har vist sig at være C eller D-forældre?!

Lige så vel som det er et brandfarligt emne at diskutere – og helt sikkert også for mig at skrive om – er det altså også bare et emne der er brandfarligt at lovgive om! Det er små menneskers liv og væsen, der er på spil. Og jeg tvivler bare stærkt på at alle kan “reddes over en kam” – der findes fædre og så findes der “fædre”! Og sidstnævnte skal ikke have muligheden for at være A-forældre og have mere bestemmelsesret over et barn end dets MOR har.

Synes jeg! Hvad synes du???

37 kommentarer

  • Hej Kat
    Jeg forstår hvor du vil hen, men ja sikke et ømt emne. Jeg mener dog at selvom den anden part har gjort noget dumt som fx et sidespring, så har det for mig ikke nogen indflydelse på om vedkommende skal have lige fordelt samvær med deres barn. Man bliver jo ikke mindre forældre af at knalde udenom? Det kan godt være at man som homopar nogle gange har en fordel, det har vi ihvertfald haft i forhold til forberedelsen i at blive forældre da de to streger viste sig. Faktisk var det mig som på testdagen farede op TIDLIGT om morgenen for at vække Line og sige TIS SÅ! hvorefter hun tissede og gik lige på hovedet i seng igen. Der stod jeg så alene og ventede på at testen viste positiv haha, og så var det ellers ind at vække Line endnu engang. Vi var klar, klar begge to, men selvfølgelig klar på hver vores måder. Vi er dog ikke på randen til skilsmisse og har heller ikke været hinanden utro, men jeg vil vove at påstå at Sia har lige meget ret til hver af sine forældre, også i sådanne situationer. Lyder det helt skørt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Hehe – TIS SÅ – du er sød 🙂 Jamen nej, selvfølgelig har Sia brug for begge jer – og Lilletut har bestemt også brug for mama også! Ingen tvivl! Jeg forstår bare ikke den der med at man ikke gider barnet – OG DET ER JO IKKE NOGEN AF JER – mens det er lille for så at skride fra det hele og SÅ synes at man skal ligestilles og have rettigheder. Hvisd ikke man har gjort sig fortjent til dem, synes jeg bare ikke man skal have dem! Men som Nanna skriver længere nede er det selvfølgelig måske heller ikke DE SLAGS fædre der ønsker at være A-forældre! Det håber jeg så et eller andet sted hun har ret i – for DE frotjener det hvert fald ikke!!!!
      Og du lyder aldrig skør!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Katrine,

    Tænker lidt at de fædre du skriver om der nok slet ikke er interesserede i at være a-forældre?!

    Til mænds forsvar vil jeg lige sige, at kvinder kan være lige så stride, bolle udenom, udelukke far fra graviditeten og bruge børn som middel midt i en skilsmisse (ala du må ikke se dit barn osv).. Det har jeg set/oplevet. Har også oplevet fædre, som jeg ikke tænkte levede op til titlen, men de er til gengæld heller ikke interesserede i at være a-forældre.. Tror ikke der er nogen facit liste, men måske synes jeg nogle gange at mænd bliver snydt lidt i forhold til deres børn. Måske fordi mine ungers far er alt det modsatte af hvad du skriver om..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Hej Nanna 🙂

      Faktisk håber jeg du har ret – og synes du har fat i en god pointe! DE FÆDRE vil nok heller ikke selv kræve at være A-forældre og få det hele!! De fleste af dem…for jeg kender sgu nogen der pludselig ville have alt – især de økonomiske (små)fordele der fulgte med bopælsforældren – efter de var skredet fra alt. Og det synes jeg bare ikke de fortjener.De må og SKAL selvfølgelig se og være sammen med deres barn! De skal bare ikke have ansvaret – når de engang har vist sig ikke at ville have det og ej heller magter det!!
      Og nej, der er helt sikkert ikke en facit liste og alt skal bedømmes hver for sig – derfor skal en evt lovgivning også være broget og forskellig!
      Lækkert med en god mand (JEG VIL OSSSSS!)
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Du spørger om folketinget ikke har vigtigere ting at foretage sig, end at jævne ud på barnets ret til en far på lige fod med mor. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om meget der er vigtigere! De mænd du beskriver i dit indlæg, er jo ikke de fædre som kæmper for jeres ret til lige vilkår – de mænd som gør det, er de engagerede fædre som netop vil deres børn. Og dem der vil og investerer det der skal til, hvorfor skal de stå bag mor i køen til rettigheder og tid med deres børn? Jeg læser det som at du mener børn har et større behov for mor end far – jeg er helt uenig. Din skitsering af den nybagte far som en svigtende stikken-halen-mellem-benene-type, tænker jeg ikke er så overførbar på virkeligheden. Heldigvis. Og hvis det så er tilfældet, er en dårlig kæreste/mand jo ikke ensbetydende med en dårlig far. Jeg sætter ikke lighed mellem forvaltningen af ansvar i de to forskellige relationer hvert fald.
    Som du skriver er det små væseners skæbne der er på spil, og de har i min optik lige så stort krav på far som på mor. Så, lige rettigheder til alle kompetente forældre uanset om de går under betegnelsen “far” eller “mor”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Sandra du har ret! Helt bestemt lige rettigheder til alle kompetente forældre! Og ALLE fædre med interesse i deres børn skal HELT bestemt se deres far også selvom det er en “far”. ALLE børn har brug for to forældre og alt den kærlighed der kan skrabes sammen mellem mennesker til dem. Jo mere jo bedre! Desværre kender jeg flere af de svigtende typer, så de findes desværre! Og har man svigtet sit ansvar synes jeg altså ikke man er lige så kompetent. Sorry med det synes jeg ikke!

      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan give dig ret i flere ting. Men jeg oplever også ligeså mange kvinder der skubber faderen væk. Kvinden går på barsel og får rutiner og hvis manden ikke gør det på deres måde så er det forkert. Kvinder skal altså også være bedre til at give slip og stole på deres mænd. Bare lige en kort bemærkning herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Og det har du ret i Pernille! Helt sikkert. Nogen kvinder er jo decideret frygtelige – og sådan skal det ikke være! Jeg kender bare fædre der selv har valgt barslen fra og DET er synd. For ham selv og barnet!

      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Truc//petittruc1981

    Uha…
    Forstår godt din situation og hvorfor du måske har den umiddelbare holdning. Men der findes nu også uegnede mødre og måske er det meget sundt at revurdere hvem det har “mest ret” til barnet? Og det ikke et moderen per default. Der var en sag lidt tid tilbage om en mor som i sindssyge/skinsyge fik dræbt sit eget barn og alligevel fik lov til at bestemme hvor barnet skulle begraves (ssomewhere i Jylland) alt imens faren forsøgte at få barnet til København både for og efter hans død. Og uden at være helt inden i sagen er det vel også ret uretfærdigt at man som mor får alle rettigheder uanset handlinger…
    Men kan som sagt godt sætte mig ind i dit udgangspunkt. Men desværre kan man nok ikke generalisere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Åhrr den historie der var bare SÅ frygtelig!!!! SHIT MAN!!! Og nej, sådanne mødre skal bare fratages alt ansvar ASAP! For ja, mødre kan helt sikkert også være uegnede – og så skal faren favoritiseres ALT det man kan.
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror, som flere af de andre også siger, at det handler mere om individer end om køn/hvem der fødte. At det handler om hvilke roller man påtager sig – og ikke mindst hvilke roller man giver hinanden. Man er to om at få et barn (i de fleste tilfælde) og dermed to til at sikre ligeværd. Og hvor ligeværdigt er det, at sige man mener, at som “mor” har man mere ret til barnet end “far”?

    Jeg ved godt du ikke rager ud efter de nærværende fædre, men jeg føler alligevel et behov for at opveje billedet. Mine børn har en far, som var med til jordemoderbesøg og skanninger og som var på barsel syv måneder i vores datters første år. Vi var heldige at det kunne lade sig gøre i så stort omfang, det ved jeg, men langt de fleste af de fædre jeg kender ville gøre (og gør) ligeså meget de kan. Men det er godt nok svært når vi som samfund ikke anerkender at “farens” tilstedeværelse i barnets første leveår er ligeså vigtigt som “morens”

    Jeg kender præcis én far og præcis én mor der er uegnede til at være forældre – og det har intet med skilsmisse at gøre. Det er ikke ensbetydende med at jeg altid er enig i eller bifalder alle andres måde at være forældre på (jeg har også en del kæpheste på området), men jeg synes godt nok man skal være forsigtig med at sige at nogen måder er rigtigere end andre.

    Især når man har de bitre briller på.

    (Kommer i øvrigt i tanke om Hella Joof, der engang sagde noget om at det skulle være forbudt at gå fra hinanden før barnet var tre år – det kan jeg kun tilslutte mig!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Uhh Helle Joof sgade 3 år! Hun er en klog dame!!! Din mand lyder som en sindssyg dejlig mand, partner og far! SÅDAN skal det bare være! Og helt sikkert ligestilling til fædre som ham! Og du har helt ret i at jeg lige i dette indlæg ikke gavner de fantastiske fædre som helt sikkert uretfærdigt ikke blir anerkendt nok i vores samfund! Men sys bare lige jeg var nød til at give mit (bitre) syn med på sagen. For ja. Jeg ved jo godt at jeg er røv bitter indeni og at det ikke kan undgå at farve mine udtalelser. Men heldigvis ved de fleste af jer det godt, og kan så lige have det med i baghovedet 😉
      Synes du har nogen super gode – og velskrevne – pointer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miatilda Andersen

    Jeg vover at sige følgende:
    Man må stå ved den man valgte at formere sig med. Uanset hvad. Hvis man står med en baby-‘daddy’ der er en nar, er der gode chancer for at han/hun også viste tendenserne inden.
    Jeg bliver så træt i mit hoved af at høre om alle de forfærdelige eks-mænd der ikke gør hvad vi ønsker Og ja – jeg har selv en, og guderne skal vide, at den udvikling han har lagt for døren de sidste 12 år, på INGEN måde ligner den jeg havde håbet på. Men det ændrer altså ikke på at JEG valgte HAM som far til vores barn. Og det kan jeg ikke ændre på. Og han elsker vores unge. Også selvom han gang på gang fucker op.
    Og ja – at knalde udenom er et stort tillidsbrud, men det har, teknisk set, INTET med forældreevne at gøre.
    Jeg synes ikke at man skal blive sammen for barnets skyld. Og hvad man laver når man ikke har barnet, kan den anden part ikke blande sig i. Men jeg synes at man skylder sig selv, og sit barn, at være en god rollemodel. På den anden side, er verden ikke perfekt, og selv de bedste intentioner kan komme på afveje.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Uhh her rammer du sgu lige hovedet på sømmet! Av for man valgte jo selv! Jeg valgte selv min mama – også selvom hun aldrig har villet have børn som udgangspunkt!!! Så ja…man kan jo ikke klandre nogen for at – de er dem selv! Mange bliver nok for blændet af alle drømmene – og helt sikkert primært ens egne drømme!
      Du fik mig lige til at tænke lidt – tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    I min optik skal man lidt længere ud og se problemstillingen i en samfundsmæssig og arbejdsmarkedsmæssig kontekst.. For i øjeblikket er kvinder og mænd ikke ligestillet på det danske arbejdsmarked og derved heller ikke i samfundet, hvilket gør det paradoksalt at gå ind og ligestille begge forældre i en skilsmisse, for man skal starte med at ligestille i samfundet og på arbejdsmarkedet først. Når jeg mener at kvinder og mænd ikke er ligestillet på arbejdsmarkedet tænker jeg på at man burde indføre pr lov at faderen minimum skal afholde x antal måneders barsel, fordi, på nuværende tidspunkt ligger det implicit at det er kvinden der tager barslen og derved har hun lavere værdi på arbejdsmarkedet og derved i samfundet. Ved at indføre en lov, hvor man nærmere sig en ligestilling omkring barsel, så nærmer man sig også en ligestilling på arbejdsmarkedet, hvor det for arbejdsgiveren vil være hip, som hap om han ansætter en kvinde eller mand da begge skal afholde barsel ved evt familieforøgelse. Denne ligestilling på arbejdsmarkedet nærmer sig så en samfundsmæssig ligestilling og så kan man begynde at se faderen og moderen som ligestillet ift spørgsmålet berettiget bopælsforældre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Ahh, så rigtigt Amanda!!! Og du har jo helt ret…mærkeligt at starte sådan et sted…når man kunne starte 157 andre steder…som måske, måske ikke kommer før det med skilsmisse….?!? For ja, der mangler ligestilling mange steder! Bestemt! Og kvinder kommer generelt bagud i karrieren fordi ex år går med graviditet, evt graviditets gener og barsel….
      Tak for din kommentar – stof til eftertanke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Synes i den grad du er farvet af din egen oplevelse. Og synes da netop at det er et SÅ vigtigt område at lovgive indenfor, da mødre tit straffer fædrene for at have været en idiot overfor dem. Dette gør da på ingenmåde manden til en dårligere far, og han har da på ingen måde mindre “ret” til at være sammen med sit barn som kvinden. Og det med at kvinden bliver mor i det øjeblik der er to streger på testen, det er vidst også meget generaliserende… Meget latterligt og naivt indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikkel

    Hvad jeg synes??? Jeg synes, det her er det dummeste indlæg, jeg har læst på denne blog.

    Jeg håber, at det bare dækker over dine frustrationer over dit eget forliste forhold, men jeg synes dine antagelser om fædre generelt er helt ude i hampen.

    1) hvordan man er som partner har da intet at gøre med, hvordan man er som forælder? Man har da på ingen måde fraskrevet sig retten til SIT EGET barn, fordi man vælger at gå fra sin partner? Barnet hører ikke til den ene eller den anden forælder – det er et FÆLLES barn. Og det er det også, hvis man går fra hinanden. Derfor skal man på ingen måde stilles dårligere i forhold til forældremyndighed/samvær, fordi man har valgt at være utro eller i øvrigt er skredet – uanset om det er moderen eller faderen. Det har intet med barnet at gøre.

    2) At Folketinget skulle bruge tiden på noget mere fornuftigt??? Er du klar over, hvor mange helt fornuftige fædre, der sidder derude over savner deres børn, fordi deres skingrende sindssyge ekskoner bruger alt fra falske anklager og løgn til hjernevask af børnene for at forhindre, at de får lov at se DERES EGNE børn?
    Dette område har i den grad brug for at få opdateret retsstillingen, så der ikke skelnes mellem køn. At argumentere for, at mødre skulle have en “forkøbsret” til børnene, er i mine øjne helt galt.

    3) En regel om, at man ikke må gå fra hinanden de første 1-3 år??? Så børnene skal hellere vokse op med to forældre, der skændes så det brager, fordi de ikke længere kan finde ud af at leve sammen? Igen et helt gak-gak synspunkt, hvis du spørger mig. Jeg er selv skilsmissebarn – mine forældre gik fra hinanden, da jeg var få måneder gammel. Skulle jeg så være et skadet/forsømt barn af den grund? Aldrig i livet…jeg har haft den bedste opvækst, jeg kunne tænke mig – FORDI jeg er vokset op med to kærlige forældre, der levede hver deres liv, og derfor havde det godt…og derfor havde jeg det godt. Var de derimod blevet sammen, så ved jeg godt, hvordan stemningen havde været derhjemme…
    Selvfølgelig skal man blive sammen, hvis man elsker hinanden – men at tvinge kærlighed igennem vha. regler og tidsfrister? Not gonna work.

    God weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Jamen HEJ IGEN Mikkel! Shit du er hård! Og jeg blev liiiidt ked af at du siger mit indlæg er det dummeste du har læst (tude smiley) 🙂 Men måske har du ret..og i hvert fald hvis du ser på det sådan som du har gjort! For JA så er det sgu DUMT! Fædre som dig burde i den grad og HELT SIKKERT have de samme rettigheder som gode mødre har. Og JA sindssyge lorte mødre burde i den grad få FJERNET alle deres rettigheder!!! Deres børn lider i den grad under deres sindssyge og usunde forhold til deres exmænd! Jeg gir dig ret! MEN jeg snakkede jo i dette indlæg KUN og virkelig KUN om de lorte fædre der findes. At de ikke burde kunne ligestilles med en god mor. At dem der ikke ønsker deres børn, og ikke gør noget for dem at DE “fædre” ikke burde kunne ligestilles! Men som Nanna har skrevet højere oppe, så er det jo langt fra sikkert at DE “fædre” ønsker ligestilling og at have ansvaret for deres børn!?
      Og selvfølgelig skal man ikke for en hver pris blive sammen for barnets skyld, hvis ens forhold er dødt…MEN jeg sys bare at dem der føler sig kvlalt i forholdet PGA børn og ansvaret der følger med, lige burde tælle til 500 og se om det ikke bliver bedre i takt med at barnet bliver ældre!? Nogen gir sgu op for let! Sys jeg!
      Og jeg er nok farvet af mine egne oplevelser…im sorry! Men det skrev jeg også så sys ikke jeg har ført jer bag lyset 😉
      Tak for dine synspunkter….og så håber jeg du kommer igen og ser om jeg ikke efterfølgende kan komme med nogen gode indlæg…
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej igen Kat,

    nu lægger jeg en kommentar her (selvom jeg var stoppet lidt med det, fordi du så ofte ikke har svaret på dem).

    Jeg har tænkt på dit indlæg mange gange i dag – for forstår det simpelthen ikke…et øjeblik tænkte jeg faktisk på, om det var for at få det til at gå viralt, nu du satte tingene så meget på spidsen og er så generaliserende…du ved…magic numbers 😉

    Nå MEN! Min mening luftede jeg jo inde på din fb, men vil bare lige understøtte den her.

    Du har da selv i et andet indlæg skrvet om, hvor svært det var for dig at danne relation til lilletut i maven? Og der er mange kvinder der har vanskeligt ved at forstå det dér med at skulle være nogens mor, og flere og flere ender med efterfødselsreaktioner…og gør heraf ting, der nok ikke kategoriseres i a-forælder boksen.
    Hvad så med dem? Skal de for evigt udelukkes som forældre?

    Min far er også et godt eksempel; han var jo, som du ved, stiknarkoman i nogle år, skred fra os alle og blev så clean da jeg var ti år. Han har i dén grad fucket up! Og har i dén grad rådet bod på sine ugerninger!
    Han skulle ikke have haft chancen?
    Han kæmpede faktisk en meget ulige kamp med både systemet og min mor, bl a for at få børnepengene (jeg boede hos ham, og han afholdt alle udgifterne) – det var først da hun frasagde sig forældremyndigheden (!) at han fik lov at overtage rettighederne. Selvom hun havde smidt mig ud, og selvom jeg ønskede at bo hos min far.
    Systemet favoriser i dén grad mødrene, og det undrer mig meget at du, som en minoritet i form af dit regnbue-forældreskab, er så fordømmende?

    Mennesker gør mange grimme, uforstående og sære ting – men forældres fornemmeste opgave må være at barnet kommer så helskindet igennem dette som muligt. Og dér hører en nedsabling af faren ikke med.

    Man bliver IKKE en dårligere far af at bolle udenom, muligvis et dårligere menneske, men ikke en dårlige far. Og at forsøge at holde denne fra døren i et fast jerngreb omkring penge, retten til det meste og at vide sig klogere og bedre, det tror jeg kun bider én i røven. For lilletut, jeg og alle de andre opsøger selv faderen en dag, og vil bære nag til moderen for at have forpurret dette.

    En sidste detalje er, at jeg tænker at der mangler en del dokumentation der bakker dine heftige konklusioner op, og også de holdninger ande luftede på din fb – der var fx én der sagde at par hvor man deles om opgaverne ikke går fra hinanden. Lidt for letkøbt?

    Nå, kære Katrine, du elsker jo kommentarer, håber at vi stadig er venner, selvom jeg er så uenig med dig.

    Kys til dig.

    PS mon du har tid til kaffe en dag snart og måske kan hjælpe mig med at få styr på at flytte min blog? Jeg kommer hjem til dig, ja?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Hej søde Maria, jeg sys du er lidt hård når du siger jeg aldrig svarer på kommentarer!?? Det gør jeg faktisk meget ud af – men ja, det glipper nogen gange, for der er altså en del at svare på og tid har jeg ikke meget af! 🙂 Og JA, selvfølgelig er vi stadig venner – du må være lige så uenig med mig som du kan finde på at være…det ændrer ikke noget 🙂 Og JA, vi skal ses til kaffe og blog snak – jeg hjælper gerne 🙂 MØS og du har jo ret i dine udtalelser! Og DU har jo om nogen beviser på at en “dårlig” far kan ændre sig radikalt! Jeg er bestemt ude med riven overfor de fædre der bare aldrig ændrer sig! Jeg ved jo godt at der er gode fædre…men det er jo ikke dem jeg skriver om! Jeg skriver om dem der ødelægger det for dem selv i starten! Og ja, jeg tænker måske ikke langt nok…my mistake! Jeg sys på et eller andet punkt bare at man skal straffes for ens ugerninger…men ja, man skal også have en chance ti – hmm så den er lidt svær!!!
      JEg tager det bestemt til mig det du skriver her og på facebook – og det alle de andre skriver….for jeg sys vitterligt at I har ret alle sammen! Jeg sys bare også at jeg selv har ret! Der er nogen der bare ikke fortjener ligestilling i min optik. Ikke ens betydende med at de ikke skal se deres barn eller noget….de fortjener bare ikke ligestilling uden en kamp, et ansvar, en stillingtagen om en mere aktiv indlevning i barnets liv – sys jeg!!!
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er lettere forarget over at finde det her indlæg på din blog.. Havde aldrig troet jeg skulle se dig argumentere ud fra “naturens orden”, det lyder helt ærligt som noget fra konservativt Folkeparti. Hvis alt skulle fungere ud fra de såkaldte naturgivne kønsroller (som jeg synes er noget pis), så ville det også være forbudt at lave en regnbuefamilie.. Hvilket det heldigvis ikke er.

    Jeg er selv mor, og kan godt mærke de instinkter der følger med, omsorgsgenet, og kan også godt føle at det er stærkere end min mands…

    MEN jeg mener grundlæggende det er meget problematisk at bruge udtrykket “gøre sig fortjent til” – i alle sammenhænge, hvor det handler om kærlighed. Og det gør det jo i forholdet til vores børn. Jeg synes ikke en forælder skal gøre sig fortjent til sit barns kærlighed og absolut heller ikke omvendt! Kærlighed er aldrig noget man kan eller skal gøre sig fortjent til. Det er noget man får eller giver, ideelt ser uden forbehold.

    Så simpel er virkeligheden måske ikke altid. Men som nogle andre har nævnt: bare fordi man er en lousy ægtefælle/kæreste, betyder det ikke automatisk at man også er en dårlig forælder.
    Nogle gange lyder det som om du mener man skal gøre sig fortjent til – eller være god nok til – at få børn. Og på en måde kan jeg godt se at du bare ønsker det bedste for børn ved at ønske de har nogle gode forældre.
    Men ærligt talt, hvem kan og har ret til at vurdere hvem der er egnede som forældre?
    Hvis nogle kunne det, var der nok mange som ikke ville have fået lov til at få børn. Men det fik de, og selvom de ville gave dumpet forældretesten, viser det sig måske at de virkelig elsker deres barn, selv hvis de er nogle nedern mennesker på alle andre punkter..

    Jeg ved godt dette er din egen personlige holdning og vurdering af hvem der fortjener hvad, og den skal du have lov til at lufte, men jeg synes virkelig argumentationsgrundlaget er tyndt, og tonen meget generaliserende og fordømmende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Åhh nej, nu blir jeg lidt ked af det – lyder jeg konservativt folkeparti?!?! No – ikke meningen!!! Og nej mig som regnbuefamilie-ish burde selvf forstå at alt ikke er naturens lov! Men jeg kan sgu bare blive så harm på hele det her familie, parforholdshalløj…jeg er sgu nok bare misundelig! Ja og deraf et småligt menneske! Håber jeg får troen tilbage – kender bare for meget der har ødelagt den! For du har jo egentlig ret i det du skriver…jeg kan sagtens se det! Men nogengange sys jeg også bare at dem der trænger til en svada, skal have en svada – med navnsnævnelse helst!!!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Helt fair debatindlæg, men jeg tænker, at du da må have været ekstremt uheldig med dine og dine bekendtes erfaringer… 🙁

    Jeg kender seriøst ingen mænd, der har været i nærheden af at opføre sig sådan – jeg kan dog komme på en enkelt fjern bekendt, hvis man skred under graviditeten med barn nummer to. Tættere på så har min mand to bærn med et pragteksemplar, der ikke kunne holde benene samlet, da den yngste var et år – knaldede med sin vejleder, og kom hjem til børnenes hjemmegående far og proklamerede, at nu flyttede hun med, og skulle have børnene med, for mor har jo første-/eneret på små børn… Geeeeez… Men altså – han har et medansvar, han kunne jo have ladet være med at formere sig med hende (hvis ellers han rent faktisk er faren…), hun var næppe noget pragteksemplar før… Den bøf må han så leve med.
    Folketinget forsøger vel at blande sig, fordi tallene er så skæve, at det ikke matcher fordelingen i de små hjem. Og der er bestemt levn af gamle holdninger i systemet.. Jeg var engang i praktik på det, der dengang hed statsamtet – og den almindelige holdning der var, at fædre da kunne være fine forældre, “hvis der er noget galt med moren.” Suk… Jeg kan sq gidt forstå, hvis nogle fædre føler sig lidt udsat… Men ret skal være ret – jeg kender også statsforvaltningsjurister med helt styr på, at der ikke er noget, der er sort og hvidt:-)
    Min søn er vild med sin far, og jeg elsker at se dem sammen – det påvirker klart mit syn på sagen, for jeg forstår ikke i min vildeste fantasi, hvordan jeg skulle kunne hævde, at jeg er vigtigere for junior – jeg kan bare noget andet.
    På mit kontor vil de fleste af kvinderne i øvrigt helst både have hele barselsorloven OG være lidt småforurettede over det…;-)
    Selv er jeg barn af en herretravl (og utro:-/) far og en hjemmegående mor – men ikke desto mindre var min far langt bedre egnet til at have os boende, end min mor var – efter to år blev det heldigvis også sådan. Hårdt for min mor men det klart bedste for min søster og mig.
    Der skal nok finde en masse mænd, der fortjener din svada – det ligger bare så langt fra den verden, jeg har set indtil nu…
    Det blev noget rodet – sorry – jeg håber, at noget af det gav mening alligevel:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Jeg skal måske lige bemærke, at jeg godt er med på, at det ikke er alle fædre, der er nogle narhatte osv… 😉 Meeeeeeen, tonen bærer nu hen af, at du mener, at det er flertallet – og det er jeg så ikke enig i 🙂
      På samme måde som jeg ikke som sådan er enig i, at kvinderne har “naturlig forkøbsret”.
      Men altså… Det forbandede er jo, at man kan noget forskelligt, og at barnet netop har brug for begge dele – helst samlet. Det være sagt så er der ingen, der ikke har bedre af at være fra et brudt hjem end de har af at leve i et…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Jeg håber så inderligt at flertallet IKKE er sådan…og at der så kan være bare EN tilbage til mig! Hold nu kææææft jeg er træt af de andre typer :/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Langt og godt svar Lene, jeg er helt med 🙂 Og et eller andet sted håber jeg at jeg bare var uheldig – et par gange eller 14… Og du har ret i at nogen fædre er bedre egnede end mødrene! Hold nu kæft hvor ville jeg gerne møde en der brændte for en familie – men helt seriøst har jeg personlig ikke været sammen med en…jo en, men ham droppede jeg 😉
      Sidder faktisk og får lidt ondt af de gode fædre der ikke får lov….! Det skal de ha – lov!!!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lene

      Hæng på – de andre findes altså (men det kræver selvfølgelig at man så slår til der, og ikke selv insisterer på at ryge på den anden type:-).
      Indlægget faldt mig også bare sådan for brystet, fordi billedet var så langt fra, hvad jeg selv oplever. Hvis min mand bestemte, så skruede vi vores forbrug ned, gik på nedsat tid begge to, og tilbragte stort set al tid sammen hele familien:-) og da jeg læste indlægget havde jeg lige taget afsked med en højgravid veninde, hvis mand for tiden sidder i timer og researcher den helt rigtige tremmeseng og om ikke de skal bruge stofbleer (ret skægt faktisk;-).

      En del af de fraværende fædre er i øvrigt ude at at knokle måsen ud af bukserne for at finansiere mors ønsker om hjemmepasning, øko-uld og stor og sikker familiebil – samtidig med at de skal bebrejdes for ikke at være hjemme til at tage fra. Catch-22… Dem har jeg også lidt ondt af..

      Alle døgenigtene og fusentasterne i verden, der ikke kan finde ud af at tage ansvar for de valg, de har truffet – dem har jeg ikke ondt af:-p
      Som der står flere gange foroven, så skal man dog nok holde sig for øje, at det at være en dårlig ægtefælle ikke er det samme som at være en dårlig forælder…

      Jeg kan så i øvrigt godt forstå, hvis du har nogle mindre venlige tanker i den forbindelse – det må være hæsligt at få knust sin familiedrøm på den måde, og at nogen andres beslutning betyder, at du går glip af så meget tid med jeres barn. Min mand har aldrig savnet sine store pigers mor – tværtimod – men det tog ham adskillige år at komme over, at nogen andre bare sådan kunne bestemme, at han skulle gå glip af så meget af sine døtres opvækst.
      Så kram til dig for at have modtaget en helt anden pakke, end den du bestilte:-*

      (Jeg læste forresten et ældre indlæg fra dig om mørkeangst og lys på værelset – du har sikkert løst det for længst, men ellers ville jeg nævne, at jeg selv tænker, at junior skal have en happy-lights lyskæde, hvis han bliver mørkeræd:-).
      God søndag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      JAAAH – ELSKER når der kommer et svar på mit svar på en kommentar – juhu, der er nogen der læser dem <3 <3 <3 Hvor lyder din mand bare virkelig dejlig – og også din venindes mand! (hvor blir jeg bare misundelig!!!!!) For JA, jeg føler mig snydt! Jeg fik bestemt ikke den pakke jeg bestilte – og var så glad for i alt for kort tid! Og så har min bedste veninde desværre oplevet det samme med hendes ex-mand….så ja, det er jeg selvf farvet af! Og nej, en dårlig ægtefælde behøver selvf ikke at betyde en dårlig far!

      Mht mørkerad indlægget så endte jeg med at købe en Miffy lampe og en Djeco Bambi snekugle med lys! Elsker dem! og Miffy lyser blidt hele natten – vi ELSKER den!!!!

      God onsdag – eller hvornår du får læst mit svar. Og så god weekend bagefter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er dybt uenig i at debatten er irrellevant! Jeg synes det er meget relevant med ligestilling på dette område så INGEN er A eller B forældre, men at alle beslutninger tages ud fra abrnets tarv. Et barn som ikke ammer fx. er ikke mere knyttet til sin mor. mener jeg. jeg mener at det sagtens kan være en anden primær omsorgsperson fx faderen, adoption, farmor osv. Det væsentligste i barnets liv er kærlighed og regelmæssighed. At tingene er som de plejer….

    stefanie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du har ret Stefanie – barnets tarv er det vigtigste! Altid! Og ja, A og B er temmelig provokerende!! Det sys også jeg – på dagen havde jeg et enormt behov for at provokere!!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jk

    Normalt når jeg læser din blog føler jeg faktisk med dig, men lige her er jeg dybt uenig med dig, jeg er gift, har en steddatter og en biologisk lille søn. Fædre elsker ikke deres børn mindre end mødre- og det er vel det det burde være fokus. Hvad er det rimelige i at mor (bopælsforældre) kan flytte rundt i hele landet for godt befindende? Hvad er rimeligheden i at mor, bare fordi hun er mor og nu engang er skabt til at føde barnet, har mere bestemmelse end faren som jo streng taget et nødvendig i en eller anden grad for at få dette barn?
    kvaliteten af ens forældreskab handler ikke om man er sin kone utro, eller om man går på arbejde imens konen går hjemme og derved misser mange timer med barnet, det handler kun om relationen mellem forældre (i dette tilfælde far) og barn.
    Det virker meget snæversynet det du skriver, for det er mindst lige så mange kvinder som er deres mænd (og familier) utro, eller ikke prioriterer dem højt nok. Der findes også rigtig mange kvinder som fordi DE SELV pludselig har besluttet at den mand de fik børn med, ikke længere er ‘værdig til at være far’ og så ødelægger forholdet mellem børn og far med falske anklager, tilbageholdelse og nægte at udlevere børnene til forholdet er løbet ud i sandet.
    Børnenes tarv er forældre som elsker dem, og børn har brug for BEGGE.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Jeg ved godt at jeg bevægede mig ud på gyngende grund! Du gar god grund til at være ueing! Og hvor er jeg egentlig glad for at du kun har oplevet noget andet!
      Børn fortjener det bedste altid! Og helst begge forældre!
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jk

      Hej igen, jeg skrev mit svar lidt ophidset, det må du undskylde. Du fortjener ikke en masse hak, jeg synes bare det er trist at vi i 2015 lever i et samfund hvor mor har så meget ret, fordi hun er mor. Den mor som dræbte sin lille dreng i Ålborg – faren kunne ikke engang få ham begravet tæt på sig selv, den unge pige det kørte galt sammen med sin kæreste og datter fra tidligere forhold (moren overlevede som den eneste) hun nægtede bio far adgang til begravelsen fordi han var mødt på hospitalet med sin familie og havde råbt af moren den nat hans datter døde- og kirken støtter op og fortæller ikke om begravelse tid og sted..
      Jeg mener bare køn er underordnet, mor, mama, far eller stedforældre, det er kærligheden der gælder

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Non-taken 🙂 SÅ ikke tænk på det! Jeg vidste jo også godt at jeg var lidt bedømmende og var lidt provokerende – og vil jo faktisk give dig og mange af de andre fuldstændig ret i det I skriver! JEg kender bestemt også fædre, der bare brænder 110% for det…. Håber jeg finder sådan en på et tidspunkt 🙂
      Og ja, nogen mødre er seriøst crazy!!! De der episoder du nævner er jo max forfærdelige!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det bare godt sagt og nærmest som taget ud af mit liv, sad og fik helt flashback og alligevel sidder man tilbage med dårlig samvittighed over at have taget en beslutning på hele familiens vegne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Ingen dålig samvittighed min kære!!! Du har gjort det bedste for din familie – og det er helt sikkert det rigtige! For det ved DU bedst <3 Er glad for at du kunne relatere til det – og forhåbentlig om ikke andet så bruge det til at vide; at du ikke er alene 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et barn på beløbet - tak! Og andre måder at få et barn på...