KH den egoistiske mor!

Er vi os selv bekendt på nettet?

“Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd…” I gamle dage – aka min barndom – var det Jens Vejmand, der sad der og havde det skidt. Han knoklede og arbejdede og døde af det! Og vi andre sang om det i skolen selvom det var en virkelig trist sang. Det var en af de sange jeg både elskede og hadede. Elskede fordi melodien var god og det var en historie der satte sig fast. Jeg hadede den fordi den var sørgelig og gav mig en følelse af svigt, savn og melankoli. Hvordan kan nogen dø alene, hvordan kan folk være så onde? I hele dette drama efter mit lille “sjove” indlæg HER, hvor mange af jer har smækket med døren og forsvundet fra mit univers i vrede og dis-respekt, er det sjovt nok Jens Vejmand sangen som jeg har sunget indeni og hørt melodien af.

 photo 4C79CE24-75C9-4B13-8E31-181E1C59FC14_zpsxpcwh0a6.jpg

For hvem sidder der bag skærmen i dag og er så vred? Hvem vil arbejde så hårdt for at finde selv det mindste lille ord at slå ned på og kaste i hovedet på (nu) mig? Hvem vil blive ved og ved med at smide brænde på bålet, og blive ved med at hænge sig i uheldige detaljer? Og mest af alt hvem – og hvorfor – har nogen der bag skærmen behov for at tilsvine mig så uendeligt meget? Er det had ? Og til hvem i så fald? Til dem selv, deres liv – eller mit?? Og hvordan kan man sidde der og blive så gal – og helt åbenlyst tabe sine hæmninger? Hvis man oprigtigt har været nervøs for Lilletut i laaaaang tid – og ligefrem snakket med nogen andre om det – hvorfor har man så ikke spurgt mig om mine hensigter? Hvorfor har man ikke været aktiv, opsøgende og fornuftig? Hvordan kan man sidder der og opbygge så meget had eller afsky? Alene eller sammen med flere ?

Jeg elsker og hader det. Jeg elsker jo egentlig at I har læst med, at I har været her og at I viser hvor højt I går op i at beskytte børn. Også børn I ikke kender. Dét er jo ved Gud en god egenskab. Og jeg er bestemt selv for at man griber aktivt ind i en sag, hvis man mener der er noget galt – det skal man bare og jeg kan SLET ikke selv lade være (husker i teateret HER). Og jeg elsker at I er aktive på min blog, jeg elsker normalt vores sammenspil i kommentarfeltet. Men lynhurtigt kommer vi lige over i det jeg hader. For jeg hader når folk gemmer sig, bagtaler og ikke tør stå frem og stå ved det de mener. Jeg synes sgu det er for let de damer; altså at kaste med mudder og lort mens I selv sidder og pudser glorien bag ved jeres skærm! Hvem sidder der bag skærmen??? Kom dog frem! Stå frem og stå ved!

 photo 18AB4B12-4629-4431-8C90-EED6E59B59C7_zpschhmcaib.jpg

En del af kommentarerne rammer mig lige i maven – altså det gør alle jeres negative og voldsomme kommentarer, men nogen af dem har jeg lige frem drømt om i to nætter nu og tænkt på hver dag. For får I virkelig ud af min blog, at jeg altid “slæber stakkels syge Lilletut med til diverse blogevents”?!?!? Wouw!!!! Jeg er overrasket! Lyder det virkelig som om jeg kommer SÅ meget ud??? 😉 Sandheden er at disse “overfladiske”, “ligegyldige” bloggerevents faktisk er noget jeg ser frem til – altså dem jeg siger ja til. Jeg elsker at møde nye søde (!!?) mennesker, og nyder at komme til aktiviteter der er arrangeret for mit barn! Jeg nyder at hun får nogen ekstraordinære oplevelser, som jeg nok ikke selv ville have fundet på. At hun kommer i Knuthenborg, på museum, i legeland, til dans, i musikskole og lærer at male på tallerkner også selvom jeg ikke har så mange penge og er alene om det hele. Jeg elsker når vores lille team (Tut og jeg) tager afsted til et event/arrangement; vi snakker om det vi skal på vej derhen i bilen eller på cyklen og vi glæder os. Vi nyder maden, vi snakker med de mødre der magter at være sociale og ikke bare snakker med deres medbragte mænd. Vi hygger os og bliver stimuleret begge to – mest Lilletut og derfor bliver hun træt. Og så tager vi hjem. Og putter og hygger og snakker om det vi har oplevet. Og så vil Tut som regel have mere af det! Hvor mega fedt er det egentlig at ens barn bliver stimuleret på så mange forskellige sanser og måder? Husker I også det derhjemme i hjemmene bag ved skærmene?

 photo AFC0D4DB-3724-48CE-BE3D-15BC74B90802_zpsglsjvudt.jpg

Og hvis man oprigtigt har tænkt det mange gange som læser, at det må være frygteligt for Lilletut, hvorfor har man så ikke givet et heads-up på det?! Og hvis man som nogen af mine kære blogger-mor-kollegaer ligefrem har siddet og sladret om det til disse arrangementer, hvorfor har man så ikke brugt bare to sekunder på at spørge MIG om Lilletut var ok eller spurgt til vores situation? Hvor er det lækkert at vi bare sån’ støtter hinanden som mødre! Hvor er det lækkert at vi støtter dem, der har det svært. Eller noget!

“Men når man flere gange har oplevet Katrine med et træt eller halv sløjt barn til diverse blog relaterede arrangementer, så er det okay at reagere.”

“Synes ikke det er første gang vi har læst om Tut, der er skidt og bliver slæbt med rundt alle mulige steder”

“Ved at denne nok ikke bliver modtaget positivt, men det er ikke første gang du har gjort det Katrine og jeg bliver lige sur og ked af det på dit barns vegne hver gang.”

“Kan blive fristet til at sige , at din datter da ikke blive frisk når hun bliver slæbt rundt til alverdens arrangementer”

I har nok alle læst kommentarerne – mere eller mindre alt efter hvor meget jeres maver kunne holde til – og ved at jeg foruden at blive beskyldt for at selv være skyld i hendes mange sygeperioder også er i skudlinien for at med vilje at ville smitte andre med diverse sygdomme! Skal vi lige lynhurtigt blive enige om at et maveonde fordi man har fået pencillin IKKE smitter og IKKE er roskildesyge! Og ja, Lilletut har dræn i ørerne og har faktisk kronisk mellemøresbetændelse (og har haft det siden hun var 6 mdr), hun lever fint med det – så længe drænene er i – og ja, hun går i vuggestue med det for hun er “rask” ellers. Og nej, det smitter altså heller ikke! At hun virker halv-sløj til arrangementer må jeg være uforstående overfor, ja nogen gange bliver hun træt og tit er hun pisse sur over hun ikke må få ALLE ballonerne i lokalet eller blive ved med at spise kage. Men sløj er hun nu ikke. Og jeg ved snart ikke hvad der er værst, at tage et barn med ud og opleve spændende ting i andre og nye sociale sammenhænge for så måske at gå hjem 15 minutter “for sent”, fordi man som mor lige skulle bevare det kolde overblik… Eller at tage et barn med som man ved formentlig ikke ville kunne klare arrangementet alligevel og så marchere ud efter blot ti minutter!??

Første gang jeg var til event med …, gik de ret hurtigt fra det event – fordi den søde lille … ikke brød sig om damen der skulle lære os at vaske hænder. Hun var utryg, og bange for hende. … trak ikke tiden – hun smuttede hurtigt, så de i stedet kunne komme ud hvor… følte sig tryg og tilpas. 

Er curlingbørn nu vejen frem? Skal man som mor opfatte sit barn som sensitivt og skærme mod alt “modgang” for at være en god mor!? For – news flash – er der noget Lilletut aldrig bliver så er det hverken et curlingbarn eller særlig sensitiv og/eller skærmet konstant!

 photo DAAAE601-F2BB-4439-842E-4DA901889F54_zpsptupzln5.jpg

Er nogen i tvivl om at mit liv handler om Lilletut? Da mama skred forsvandt de af mine behov, der ellers var begyndt at titte frem i livet med mama, og Lilletut og vores hverdag blev “mine behov”. Ikke at jeg siger at det er sundt for mig ikke at have egne behov, men når man så lige får “Det lyder som om, at du ser tut som et trælst påhæng, som du ikke magter” i hovedet og yderligere “pas på med at lave sjov med et sygt barn, der puttes med bræk ned ad sig selv. Det er ikke sjovt. Det er forsømmelse i mine øjne. Sengetid er fløjtende ligegyldigt, et barn skal ikke puttes i sit eget opkast og “straffes” for at være syg” så har jeg sgu lyst til at græde! For er det virkelig det I – eller bare nogen – kan få ud af at læse HELE min blog???? Har nogen virkelig “helt instinktivt lyst til at tut til mig og sørge for hende” ?? Og hvordan kan man være bekymret for om hun trives?? Damer; jeg er i chok – sådan reelt helt IN REAL LIFE chok her bag min skærm! Hej jeg hedder Katrine, jeg er 34 år og et mennske. Jeg kommer fra Bornholm, men flyttede til Kbh for snart 16 år siden. Jeg har oplevet mange ting på min vej. Mistet og begravet mennekser, haft sygdom og smerte tæt inde på livet. Jeg har følelser og jeg gør sgu mit bedste! Og jeg elsker mit barn til månen og tilbage så mange gange at DU ikke ville kunne tælle så langt! HVEM ER DU???

 photo 5876ADA5-C6DE-49E7-979D-D0AC8704EE7B_zpsjs3on4gz.jpg

 

// Lilletut puttet den meget omtalte aften! INTET bræk men hendes elskede prinsesse-skørt med pallietter som hun ikke ville have af og derfor altså kom uden på nattøjet! Det samme billede (bare fra ryggen af) havde jeg samme aften slået op på IG.

48 kommentarer

  • Liv

    Jeg hedder Liv, er 28 år og oprindeligt fra Jylland. Jeg flyttede til København for snart 8 år siden.
    Er mor til min elskede datter fra juli 2012. Jeg elsker at være mor, men synes fandme også det er røv hårdt til tider. Hader mennesker der vil have alt skal se ih og åh så perfekt ud. Jeg vil sågar sige, at folk der siger det ikke er hårdt at få børn, de lyver. Derover hader jeg uretfærdighed, så da jeg synes der var flere der gik lige lovlig meget til den overfor dig, blev jeg sur. (Ja sgu!) Helt uden at kende dig IRL, synes jeg bare ikke det kunne være rigtigt, at man lige præcis må sidde der bag skærmen og lukke alverdens galde ud og lade det gå udover dig.
    Næh, jeg har nærmere lyst til at spørge om du og tut, ikke har lyst til at lave en play-date en dag, for jeg elsker din ærlighed og væremåde. Det må du aldrig stoppe med! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi må da lave en play-date…jaaaa 🙂 Og tak – fedt (eller hvad man nu siger) at du også blev sur! For nej, man kan sgu ikke tillade sig alt! Og særligt ikke når det er pisse ondt. Og ødelæggende!!!
      Jeg vil forsøge ikke at stoppe….jeg hader hvert fald tanken om at lade mig dikterer eller begrænse!!! Eller opdrage af nogen jeg ikke respekterer!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    årh jeg blev så vred da jeg læste med den anden dag! Altså sådan virkelig vred! Ikke på grund af dit indlæg, faktisk fandt jeg det præcis lige så tragisk -komisk som du nok har følt det!
    Jeg blev vred over alle de beskyldninger, deres kommentarer omkring lilletuts “mistrivsel”.

    Jeg har læst med længe, – ig jeg virkelig nyder det!
    Jeg er af den overbevisning at lilletuts er et yderst velstimuleret barn som ser sund, raskt og ikke mindst tryg ud!

    Det gør mig oprigtig ondt at du tager deres kommentarer så nært, for du ved bedst selv hvor en fantastisk mor du er! Og det er vi heldigvis mange herude bag skærmen der godt kan læse os frem til!
    Din humor, din skønne måde at skrive på gør at jeg agter at føle din herlige blog så længe du bliver ved!

    Jeg hedder Mathilde, 27 år, tvillingedrenge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg skammer mig over mit køn!
    De kommentare er simpelthen så onde at jeg slet ikke har ord for det.
    Jeg er ikke i tvivl om at du er verdens bedste mor for lilletut og som kommende mor sætter jer stor pris på din ærlighed omkring alting! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt indlæg Katrine <3
    Jeg er så forfærdelig ked af, at det hele har ramt dig så hårdt ! Jeg forstår det godt, men øv jeg synes det er træls for dig. For hvis man bare kendte lidt til sin blog, ved man også at det ikke liiig er det her du har brug for ! Vær stræk og ret ryggen! Du er en fantastisk mor og kvinde og har en skøn blog! Det skal ingen tage fra dig <3
    Mit navn er forresten Maj , 26 år og har to børn. Har en depression pg denne har desværre også gået ud over mine børn ! Men fandme om jeg ikke så er en god mor ! Jeg vil aldrig mere lade andre få mig til at føle andet ! Og det skal du heller ik !
    Kæmpe krampe tanker til dig Katrine <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Maj…du er så mega sej til at kommentere på mine indlæg! TUSIND tak – og undskyld at jeg ikke selv er lige så god!!! Tak for de søde ord – det varmer!!! Bestemt! Og husk du er også en god mor. En pisse god mor. Og du gør noget!!!
      Kram og tanker retur <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg hedder Johanne, er 40 år, mor til Asta på 5 og Thomas på 3. Jeg kommenterer en enkelt gang imellem på en, håber jeg, konstruktiv måde. Jeg kunne ikke kommentere på det omtalte indlæg, var ret rystet over tonen, og kunne ikke finde på noget konstruktivt at skrive.
    Håber du kan ryste det af dig. Man kan være enig eller uenig med dig, men det ville klæde folk at være det på en sober og konstruktiv måde. Jeg kunne aldrig drømme om at skrive noget til dig, som jeg ikke ville sige højt, hvis jeg mødte dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Johanne 🙂 Og kan lige regne med frem til at du hermed er min helt i fht at du fik dine børn i en alder af 35 og 37 – i loooove it!!! Så har jeg da lidt håb for at kunne blive det endnu en gang til – og måske to…hvis min krop vil blive ved at fungere!! 🙂
      Tak – og nemlig, man skal være sober og konstruktiv!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hov min kommentar kom ikke med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg hedder Carina, er mor til 2 børn på hhv 4 og 7 år. Jeg er født, opvokset og fortsat bosiddende på Bornholm. Du og jeg har ikke (udover FB, IG og her) har så meget sammen som voksne, men vi går way back. Helt tilbage til børnehaven, hvor vi gyngede helt op til himlen sammen med Flemming, optog os selv i dine forældres køkken på en båndoptager, og sov ude i S’s legehus om sommeren. Og spillede tonsvis af badmintonkampe! Og fordi jeg netop med alle disse minder synes jeg kender dig – eller hvert fald hvad og hvor du kommer fra, så gør det mig SÅ ondt at de lede kommentarer går dig så nært. Din blog er så fed at følge, netop fordi du er så ærlig og helt hudløst og med humor fortæller præcist hvordan det er at være forælder! Jeg tror ikke på at de kvinder der giver dig så hårde ord med på vejen, nogensinde ville have de guts der skal til for at sige dem direkte til dig. Bag skærmen er det let at være belærende og bedrevidende – men hvad er der værd hvis man ikke tør stå frem eller gøre noget ved det? Hvis de er bekymrede for din datter, hvad skulle det så hjælpe hende at de skriver det herinde?? Sender dig og din tut masser af knus og forår!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Carina <3
      Åhr jeg græd helt da jeg læste din kommentar! Både fordi den er så sød og fordi den lige mindede mig om tusind ting! Tak for det 🙂 Og præcis en oprigtig bekymring hører ingen steder hjemme pakket ind i en offentlig sviner – som en af dem tilmed er blevet pisse sur over at jeg har kommenteret på!!? Nå, men dem om det – det er virkelig dejligt at så mange har støttet mig og givet mig søde ord med på vejen 🙂
      Tusind tak – og forår og varme lige din vej også!!
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette Lund

    Har først for nylig begyndt at læse din blog – og selvom jeg ikke har børn, hygger jeg mig med at læse om jeres liv. Men hold nu op hvor blev jeg frustreret og SUPER ARRIG, over alle de – ja sorry – bitches! Min tanke er, om det virkelig er sådan mange kvinder, opdrager deres egne børn til at blive – nemlig som du skriver curlingbørn! VI havde ikke en overbeskyttet barndom! VI har lært at visse ting gør man bare, for man dør sgu ikke af det! Hvis jeg var blevet pakket ind i vat, var jeg sgu ikke den stærke kvinde, som jeg er idag! Buttom line – Katrine, du vælger hvad du synes er bedst for lilletut – and nobody else. Forhåbentlig følger andre trop, og stopper med deres fuldstændig indpakning af børnene. Nu er det sgu nok mig, der får på puklen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Man må gerne sige bitches på min blog 😀 Og især når det passer 😀 😛 Og tak for de søde ord – og fedt at du følger med selvom du ikke har børn!! Det er sgu et skulderklap – sys jeg! Og du får ikke på puklen – for du har ret…børn er sgu for indpakkede nu til dags!!
      Kram til dig – knudsker-kram 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hvor har du bare evigt ret! Har lige læst alle kommentarene (over to omgange, for jeg blev så gal, at jeg var nødt til at gå ud og brokke mig til min bedre halvdel midt i (han fattede ingenting)) og der er virkelig mange, der ikke kan være sig selv bekendt i det kommentarfelt! Det er IKKE vanrøgt eller forsømmelse eller noget i den dur, at putte et barn i tøj med lidt bræk på! (Herregud, fra jeg var ca. 17-27 år, sov jeg glimrende med lidt bræk på trøjen hver fredag og lørdag nat). Det er jo helt ude af proportioner; sådan på linie med, da min søster truede med at melde min far til kommunen, hvis han ikke gav hende en ny ipad… Om Tut skulle ha’ været til event, ja det ved kun du, hendes mor, som er den der på godt og ondt tager beslutningerne. For sådan er det at være mor! Og nej, i bagklogskabens klare lys skulle hun nok ikke, men hvis man vidste hvornår børn ville blive syge, så var det der planlægning nok ikke så svært! Og hvis du kun skrev om alle de rigtige beslutninger du tog på egne og Tuts vegne, så ville jeg 1) synes det var kedeligt at læse med og 2) føle mig som en total fiasko som mor! Så hvor er det fedt at du deler det hele, og hvor er det æv, hvis nogrn får dig til at stoppe med det!

    Og til dem, der åbenbart længe har tænkt på, at det nok gik lidt skævt med Tut: hvis man oprigtigt har mistanke om, at et barn vantrives, så SKAL man altså melde det! Det er ikke nok at sladre om det med veninderne! Faktisk er det dybt, dybt usympatisk! Det tror jeg også godt i ved, så måske mistanken ikke stak så dybt alligevel!

    Håber du blir ved at dele det hele og at de der dræn kommer i orden igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg måtte også tage små bidder af gangen for ellers var jeg nok røget i koma – af både chok, vrede og ked af det-hed!!! Hehe, elsker at du lige skulle dele det med manden 😀 Og at han ikke fattede hvad det handlede om…sån var jeg også altid til mama 😀 Og elsker lige så meget sammenligningen med bræk på tøjet i alderen 17-27…jeg kan så tilføje lidt tis på mit tøj dengang også!!! OG at jeg engang kastede op i mine forældres seng vold-stiv! Nå men anyways, ta for støtten!!! Og ja, hvis man seriøst oplever vanrøgt/mistrivsel gennem længere tid så SKAL man sgu melde det!!!!!! Jeg ville dog altid gå til personen selv først hvis jeg kendte vedkommende…men lad nu det ligge 😉
      Den mistanken kommer kun inde fra dem selv hvis den kommer nogen steder!!!
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej men altså.
    Suk!
    Folk har så pisse travlt.
    Håber du kan glemme det – også i din underbevidsthed/drømme, for DU og Tut ved, at du er verdens bedste mor for lill Tut og så er alle andre madammers meninger ligegyldige!

    Ps. Har modtaget smoothiesne nu! 😉 (De skal så opbevares på køl, hvilket har voldt liiidt problemer i vores lille køleskab :D)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, haha, sendte de dig dem alle sammen på én gang!!!! :O Hvor strengt….så skal der drikkes smotthies morge, middag og aften 😉
      Og tak for de søde ord – og jeg folk har sgu så travlt med at pudse glorien !!!
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan godt forstå, du er blevet ked af nogle af kommentarerne! Jeg misforstod også dit første indlæg og syntes ikke, det var særlig smart, at du var taget afsted med et sygt barn. Men din forklaring i andet indlæg tydeliggjorde jo, at du er den fornuftige og ordentlige mor, som jeg også plejer at synes, du virker som!
    Og lige meget hvad man opfatter, så bør man da skrive det i ordentlig tone – og det har ikke været tilfældet, så det kan jeg godt forstå, du er ked af. Jeg synes, du er skøn at følge. Dejlig ærlig 🙂
    Jeg hedder Sarah og er 30 år og mor til to. Og jeg synes også, det er pisse hårdt at være mor;-) Jeg er lige begyndt at blogge om alle morlivets udfordringer og også de trælse sider, krydret med lidt kronisk sygdom, hvis du har lyst til at læse med hos en anden, der også synes, det er hårdt at være mor;-)
    Detmedsmaat.bloggersdelight.dk
    God bedring til jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Sarah – og jeg skal da helt sikkert have kigget ind til dig også 🙂 Er glad for du tog dig tid til at læse indlægget efter det første også, så du ikke blev i den forkerte tro! Og ja tak til ordentlig tone og pli!!
      Tak for støtten og kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej jeg hedder Susanne, er 34 år, bosat i Jylland med mand, villa og 2 øgler. For det er fandme, hvad de er til tider!
    Jeg elsker mine børn, overalt på jorden! Men det er hårdt at være mor, og du Katrine, søde smukke dejlige “hvis vi styrtede ned på en øde ø” Katrine, klarer det til UG kryds og slange!
    Jeg ved hvor ramt du blev forleden! Og jeg var rystet over at med-mødre og voksne kvinder har så lidt respekt, at de skal gemme sig bag en skærm! Mødre og kvinder du til med har mødt flere gange.
    Søde smukke Katrine! Det siger langt mere om dem end om dig. Du er fantastisk mor til lækre Tut ❤️
    #dekanrendeoghoppeogpissevedenstendedamerder
    Kys herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Lundtoft

    Kat! Du er en pisse sød og dejlig kvinde og en fantastisk mor <3

    Dit oplæg sidder lige i skabet og jeg tænker: "hvor er det dog skønt at der bliver sorteret i dine følgere, så de falske k********, som har så travlt med at pege fingre, forsvinder herfra"…

    En lille hilsen til dem: husk at når du peger på andre, peger der 3 fingrer tilbage mod dig selv..!

    Kathrine, op med hovedet! Du er den bedste mor, Vega kan få <3 Du er så sej og jeg beundrer dig! <3

    Møs på dig og Lilletut <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære du

    Helt ærligt, jeg syntes reaktionerne i dit indlæg forleden var ondskabsfulde og overdrevet. De burde være kommet til dig i en personlig henvendelse, hvis de overhovedet skulle komme.

    Jeg læser ikke med hos dig hver dag, men jeg er klar over at når jeg går ind til dig og læser med, så er det hverdagen råt og usødet og at alt jo er taget ud af en kontekst af en helt masse andet der også er sket den pågældende dag/periode og det tror jeg folk glemmer, når du skriver så mange personlige ord. Det er trist og helt unødvendigt men desværre er det også ofte sådan mødre er/kan være mod hinanden, ondskabsfulde, for alle mener de er den bedste mor og kender alle “reglerne” for god opdragelse mm. Men virkligheden er bare at man kun er verdens bedste mor for sit eget barn og altså ikke for alle andres….

    Min yngste har jeg været alene med fra dag 1 og er det stadig nu 5.5 år senere. Hvad han ikke har måttet deltage til fordi jeg var/er alene er ikke småting, men det er de odds han/vi har og sådan er det, det skal ingen andre blande sig i. Jeg har haft ham med til byrådsmøder til langt ud på aftenen, bestyrelsesmøder, forældremøder på de stores skoler, besøg hos mine veninder til langt over hans sengetid og alt muligt andet, sådan er det bare og det er der intet galt i. Men mødre der lever sammen med barnets anden forælder har indimellem svært ved at forstå man ikke bare sidder derhjemme aften efter aften, men hvorfor skulle man ?! Livet skal da ikke gå i stå bare fordi man er alene. Det er en kæmpe gave for vores børn, at vi netop vælger at leve videre, ellers ville der ikke være meget overskud til at være mor….

    Husk at kun DU er lilletuts mor og hvad andre mener kan du ikke bruge til en dyt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jo lige DET, Kaja!! Havde seriøst lyst til at flyve dig om halsen og give dig verdens største krammer OG smækkys, da jeg læste din kommentar! For det er jo vilkårerne når man er alene med sit barn!!! JA, nogen gange er ma sgu da FOR HELVEDE nød til at tage sit barn med ud for dels at h*n kan opleve noget…men sgu da også for SÉLV at opleve noget!!! Og hvad dævlen har vi – hvert fald jeg – ikke været slæbt med til i vores egen barndom?? Og jeg har da overlevet! Jeg blir så HARM når tre damer MED mænd derhjemme, kan sidde og svine mig til fordi jeg ikke deler deres syn på at være mor og blogger???! Og hvad sker der btw for at de er med til samtlige events hvis DE synes de er så overfladiske og ligegyldige??? Jeg ville da aldrig tage med til ting, hvis jeg sys de var s frygtelige for mig selv og mit barn!! Frelst kan man sgu altid være!!!
      Jeg mener 110% sikkert at man ikke ved hvordan det er at være alene med et barn – før man er det. Og nej, fordi ens mand arbejder sent engang imellem – det tæller sgu ikke!!
      Mit liv – mit “rigtige” liv stoppede da jeg blev gravid…og det var lige ved at blive “rigtigt” på en ny måde da mama skred…og nu er jeg ved at genfinde mig selv påny. Eller det kommer jeg til – HÅBER jeg – for lige nu genfinder jeg Lilletut og jeg!!
      Tak for støtten – KRAM

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læser med. Og jeg kan ikke udtale mig om denne konkrete sag, da jeg ikke var til stede. Men jeg har aldrig oplevet Lilletut mere sløj eller utilfreds end de andre bloggerbørn. Og jeg lover at sige til, hvis du overtræder mine grænser for, hvad der er ok 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er ikke i tvivl – du er en fantastisk mor for Lille Tut.

    Kærlige tanker herfra❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mille

    Jeg er også sikker på du er en helt fantastisk mor! Andet læser jeg ikke ud af dine indlæg på bloggen. Mon ikke de fleste, uanset hvor meget de hader det eller ej, på et eller andet tidspunkt, er ‘kommet til’ at aflevere en småsyg lillebror i institution, fordi det simpelthen var den eneste løsning tilbage i en presset hverdag. Det ved jeg ihvertfald 80% af forældrene i mine børns institutioner kan.

    Jeg mistede ihvertfald personligt en del for nogle mor-bloggere der var fremme med riven. Og man fristes ihvertfald til at sige at præcis dem, er nok ikke for gode selv. Det læser man da jævnligt af deres indlæg, men ingen kommenterer negativt på det. Det har folk alligevel pli nok til! Surt det ikke går den anden vej, men halleluja, så kan man naivt leve i sin egen osteklokke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak!!! Jeg tror sgu heller ikke på at alle mødre er fejlfrie!!! Det nægter jeg at tro!! Heller ikke selvom de påstår de gør ALT det rigtige – og bager speltboller til morgen mad!
      Og ja, der var vist lige nogen blogs man ku strege af listen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Camilla, det var en hyggelig tur til Knuthenborg – og ja en afde ting Lilletut aldrig havde oplevet uden en blogger-invi 😉 Og tak for dine dejlige ord…ihh det gør mig glad!!! For det er bestemt sådan jeg – ellers- tænker om mig selv! Og du er helt sikkert halvbims på den gode måde…altså forstå mig ret! Stort kram til dig…. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • selvom jeg ser mig selv som trofast læser på din blog, kan jeg se jeg åbenbart er gået glip af en del.. Men hvor er det vanvittigt at folk har det indtryk af dig. Og i så stor grad at de har behov for at skrive det? Lige fra jeg begyndte at følge dig efter Knuthenborg busturen, så synes jeg kun du har udstrålet oceaner af kærlighed, gode tanker og bekymringer omkring lille tut. Ikke en curlingmor, men en momaholic 🙂 selvfølgelig har der været svære tider for dig, men når jeg følger dig, ser jeg mest af alt din blog som en kæmpe kærlighedserklæring til skønne lille tut. Der vil altid være kvinder der sladre.. Også bloggertøser.. Luk ørende for det og stol på dig selv. Lyt til dine nærmeste i stedet.. De kender dig alligevel tusinde gange bedre end hvad evt sladder siger.. Det er i hvert fald sådan jeg forsøger at undgå hønsegårdssnak 🙂

    Håber vi en dag måske ender i endnu en bustur sammen, så vi måske rent faktisk kan snakke sammen IRL en dag. 🙂

    Og så tilføjer jeg da lige de andre kommentare herunder.. Hej jeg hedder Camilla, 28 år, mor til to drenge på 5 og 7 år. Blev gravid første gang som 19 årig (det sætter forresten også gang i sladderen). Bor i Næstved med kæreste igennem 9 år. Har desuden diagnosen halvbims og blogger på en vildt upersonlig blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læste både dit sjove indlæg og de efterfølgende grumme kommentarer.
    Og selvom jeg ikke har børn, så forstod jeg godt det sjove og ironien i indlægget. Jeg har to nevøer og en niece, og har passet børn, da jeg var yngre. Så jeg kender godt til situationen med at de lige pludselig får det skidt igen. Og der kan man bare ikke gøre noget, for det er sgu hvad der sker! Og hvor mange mødre har ikke lige oplevet det??
    Jeg blev fuldstændig paf over kommentarerne og tænkte flere gange “Det skrev de bare ikke!”. Det er alt for nemt at gemme sig bag en skærm, og jeg håber, at de har fået sig en lærestreg!

    Jeg er nødt til at komme med en lille rettelse, da den stak i hjertet på mig. Den er nok en smule ubetydelig for nogle, men for mig, som er det, betyder det en hel del.
    Man bliver ikke særlig sensitiv – man ER det fra fødslen. Jeg er særlig sensitiv, og fandt først ud af det sidste år, og derfor ønsker jeg, at folk forstår, at det er et karaktertræk, man er født med, og ikke en diagnose man får 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Godt du forstod de sjove!! Og ja, det er så meget for nemt at svine andre til, når de lukker lidt op for posen…og det er sgu ikke fair! Især når man ikke kender noget til personen i virkeligheden,
      Og du…jeg tænkte lige præcis på det med det særligt sensitive! For jeg VED godt at det er et karaktertræk som man er født med! Og ikke en diagnose som sådan! Jeg brugte ordet lidt henkastet og i flæng-agtigt og håbede lidt at ingen slog ned på det 🙂 For det er selvfølgelig en provokation for dem – dig – der rigtig lider af det! For man kan lide, det ved jeg!! Så undskyld for den bemærkning 🙂
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh dejligt at høre, at du ved hvad det er og hvad det vil sige at være det! Det gør mig glad <3 🙂
      Og ja, mange kan "lide" af det. Bryder mig egentlig ikke om udtrykket, da det virker så sygdomsagtigt. Men det er jo sandt, for hos nogle er karaktertrækket ekstremt stærkt og kan være en forhindring. Jeg ligger dog på "normalen" af det 🙂 Men tak, fordi du forstår hvad det handler om – flere af dig! <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen selv tak 🙂 Jeg har et par veninder der arbejder med børn der er sensitive – og det er jo helt vildt hvad de kan fortælle !!! Og juhu, at du læste mit svar – tænker altid på om folk mon læser hvad jeg skriver til dem 🙂
      Tak for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Line!!! Hvor er jeg glad for at du gennemskuede det…og hvor er jeg glad for at du som også har prøvet det kan nikke genkendede til det! For jeg tror virkelig man skal have prøve det hele alene for at vide præcis hvordan det er! Og tak for støtten og de dejlige ord!!! Og den lille opsang, fedt!!!
      Kram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Katrine: Efter at have læst resten af de rædselsfulde kommentarer, du fik på indlægget forleden dag, så måtte jeg altså læse en af de blogs, hvis skribent har skrevet en møgbunke til dig – og jeeezz, en gang spelt-crap! Jeg håber, at hun selv tror på idyllen og det lyserøde, hun skriver, for jeg gør godt nok ikke! Jeg ved hvor pissehårdt det er at være alene med et barn. Jeg var alene med min datter fra hun var 1 til hun var 15. Vi har ikke haft en lyserød, vanilleduftende hverdag, men vi har haft en helt almindelig hverdag i vores lille familie med madpakker, sygdom, skole, lektier, knus, godnathistorier, skrig og skrål, og stor stor kærlighed. Fuldstændig som du har med din lille pige. Gudskelov pakker du ikke tingene ind i pastelfarver og lader som om alt er honky-dory; du siger tingene på din egen, til tider barske facon, men vi, der læser din blog er ikke i tvivl om hvor meget du elsker din datter og hvor godt hun har det. Jeg er ikke i tvivl om at du hjælper mange andre i samme situation med at sænke skuldrene lidt og vide, at de ikke er alene.

    Til jer, der skrev de grimme ord forleden: Jeg ville ønske, at der fandtes blogs, da min nu 19-årige datter var lille – for jeg var helt alene og havde ingen at læne mig op ad og lære fra – det har I, jer der er i blog-land. Så lad være med at svine hinanden til på den her forfærdelige, nederdrægtige tøse-måde og anerkend, at I ikke har samme måde at kommunikere på. Kat har helt styr på sin datters liv – hun har i måneder tilsidesat ALT for Vegas skyld og så får hun sådan en sviner fra jer som tak for at være ærlig. #stopjerselv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KH den egoistiske mor!